Ny rapport: Mulighed for større studenterudbytte – svensk personale i danske virksomheder letter rekrutteringen fra Sverige
Der findes sandsynligvis muligheder for en større studenterudveksling mellem Danmark og Sverige. Det handler blandt andet om at universiteternes interesse for markedsføring om studentermulighederne er begrænset. Det er flere af konklusionerne i Øresundsinstituttets research- og interviewarbejde i foråret 2026, som en del af Interregprojektet Grænsependling med fokus på unge. Foreløbige resultater viser også at svensk personale i danske virksomheder letter rekrutteringen fra Sverige og omvendt.
Ved interviews i shoppingcentret Fields i Ørestad bliver det tydeligt, at de butikker, der har en svensker som ansvarlig for rekrutteringen, har størst succes med at rekruttere personale fra Sverige. I juni meddelte SAS sine store investeringsplaner i Københavns Lufthavn som sit globale hub. Lykkedes SAS med sin vækststrategi kommer det til at skabe op mod 25.000 nye arbejdspladser i Danmark og omkring 4.000 nye jobs i Sydsverige. Det skulle i så fald øge Øresundspendlingen.
Læs rapporten her
Om rapporten:
Rapporten samler alle resultater for arbejdet med Interregprojektet Grænsependling med fokus på unge under foråret 2026. Det er anden rapport ud af seks, som fungerer som en vidensmæssige værktøjskasse. Det er praktiske lærdomme, der er kommet ud af desk research og de 80 interviews med aktører fra virksomheder, universiteter, kommuner og civilsamfundsorganisationer samt unge, som Øresundsinstituttet har foretaget. Udover Øresundsinstituttets resultater består rapporten også af resultater, som er opnået af projektets andre partnere, herunder Roskilde Universitet, Lunds Universitet, Region Skåne, Øresunddirekt Sverige og Øresunddirekt Danmark.
Highlights:
Mulighed for større studenterudbytte over Øresund
Dansk-svenske studerende i nabolandet søger oftest over Øresund for at få adgang til noget, de ikke har i deres hjemland, enten fordi uddannelsen ikke udbydes der, eller fordi det er sværere at blive optaget. De danske studerende, der søger ind på svenske universiteter, og omvendt, har oftest hørt om mulighederne på den anden side af Øresund gennem venner og bekendte. Universiteterne foretager ikke nogen markedsføring over for nabolandene – fra svensk side, fordi man ikke mener, at det kan betale sig, og fra dansk side, fordi det kan være politisk følsomt – og fordi man alligevel får tilstrækkeligt mange ansøgere.

Wilma Rundblad, 22 år, kommer fra Helsingborg og havde længe drømt om at bo i København. Da hun endelig tog springet, var valget af uddannelsesinstitution nemt. Nu studerer hun på CBS, ligesom mange andre svenskere.
Tiltrækkende faktor ved Danmark: Især Copenhagen Business School (CBS), hvor næsten tusind svenskere studerede sidste år.
Tiltrækkende faktor ved Sverige: Systemet med enkeltfag, som mangler i Danmark. Humaniora og samfundsvidenskab er også populært blandt danske studerende i Sverige – fagområder, hvor antallet af studiepladser i Danmark er faldet, især inden for humaniora.
Antallet af svenske studerende i Danmark er faldet siden toppen omkring 2010, viser statistik baseret på, hvor mange der modtager svensk studiestøtte til studier i Danmark, men en stor del af faldet skyldes, at de svenske medicinstuderende næsten forsvandt efter politiske beslutninger i Danmark. Hvis man ser bort fra dem og i stedet medregner studerende, der finansierer deres studier med dansk SU, er ændringen betydeligt mindre. I modsat retning er antallet af optagne med dansk uddannelsesbaggrund på svenske uddannelsesinstitutioner steget markant i samme periode.
6 lærdomme fra virksomheder om rekruttering over Øresund
1. Fields er en stor arbejdsgiver for grænsependlere, men der er blevet færre
Butikker som H&M, Espresso House, Profil Optik, Synoptik og Sport 24 i Fields i Ørestad har alle ansatte, der grænsependler fra Sverige. Flere butikschefer og medarbejdere er enige i at der er en del svenske medarbejdere i centeret, men at det plejede at være mange flere år tilbage. Dengang butikschefen i tøjkæden Only selv begyndte at pendle fra Sverige til Fields i 2005, oplevede hun at langt de fleste medarbejdere i Fields var svenske, og nu er det langt færre. Et bud fra hende er, at det er de uforudsigelige rejsetider med toget over Øresundsbroen, som gør at færre har lyst til at pendle i dag end tidligere.
2. Svenske rekrutteringsansvarlige vægter danskkundskaber mindre vigtigt end danske butikschefer
Svenske butikschefer i indkøbscenteret Fields i Ørestad er mere åbne over for at ansatte svensktalende medarbejdere bosat i Sverige, som ikke nødvendigvis kan forstå dansk fra starten af deres ansættelse. I både Espresso House og H&M er de rekrutteringsansvarlige selv svenskfødte og grænsependlere Man lærer hurtigt det danske, når man er svensk, og engelsk fungerer i begge butikker ifølge de to butikschefer . I H&M er engelsk til og med det primære sprog, personalet taler. Andre butikschefer i centeret såsom i optikkeren Synoptik og tøjkæden Zizzi vægter danskkunskaber højere.
3. Det tager administrativt længere tid at ansætte svenskere i Danmark end tidligere
Det tager længere tid at få svenskere i arbejde i Danmark ifølge H&M’s butikschef i Fields Mats Bengtson. Han har selv pendlet fra Sverige til Danmark i 17 år, og han oplever at den bureaukratiske process i ansættelsesforløbet af en person bosat i Sverige tager længere tid, end dangang han begyndte at arbejde i Danmark. Butikken er derfor nødt til at planlægge i god tid, når de ansætter folk fra Sverige.
4. Dansk hotelkoncern viser hensyn til grænsependlere
Bellagroup-koncernen, som driver flere hoteller og konferencehallen Bella Centeret i København, har 81 medarbejdere med bopæl i Sverige, hvoraf 33 af dem arbejder som reserver. De er åbne for ungt personale og ansatte som grænsependler fra Sverige. Bella Group tilbyder til og med overnatning til personale, som pendler via Øresundsbroen i tilfælde af at broen må lukke på grund af dårlig vejrforhold for eksempel. Sådan sikrer koncernen at medarbejderne kan møde ind på arbejde i hotellerne eller til store events i Bella Centeret dagen efter. Koncernen er derfor bevidste om en vis risiko ved at ansætte grænsependlere og forsøger at imødekomme det.
5. Job i lufthavnen er en god indgang til det danske arbejdsmarked
Internationale arbejdstagere inklusiv svenske grænsependlere, som har arbejdet i Københavns Lufthavn, har en tendens til at fortsætte deres karriere i Danmark. Efter deres tid i lufthavnen søger folk job tættere på København ifølge butikschef i Profil Optik i indkøbscenteret Fields, som selv har arbejdet i lufthavnen tidligere. Hun kender flere, der ligesom hende har fundet andre jobs efter at have bygget erfaring i lufthavnen. Det tyder på at job i lufthavnen er en god indgang til det danske arbejdsmarked for personer bosat i Sverige, og at det kan motivere arbejdstagere til at blive ved med at arbejde i Danmark.
6. Svensk medstifter af Netcompany er årsag til stort antal medarbejdere, der pendler fra Sverige
Tæt på metrostationen Christianshavn i København har det danske it-firma Netcompany sit hovedkontor. Blandt medarbejderne er der er 250 grænsependlere, der bor i Sverige. En af grundene til, at så mange af de ansatte bor i Sverige, er, at en af medstifterne er svensk og har arbejdet med at rekruttere medarbejdere fra Lunds Tekniske Højskole.
Jobmatchning på tværs af Øresund har givet blandede resultater
Jobmatchning på tværs af sundet har haft blandede resultater. Danske virksomheder er ikke bevidste nok om muligheden for at rekruttere fra Sverige, siger Mads Elling fra Københavns Erhvervshus. Tidligere deltog danske virksomheder på jobmesser i Malmø, men virksomhederne havde svært ved at finde de rette kandidater trods interesse fra svenske jobsøgende.
Det er ikke på danske virksomheders radar, at der er tilgængeligt arbejdskraft i Malmø ifølge chefkonsulent i Københavns Erhvervshus Mads Elling
Malmö stads Arbetsmarknadsavdeling arbejder på at promovere det danske arbejdsmarked for jobsøgende, men kommunens Ung Malmö efterspørger mere viden om mulighederne, så de kan informere unge, de hjælper, som er interesseret i at arbejde eller studere i Danmark.
Unikke Øresundsnetværk er opbygget – har givet vigtige indsigter i rekruttering og jobmatchning
Fem nye netværk, som samler aktører og unge på tværs af Øresundsregionen, er blevet skabt og er under foråret 2026 blevet udviklet. Øresundsinstitutet er ansvarlig for at opbygge og udvikle tre af dem, og det er allerede resulteret i at opfylde målsætninger og vigtige lærdomme om rekruttering og samarbejdet på tværs af Øresundsregionen iblandt virksomheder samt samfunds- og civilsamfundsorganisationer.
Virksomhedsnetværket består nu af 33 virksomheder i Øresundsregionen, som har eller er interesseret i at ansætte grænsependlere.
13 organisationer deltager i netværket for civilsamfundsorganisationer. I foråret byggede Øresundsinstituttet videre på arbejdet med netværket, som havde sit første møde i december 2025. Civilsamfundet kan spille en vigtig rolle som »integrationsbro« mellem Danmark og Sverige, mener flere repræsentanter fra både FCR og FCK.
4 myndigheder er med i samfundsnetværket, herunder kommunale instanser i Malmø, Helsingborg og København, som arbejder med jobmatchning i regionen.
Øresunddirekt Sverige har informeret over 3.000 unge og Øresunddirekt Danmark har haft tusindvis af visninger på sociale medier
Gennem fysiske informationsmøder har Øresunddirekt Sveriges informationsmedarbejdere i løbet af foråret mødt over 3.000 unge i Skåne – hvilket har bidraget til en bred udbredelse af viden om mulighederne i Østdanmark!
- Antal infomationsmødet i foråret 2026: totalt 50 (fra januar – juni 2026)
- Øresunddirekt Sverige har informeret 3195 personer (både unge 18–29 år og personale som arbeter med unge)
- Personale: 70 personer som arbeter med unge (info gennem presentationer).
- Totalt 3125 unge personer mellem 18–29 år med fysiska informationsmøder fordelt på:
- Præsentationer: 731 unge personer
- Messer: 1434 unge personer
- Bogbord: 960 unge personer
Fra et udgangspunkt med stort set ingen følgere har Øresunddirekt Danmark opbygget en følgerskare på knap 1.100 på TikTok og knap 400 på Instagram. Samlet set har tjenesten opnået følgende resultater:
- 1457 nye følgere på sociale medier
- Øresunddirekt Danmarks indhold har nået ud til 371.500 unikke personer
- Øresunddirekt Danmarks indhold er blevet vist over 587.800 gange
- 21.622 interaktioner med Øresunddirekt Danmarks indhold (likes, kommentarer, delinger, indhold gemt)
- 7.341 profilvisninger
- 25 unge har tilmeldt sig netværket
Informationstjenesten Øresunddirekt Danmark og Sverige står også for at opbygge og udvikle henholdsvis et ungdomsnetværk og et netværk for samfundsorganisationer, som også har taget fart under foråret 2026.
25 unge deltager i ungdomsnetværket drevet af Øresunddirekt Danmarks. Målet er at få indsigter i unges behov, motivation og barrierer i forhold til at arbejde og studere på tværs af Øresund.
48 offentlige institutioner deltager i netværket for modtagerorganisationer. Allerede nu har Øresunddirekt Sverige samlet mange af dem til et første møde om, hvordan de kan gøre flere unge opmærksomme op jobmulighederne på den anden side af Øresund.
Læs rapporten her
Om Interregprojektet Grænsependling med fokus på unge
Gennem ny viden, nye netværk og informationsindsatser skal projektet føre til, at flere unge stimuleres til at grænsependle over Øresund for arbejde eller studier. Dermed øges det grænseregionale merværdi på begge sider af Øresund. Hvis flere unge vælger videregående uddannelser i nabolandet, øges desuden deres viden om samfund, universiteter og arbejdsmarkedet der, hvilket på sigt yderligere vil øge mobiliteten på det grænseregionale arbejdsmarked.
Bag projektet står Øresunddirekt Sverige/Länsstyrelsen Skåne (lead partner), Øresunddirekt Danmark/Greater Copenhagen, Øresundsinstituttet, Region Skåne, Roskilde Universitet og Lunds universitet.
Læs mere om projektet her









