Ny rapport: Skåne er gået fra laveste til højeste udledning i Øresundsregionen

Skånes udledning af drivhusgasser steg mere end landsgennemsnittet i 2024; hovedsageligt som følge af den nedsatte reduktionsforpligtelse. Dermed er Skåne gået fra at være den del af Øresundsregionen, som udleder mindst, til at udlede mest. Det ses i årets udgave af Vår Framtid, som Øresundsinstituttet præsenterer på vegne af Sparbanken Skåne.

Vår Framtid udgives én gang om året og tager temperaturen på klimaomstillingen i Skåne og Øresundsregionen. I årets rapport er fokus blevet udvidet, så den også inkluderer en gennemgang af Skånes beredskabsarbejde og demografiske udvikling.

Læs rapporten her.

KLIMA

Udledningen stiger i Skåne og Sverige …
Skånes udledning stiger mere end det svenske gennemsnit, hovedsageligt drevet af Skåne Läns største industrisektor: Transport. I alt steg udledningerne i länet med 12,2 pct. i 2024 sammenlignet med året før. I transportsektoren steg udledningerne med op til 26 pct.

Siden regeringen sænkede reduktionsforpligtelsen for to år siden, taler effekten sit tydelige sprog i de regionale statistikker. Udledningen stiger også i andre brancher; ikke mindst landbruget, som er en tung sektor i Skåne.

… samtidig med at udledningen mindskes på den danske side af Øresund
På trods af at udledningen stiger i Skåne, fortsætter den samlede udledning med at falde i de tre regioner, der udgør Øresundsregionen. I alt faldt udledningen med 4,7 pct. i samme periode.

Det faktum, at udledningen stadig falder, skyldes de relativt større reduktioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor udledningen faldt med henholdsvis 13,2 og 11,9 pct.

Skånes relativt høje stigning i udledningen i 2024, samtidig med at de to andre regioner reducerer deres udledning, betyder, at Skåne nu udleder flest tons kuldioxidækvivalenter i Øresundsregionen: 5 millioner, mens de danske regioner står for henholdsvis 4 og 4,5 millioner tons.

For lidt og for meget vand i kølvandet på klimakrisen
Oversvømmelser, lave grundvandsniveauer og uegnet vand er tre risici, som klimaforandringerne medfører.

Kraftig regn forventes at tage til både i styrke og hyppighed, og det sydlige Sverige er især udsat, ikke mindst på grund af større påvirkning af kraftig regn fra Europa. Samtidig stiger risikoen for vandmangel. En million mennesker i Skåne får deres vand fra Bolmen i Småland eller Vombsjön, som havde ekstremt lav vandstand sidste forår. Det gav grobund for vandmangel i den tørre sommerperiode.

Vandet risikerer også at blive mere forurenet af klimaforandringer. Det sker i takt med, at ændrede vandføringer og grundvandsniveauer påvirker mobiliteten af forurenende stoffer.

I Danmark, hvor hovedparten af husholdningernes vand kommer fra grundvandet, forhandles der netop nu om et sprøjteforbud i sårbare områder.

En ny lov om gødskning, som er vedtaget af Folketinget, har vakt landmændenes harme. Loven regulerer, hvordan landmænd kan gøde deres jord og har til formål at reducere udledning af kvælstof til vandløb og hav. Landmændene mener, det risikerer at blive en økonomisk byrde.

Danmarks vandforbrug er betydeligt lavere end i Sverige. Mens svenskerne i gennemsnit forbruger 140 liter vand per person per dag, er det danske gennemsnit 97 liter.

Ifølge brancheforeningen Danva er det især øget miljøbevidsthed og højere priser, der ligger bag danskernes lavere vandforbrug. Strengere danske regler har også ført til væsentligt færre lækager i rørnettet. Danske vandværker med et vandtab på over 10 pct. bliver idømt en statslig bøde.

BEREDSKAB

Evakueringen af Bornholm er på dagsordenen, efterhånden som det dansk-svenske beredskab intensiveres
Lige nu foregår der drøftelser om, hvordan en dansk-svensk evakueringsplan for at flytte beboere på Bornholm til Ystad kunne se ud.

– Hvordan skal vi samarbejde med de danske myndigheder både på kommunalt og statsligt niveau, og hvordan kan vi støtte hinanden, siger Kajsa Helmbring, Skånes forsvarsdirektør, i rapporten.

Ifølge Kajsa Helmbring har det været svært for de svenske myndigheder at finde de rette kontakter på dansk side; men det lykkedes, og nu er der mødeaktivitet.

Med finansiering fra Myndigheten för civilt Försvar er der nu etableret en fælles arbejdsgruppe sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) med første møde i november.

I Ystad styrker kommunen dialogen om beredskab med kommunens virksomheder, herunder havnen, siger kommunens sikkerhedschef Per Björkman. Byens beliggenhed i det sydøstlige hjørne af Skåne gør den til et vigtigt knudepunkt, ikke kun for Bornholms befolkning, men også for Polen.

– Polens trafik er særligt vigtig, fordi det er den eneste færgeforbindelse, der i øjeblikket kan transportere tog til Polen, siger Per Björkman.

Nyt erhvervsråd skal præcisere virksomheders rolle i beredskab
Erhvervslivet i Skåne har fået en tydeligere rolle i regionens beredskab. I år etablerede Länsstyrelsen Skåne en beredskabsrolle, der omfatter 17 virksomheder i regionen, såsom kemivirksomheden Kemira.

At Länsstyrelsen nu mere strukturelt involverer erhvervslivet i spørgsmål om beredskab, giver ifølge Kemiras administrerende direktør Björn Linde virksomhederne mulighed for både at bidrage og opnå viden. Han mener dog også, at der kan gøres yderligere, når det gælder skillelinjen mellem statslige og regionale myndigheder.

– I min optik er kommandovejen i en krise ikke helt tydelig, siger han.

Forsvarsdirektøren efterlyser øget statsstøtte til erhvervslivet
Länsstyrelsens nye beredskabsråd kommer som en direkte konsekvens af den nationale erhvervspolitik, som har gennemgået store ændringer under den afgående Tidö-regering. Erhvervslivet indgår i Sveriges totalforsvar på alle myndighedsniveauer. Det samme gør sig dog ikke gældende på den danske side af Øresund, hvor der er en helt anden struktur for forsvar og beredskab end i Sverige.

Selv om Sverige har et tydeligere samarbejde mellem den offentlige og private sektor end Danmark, bør den svenske stat efter Kajsa Helmbrings mening stadig intensivere sin støtte til erhvervslivet:

– Så må man enten arbejde med en mere præcis lovgivning eller med statsstøttede investeringer til virksomhederne, og der er vi ikke endnu.

DEMOGRAFI

Store samfundsændringer på vej, efterhånden som befolkningstilvæksten aftager
Befolkningstilvæksten mindskes i hele Sverige. Størstedelen af landets län skrumper allerede, mens en stigende andel af befolkningstilvæksten er koncentreret i de større byer.

I Skåne Län forventes en stadig større del af stigningen at finde sted i de større byer, især Malmö og Lund. Samtidig skrumper især Skånes østlige del ifølge Region Skånes seneste befolkningsprognose.

Nedgangen er særligt tydelig i den arbejdsdygtige del af befolkningen; dem mellem 20 og 64 år. I Skåne forventes antallet af 20-64-årige at vokse med knap 23.100 personer frem til og med 2035. I den foregående 10årsperiode voksede gruppen med 62.100 personer.

Personalemanglen er allerede akut hos mange arbejdsgivere, ikke mindst inden for sundhedssektoren, og den vil sandsynligvis tage yderligere til, når arbejdsstyrken ikke længere vokser i samme tempo. Meget tyder på, at det vil blive stadigt sværere at finde de rette kompetencer.

Det fremtidige behov for statslige ejendomme vil ligeledes blive påvirket af de demografiske ændringer: Flere skoler skal rives ned samtidig med, at behovet for ældreboliger stiger. I mindre kommuner er der en øget risiko for overskud af ejendomme.

En ændret aldersstruktur vil ifølge Åsa Hansson, lektor i nationaløkonomi og ledende forsker i regeringsundersøgelsen “Framtid med barn”, få store konsekvenser for hele samfundsøkonomien. Så det vil kræve tilpasning.

– I stedet for at betragte det som en krise, kan vi se det som en kæmpe mulighed for at tilpasse sig og undgå de værste scenarier. Vi har lav statsgæld, og vi har et samfund med mange fordele med en relativt veludviklet familiepolitik, god infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke samt en relativt ung befolkning. Det giver store konkurrencefordele for Sverige, siger hun.

10 kommuner i Skåne forventes at skrumpe i det kommende årti
Den lavere befolkningstilvækst er mest mærkbar i de mindre kommuner. I 10 kommuner i Skåne forventes et fald i løbet af de næste 10 år, og hovedparten af disse kommuner ligger i den nordøstlige del af Skåne.

I Östra Göinge er virkningerne af en faldende befolkningsbase allerede blevet bemærket. Der har været skolelukninger, og ejendomme med tomme lejligheder er blevet revet ned. Men Patric Åberg (M),  formand for kommunalbestyrelsen, er stadig optimistisk med hensyn til fremtiden:

– Det kommer ikke til at gå ad helvede til, men det bliver anderledes, siger han i rapporten.

Nu er det et spørgsmål, hvorvidt mindre byer som Östra Göinge kan omstille sig, få gang i jobmarkedet, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og gøre det attraktivt at flytte ud på landet.

Til det har de brug for hjælp fra staten, og Åberg foreslår blandt andet forskellige regler i Sveriges respektive landsdele som et konkret tiltag, hvis mål er at få flere til at flytte til de mindre kommuner.