Accelererende prisstigninger og nye topniveauer for svenske boliger
Starten af 2015 har budt på accelererende prisstigninger på svenske boliger og nye topniveauer i Stockholm og Göteborg. Prisstigningerne i Danmark er aftaget noget i den seneste tid, men fortsætter generelt opad. Boligpriserne i de svenske storbyer stiger fortsat mere end i København.
I løbet af de seneste tolv måneder er priserne på bostadsrätter steget med 20 % i Göteborg, og 15 % i Stockholm. I Stockholms indre by er prisen nu over de 80.000 svenske kroner per kvadratmeter, hvilket er det højeste niveau nogensinde. I Göteborg er prisen nået over de 50.000 svenske kroner. Også priserne på huse er steget. I Malmø og Stockholm er de steget med 14 % de seneste tolv måneder, i Göteborg med 13 %.
Aktiviteten på det svenske boligmarked er steget og boligerne sælges hurtigt. En forklaring kan være det krav om afdrag på boliglånene, der indtil udgangen af april ventedes indført med virkning fra sensommeren, og at mange i den forbindelse ville købe eller sælge inden det trådte i kraft.
Parcel-/rækkehus (DK) og villaer (SE), salgspris
0 | 3 måneder | 12 måneder | Pris/kvm | |
Danmark | 0% | 1% | 11 244 | DKK |
Sverige | 5% | 11% | 20 595 | SEK |
Region Hovedstaden | -1% | 4% | 19 886 | DKK |
Region Sjælland | 0% | 1% | 9 339 | DKK |
Skåne | 2% | 7% | 18 138 | SEK |
København | 4% | 9% | 28 175 | DKK |
Malmø | 8% | 14% | 28 027 | SEK |
Roskilde | -4% | -5% | 16 476 | DKK |
Lund | 7% | 7% | 24 265 | SEK |
Helsingør | 2% | 6% | 18 036 | DKK |
Helsingborg | 1% | 2% | 22 854 | SEK |
Stockholm | 6% | 14% | 49 555 | SEK |
Göteborg | 6% | 13% | 34 758 | SEK |
Kilde: Realkreditrådet og Svensk Mäklarstatistik AB. Tal for Danmark er for 4. kvartal 2014, mens tal for Sverige dækker perioden januar – marts 2015. Prisændringerne angives i forhold til foregående tremånedersperiode samt i forhold til samme periode foregående år.
Ejerlejligheder (DK) og bostadsrätt (SE), salgspris
0 | 3 måneder | 12 måneder | Pris/kvm |
Danmark | 0% | 5% | 20 353 |
Sverige | 8% | 14% | 33 381 |
Region Hovedstaden | 1% | 6% | 24 851 |
Region Sjælland | -2% | 1% | 12 776 |
Skåne | 4% | 8% | 18 419 |
København | 0% | 5% | 27 893 |
Malmø | 4% | 7% | 21 020 |
Roskilde | 3% | 10% | 18 945 |
Lund | 5% | 6% | 25 044 |
Helsingør | 11% | 21% | 17 480 |
Helsingborg | 9% | 5% | 15 932 |
Stockholm | 7% | 15% | 61 866 |
Göteborg | 9% | 20% | 38 110 |
Kilde: Realkreditrådet og Svensk Mäklarstatistik AB. Tal for Danmark er for 4. kvartal 2014, mens tal for Sverige dækker perioden januar – marts 2015. Prisændringerne angives i forhold til foregående tremånedersperiode samt i forhold til samme periode foregående år.
Observér: Det er ikke muligt direkte at sammenligne priserne på ejerlejligheder og bostadsrätter. Udover salgsprisen skal der yderligere betales en månedlig afgift for bostadsrätter på samme måde som for andelslejligheder.