Stor stigning i Øresundsregionens mødekapacitet – halvdelen af de nye faciliteter ligger i Skåne

Analys kongress framsida dk webbKøbenhavn klarer sig godt i konkurrencen om de internationale kongresser. I 2014 var byen nummer 12 på ICCA’s liste over de mest populære kongresbyer i Europa med 105 internationale kongresser. Sammen med Lund og Malmø ville Øresundsregionen kunne placere sig på en  7. plads. Velegnede og fleksible mødefaciliteter er en forudsætning for at kunne tiltrække de store internationale kongresser og med de seneste åres udbygning i Øresundsregionen er udbuddet forbedret både i forhold til kapacitet og kvalitet. 

 

Øresundsregionen som én kongresby – nr. 7 i Europa
København har flere møder per 100.000 indbygger end populære kongresbyer som Paris, Barcelona og London, lige så mange som Berlin og Amsterdam, men færre end Wien. Samlet set havde København, Malmø og Lund 138 internationale kongresser i 2014 og det svarer til en 7. plads på ICCA’s liste over de mest populære kongresbyer i Europa.


19 nye mødefaciliteter
I løbet af de seneste femten år er der blevet bygget 19 kongres- og messecentre, større konferencelokaler, kulturscener og arenaer i Øresundsregionen, som kan bruges til møder og events. Det bidrager til et varieret og fleksibelt udbud af mødefaciliteter for kongresser. Sammen har København, Helsingborg, Lund og Malmø 41 mødefaciliteter som har plads til mere end 500 personer. Det er mere end i eksempelvis Berlin, Wien og Barcelona.


Flere kongresser, men kortere og mindre
Trenden på verdensplan går mod, at der bliver flere kongresser og det samlede antal kongresdeltagere stiger, men møderne bliver kortere og med færre deltagere. En kongres varer gennemsnitligt i 3,8 dage og har 424 deltagere. En kongresdeltager bruger mere end 3.000 kroner per døgn under sit besøg.


Klik her for at læse hele analysen


For mere information kontakt:

analytiker og forfatter til rapporten
Thea Wiborg
tel +46 (0) 40 30 56 30
thea.wiborg@oresundsinstituttet.org

adm. direktør
Johan Wessman
mobil +46 (0)702 52 32 41
johan.wessman@oresundsinstituttet.org