Invitation til danske og svenske små og mellemstore virksomheders mødested – Øresundskonferencen One Market den 5. november i København

Øresundskonferencen One Market den 5. november i København henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der gør eller ønsker at gøre forretning mellem Danmark og Sverige. Virksomheder, der ser Øresundsregionen som ét marked.

Fra scenen deler danske og svenske erhvervsfolk ud af deres erfaringer med, hvordan de er lykkedes med at gøre forretning på tværs af Øresund. Blandt talerne er der også rådgivere, som giver konkrete tips til, hvordan de deltagende virksomheder kan etablere sig med succes på den anden side af sundet.

Det er tredje år, at Øresundskonferencen One Market afholdes, nu i regi af det dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet. Det første år, i 2024, havde konferencen 156 deltagere, og i 2025 steg antallet til 168. Omtrent lige mange danske og svenske virksomheder deltog.

Konferencen afsluttes med networking, hvor deltagerne kan lære hinanden at kende og møde de rådgivende organisationer.

Nyföretagarcentrum Öresund og Vannarpsbussarna tilbyder skånske erhvervsdrivende en gratis bustur fra Malmø til konferencen i København.

Det er gratis at deltage i konferencen.

Under netværksreceptionen serveres der en let anretning.

Klik her for tilmelding

Dato: Torsdag den 5. november
Tidspunkt: Kl. 14.00-19.00
Sted: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø (i atriet hos Grant Thornton)

Moderator:
Trine Grönlund


Program

14.00
Ankomst

14.15
Velkommen
Johan Wessman, adm. direktør, Øresundsinstituttet
Trine Grönlund, moderator
14.20
Salg uden grænser? Erfaringer fra Øresundsregionen
Niels Buchholst, stifter af Sparringspartnerne og Øresundskonferencen One Market
14.30
At se dansk-svenske muligheder – om FC Københavns investering i FC Rosengård i Malmø
Håkan Wifvesson, formand for FC Rosengård 1917
Taler fra FC København offentliggøres snarest
14.50
Etablering af virksomhed i Malmø
Johan Olsén, enhedschef i Omvärld och Näringsliv, Malmø Kommune
15.05
Case – sådan lykkedes det dem at etablere en platform for cirkulær handel i Sverige, Danmark og hele Norden
John Waldemarsson Co-Founder & CEO i Malmø-startuppen ReLoop Design
15.20
Svensk fika (kaffepause)
15.50
3 ting, du skal tænke på, når du gør forretninger over Øresund
Morten Høgh Petersen, Partner og statsautoriseret revisor, Grant Thornton
16.00
Case: Det svenske ejendomsselskab Balder vil have danske kunder til Malmø
Jens Berglund, forretningsområdechef, Fastighets AB Balder
16.15
Panel: Ind på nyt marked – hvordan gør du i praksis?
Anders Kjøller, Relationschef, Erhvervshus Hovedstaden
Anne Marbrandt, adm. direktør, Nyföretagarcentrum Öresund
Maria Bergström, Eures-rådgiver i Øresunddirekt
Alexej Cederholm, Trade Commissioner, Business Sweden København
Mette Jorsø, Chefkonsulent, Dansk Erhverv
16.45
Iværksættercases – at gøre forretninger mellem Danmark og Sverige
Camilla Støve, den svensk-danske iværksætter bag Lumilys reflekshuer til børn, har to hjemmemarkeder
Valdemar Gyldendal Jakobsen, partner og CSO i VÆKST Group, om hvordan de hjalp A.C Perch´s thehandel ind på det svenske marked
17.15
OneMarket Øresund Award 2026
Præmieoverrækkelse til en virksomhed
17.25
Opsummering og afslutning
Marie Romare, Sr. Key Account Manager Business, Øresundsbroen
Johan Wessman, adm. direktør, Øresundsinstituttet
17.30
Mingling og let traktement
18.45
Afslutning
Bus afgår til Malmø

Arrangør:
Øresundsinstituttet

Partnere:
Niels Buchholst Invest, Balder, Business Sweden, Dansk Erhverv, Erhvervshus Hovedstaden, Grant Thornton, Nyföretagarcentrum Öresund, Vannarsbussarna, Øresunddirekt og Øresundsbron


Johan Wessman og Niels Buchholst i atriet hos Grant Thornton i Nordhavn, hvor Øresundskonferencen One Market finder sted den 5. november. Foto: News Øresund

Niels Buchholst giver stafetten videre til Øresundsinstituttet

Niels Buchholst grundlagde i 2024 Øresundskonferencen One Market gennem sin virksomhed Niels Buchholst Invest og organisationen Sparringspartnerne. Konferencen blev etableret i København i samarbejde med blandt andre Nyföretagarcentrum Öresund, der sørgede for bustransport af små og mellemstore virksomheder fra Malmø.

Da Niels Buchholst i 2026 ønskede at overdrage driften af konferencen til en ny aktør, formidlede Grant Thornton kontakten til det dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet.

Efter et møde på Grant Thorntons kontor i Nordhavn i København blev Niels Buchholst enig med Øresundsinstituttets direktør, Johan Wessman, om, hvordan Øresundskonferencen One Market skulle videreføres i nyt regi.

Fra og med den 5. november får konferencen fast base i det rummelige atrium på Grant Thorntons kontor i Nordhavn. Øresundsinstituttet arbejder uafhængigt og driver i dag det mest omfattende netværk på tværs af Øresund med en lang række konferencer, netværksmøder og rejser.

Kontakt

Johan Wessman
adm. direktør Øresundsinstituttet
johan.wessman@oresundsinstituttet.org
mobil +46 702 52 32 41

Et vigtigt element i Øresundskonferencen One Market er de danske og svenske virksomheder, der fra scenen fortæller om, hvordan de har etableret sig på den anden side af Øresund. Foto: News Øresund