Rekordår for hotelbranchen

I 2015 var der lige så mange danske hotelovernatninger i Malmø som i rekordåret 2009. I det hele taget er der en markant stigning i antallet af internationale hotelovernatninger i byen. I København er væksten primært båret af danske hotelovernatninger.

Hotelmarkedet i Malmø havde et rekordår i 2015 med mere end 1,5 millioner overnatninger, en stigning på 17 procent sammenlignet med 2014. De internationale gæster, som står for omkring 26 procent af overnatningerne, har været flere, en stigning på 19 procent. De danske overnatninger, 64.292 i alt, var næsten 12 procent flere og på niveau med rekordåret 2009, hvor valutaforskellen var yderst fordelagtig for danskerne. I løbet af 2015 åbnede to nye hoteller; Malmö Arena Hotel i Hyllie og Clarion Hotel och Congress Malmö Live med sammenlagt 700 værelser. I januar åbnede endnu et hotel i Hyllie; Quality Hotel View med cirka 300 værelser og senere på året åbner også Story Hotel på Universitetsholmen mellem Malmö Live og Centralstationen. Malmø har ifølge Malmö Turism 32 hoteller med 4.537 værelser. Kapacitetsudnyttelsen i 2015 var gennemsnitligt 67 procent.

I København har der været mere end 7,2 millioner hotelovernatninger i 2015. Det svarer til en stigning på 9,7 procent i forhold til 2014. Flere danskere end nogensinde har overnattet i deres egen hovedstad – næsten 20 procent flere end i 2014 og en fordobling siden 2005. De internationale overnatninger, som står for cirka 66 procent af alle overnatninger i byen, steg med 5,1 procent i 2015 sammenlignet med 2014. Svenskerne derimod, svigtede den danske hovedstad og med 540.417 hotelovernatninger i 2015 var det en mindskning med -6,3 procent i forhold til 2014, som var et rekordår.

Hovedstadens største hotelkæde Arp-Hansen Group har åbnet et ny del til Tivoli Hotel, således at hotellet nu har 679 værelser. Derudover har der været flere renoveringer og ombygninger i gang som har resulteret i kapacitetsudvidelse af hotellerne i byen. København har ifølge Danmarks Statistik 92 hoteller med 16.097 værelser. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i 2015 var omkring 77 procent.

Hotelovernatninger i Malmø og København
Januar-december (vækst et år %)
Foreløbige tal
 0 2014 2015 Vækst %
Malmö 1341616 1576968 17,5
heraf internationale 352126 419810 19,2
heraf danske 57497 64292 11,8
København* 6593246 7235543 9,7
heraf internationale 4524690 4755559 5,1
heraf svenske 576690 540417 -6,3

 

Kilder: Statistikbanken Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån, Malmö Turism. Tallene er foreløbige.
*Tal for Københavns Landsdel, inkl feriecenter, men kun for hoteller og feriecentre med over 40 senge

Læs mere og se tal for turismen her