Konjunkturprognoser nedskriver forventningerne til dansk økonomi
Mens Danmark triller langsomt af sted på motorvejen, så suser svenskerne forbi i overhalingsbanen. Prognoserne for dansk økonomi nedskrives i de seneste konjunkturanalyser, mens forventningerne til den økonomiske vækst i Sverige opjusteres.
Prognosemagerne smider i denne tid den ene nye konjunkturprognose på bordet efter den anden og alle nedskriver de forventningerne til den danske økonomi. De seneste i rækken kom i sidste uge, hvor både Nationalbanken og Nordea nedjusterede deres skøn for den danske økonomi – begge til 1,3 procents vækst i 2016. Nationalbanken nedjusterede med 0,5 procentpoint og Nordea med 0,2 procentpoint.
Generelt peger indikatorerne på, at den økonomiske udvikling i Region Hovedstaden er noget stærkere end på landsplan, mens udviklingen i Region Sjælland er svagere end på landsplan. To ud af tre nye danske jobs, der blev skabt i løbet af 4. kvartal 2015 blev skabt i København by og omegn. I alt blev der i hele Region Hovedstaden skabt 7.600 jobs i 4. kvartal 2015 og i alt 23.400 nye kollegaer kom ind på arbejdspladserne i Hovedstaden i løbet af hele 2015, hvilket er mere end halvdelen af de jobs, der blev skabt i hele landet.
Prognoserne for svensk økonomi er lyse. Den svenske vækst er bredt funderet, hvor privatforbruget længe har været den primære vækstdriver, men hvor investeringerne i stigende omfang er ved at tage over som den primære kilde til vækst. Den svenske vækst endte på 3,8 procent i 2015 og prognoserne for svensk økonomi i 2016 ligger mellem 2,5 og 3,8 procents vækst.
I Skåne voksede beskæftigelsen i 2015 med 2,8 procent, hvilket er over landsgennemsnittet på 1,9 procent. Samtidig er antallet af nye ledige job i Skåne steget kraftigt til 18.800 nye ledige jobs i februar 2016 viser tal fra Arbetsförmedlingen. Bag tallene skjuler sig dog en mere moderat udvikling. Arbetsförmedlingen vurderer at det reelle behov for nye medarbejdere ligger omkring 12.-13.000. Godt en tredjedel af de 18.800 nyopslåede stillinger er sommervikariater, hvor der er 4.500 flere opslåede stillinger end sidste år ved samme tid.
DANSK ØKONOMI – den indenlandske efterspørgsel driver væksten
Der ér kommet gang i dansk økonomi igen, men væksten har haft noget sværere ved at bide sig fast end økonomerne havde forventet. Det er som motorvejen i myldretiden. Lige når man er kommet op i fart, så må man træde på bremsen igen. Efter otte kvartaler med vækst, skuffede BNP-tallene for 3. kvartal fælt med et fald i den økonomiske aktivitet på 0,5 procent og 4. kvartal endte på en vækst på 0,2 procent. Den samlede vækst i dansk økonomi i 2015 endte på moderate 1,2 procent, marginalt lavere end væksten i 2014.
Investeringerne og eksporten gav et negativt vækstbidrag i 2015, mens det er den indenlandske efterspørgsel, der driver væksten. Efter at have holdt hårdt på pengene siden finanskrisen er de danske forbrugere igen begyndt at bruge penge, men vel at mærke ikke flere end at de samtidig nedbringer deres gæld.
Et janushoved i dansk økonomi er olieprisen, der er faldet med omkring 60 dollars per tønde fra 2014 til i dag. Forbrugerne og virksomhederne har ganske vist gavn af den lave oliepris, men samtidig sætter det pres på de danske offentlige finanser, da Danmark er et olieproducerende land og olieindtægterne beskattes. Finansministeriet offentliggjorde tidligere i marts en analyse, der viste at den historisk lave oliepris betyder, at staten vil have 5 mia. kroner mindre til nye finanspolitiske tiltag i 2020 end forventet blot et halvt år tidligere. Det betyder, at nye tiltag i højere grad end tidligere forventet skal finansieres ved besparelser. Finansministeriets skøn over olieprisen ligger på 70 dollar per tønde. I marts har olieprisen ligget på 35 – 40 dollar per tønde, så selv i nedskrivningen af forventningerne ligger der en forventning om en fordobling af olieprisen i løbet af de kommende tre-fire år. Med udmeldingen onsdag i sidste uge fra Qatars olieminister om at 15 olieproducerende lande, der står for omkring 73 pct. af den globale olieproduktion, støtter en fastfrysning af produktionen, er der udsigt til en stigende oliepris igen, men hvor meget, den stiger, er uvist. Netop olieprisen og den aftagende vækst i Kina er de største økonomiske usikkerhedsfaktorer i den globale økonomi, hvor mange vækstøkonomier er blevet påvirket negativt af den faldende oliepris.
Det er ikke kun den lave oliepris, der sætter pres på de offentlige budgetter, men også øgede asyludgifter. De skattelettelser som den danske regering havde bebudet er nu udskudt og først i efteråret skal der forhandles om skattelettelser.
De faldende oliepriser rammer blandt andet finansieringen af de danske infrastrukturinvesteringer omfattet af Togfonden, den politiske aftale fra januar 2014 om at finansiere jernbaneinvesteringer for 28,5 mia. kroner via beskatning af Nordsøolie. Finansministeriets kasseeftersyn viste med ”nogen usikkerhed” som det udtryktes, at der mangler op mod 9 af de 28,5 mia. kroner og regeringen har annonceret en politisk drøftelse om Togfonden i foråret 2016. Den største enkeltinvestering i Togfonden er Timemodellen, der skal gøre det muligt at komme med tog fra København til Odense, Odense til Aarhus, Aarhus til Aalborg og fra Esbjerg til Odense på én time.
SVENSK ØKONOMI – ekspansiv finans- og pengepolitik
Den svenske vækst er bredt funderet, hvor privatforbruget længe har været den primære vækstdriver, men hvor investeringerne i stigende omfang er ved at tage over som den primære kilde til vækst. Samtidig vil finanspolitikken være ekspansiv de kommende år, hvor udgifter til modtagelsen af efterårets store tilstrømning af migranter og flygtninge lånefinansieres. Efterspørgslen efter uddannelse og lægebesøg stiger og der skal bygges boliger og skoler til de mange nytilkomne. Det er ikke blot finanspolitikken, der er ekspansiv, men også pengepolitikken. Den svenske Riksbank har et inflationsmål på 2 procent, og med en inflation, der de seneste fire år har svinget omkring nulvækst, har Riksbanken sænket styrerenten (reporenten) 11 gange siden udgangen af 2011, hvor styrerenten lå på 2 procent. Siden februar 2015 har styrerenten været negativ og senest nedsatte Riksbanken styrerenten med hele 15 procentpoint til -0,50 procent – det laveste niveau i nyere tid. Den ekspansive pengepolitik forventes at vare de kommende år. Riksbanken prognosticer selv, at styrerenten vil være negativ helt frem til 2018.
Selvom Sverige går et par år med høj økonomisk vækst i møde, er der dog et par skyer på himlen. Høje boligpriser kombineret med en stor gældsbyrde for de svenske boligejere udgør ifølge nogle analytikere en fare for en boligboble. Men det er bestemt ikke alle, der er enige. I sidste uge offentliggjorde lektor i ejendomsøkonomi ved Lunds Universitet, Ingemar Bengtsson, en analyse på LinkedIn, hvor han påviste, at 80 procent af de seneste 20 års boligprisstigninger skyldes indkomststigninger, byggeomkostningsniveauet samt overgangen fra højrente- til lavrenteøkonomi. Ifølge Ingemar Bengtsson er den virkelige fare på boligmarkedet politikernes regulering af markedet. Eksempler på dette er både det belåningsloft på 85 procent af boligens markedsværdi, der blev indført 2010, samt et prisrally, der satte ind foråret 2015, mens det blev diskuteret hvorvidt, der skulle indføres et krav om afdrag på de svenske boliglån. Det blev ikke til noget i 2015, men i sidste uge vedtog den svenske Riksdags finansudvalg nye regler for nyoptagede boliglån med krav om afdrag på 2 procent af det samlede lån, hvis det overstiger 70 procent af ejendommens værdi. Det nye svenske afdragskrav træder i kraft d. 1. juni i år. Nybyggeri undtages fra afdragskravet i de første fem år.
Klik her og læs lektor i ejendomsøkonomi ved Lunds Universitet, Ingemar Bengtssons analyse af boligprisudviklingen
En anden sky på den svenske himmel er tilgangen til kvalificeret arbejdskraft. Med undtagelse af industrien rapporterer de øvrige dele af svensk erhvervsliv i det seneste konjunkturbarometer fra februar om et stigende antal nyansættelser de seneste tre måneder og planerne for fremtiden peger på yderligere nyansættelser og en stærkere vækst i beskæftigelsen end normalt. Beskæftigelsesstigningen i 4. kvartal bærer præg af den store tilstrømning af flygtninge og migranter og alene i byggebranchen blev der ansat 8.500 flere medarbejdere i løbet af de sidste tre måneder af 2015.
Med en arbejdsløshed på 7 procent, et i dansk sammenhæng højt niveau, kan manglen på arbejdskraft synes langt borte, men det er den ikke. Ikke mindre end en tredjedel af de arbejdssøgende i Sverige er studerende, hvor de studerende i modsætning til i Danmark ikke får studiestøtte i sommermånederne, og det derfor er meget almindeligt at have et sommerarbejde. Yderligere omkring en tredjedel af de arbejdssøgende er født udenfor Europa og arbejdsløsheden er stigende i denne gruppe samtidig med at beskæftigelsen også stiger, hvilket skyldes at der er mange i denne gruppe, der træder ind på arbejdsmarkedet grundet den store tilstrømning af migranter. Der ligger en stor udfordring i at få de nytilkomne migranter og flygtninge i arbejde. Blandt de svenskfødte er arbejdsløsheden meget lav og der er da også mangel på arbejdskraft i mange brancher. I Konjunkturinstitutets konjunkturbarometer for 4. kvartal 2015 svarede hver fjerde af de svenske virksomheder, at de mangler arbejdskraft og med den nuværende og den forventede stigning i beskæftigelsen, peger alt på at manglen på arbejdskraft bliver endnu mere udtalt. Og værst ser det ud i den offentlige sektor konstaterer Arbetsförmedlingen i rapporten ”Var finns jobben?” offentliggjort februar 2016. Manglen på arbejdskraft stiger indenfor næsten alle områder og er højere end nogensinde ifølge Arbetsförmedlingen. Størst mangel er der indenfor sygeplejeområdet. Næsten halvdelen af de tyve fag med størst mangel på arbejdskraft og hvor der kræves en videregående uddannelse er indenfor sygeplejeområdet. Der er også mangel på arbejdskraft for mange faglærte. For eksempel har kokke, murere, snedkere, bilmekanikere og bagere meget lyse udsigter for at komme i arbejde på grund af arbejdskraftsmanglen.
