Praktikant søges til Øresundsinstituttet og News Øresund – det dansk-svenske nyhedsbureau
Studerer du journalistik på Roskilde Universitet og vil du lære at dække nyheder på tværs af en landegrænse? Så er en praktikplads hos News Øresund måske noget for dig.
Om News Øresund
News Øresund (NØ) er et uafhængigt, tosproget og grænseregionalt nyhedsbureau. Det er opbygget på grundlag af medieforskning fra Roskilde Universitet og Lunds Universitet.
Vi følger samfundsudviklingen og integrationen over Øresund ud fra et bredt samfundsperspektiv. Samtidig skriver vi nyheder på dansk til danske læsere om det vigtigste, der sker i Sverige inden for konjunktur, politik, infrastruktur og samfundsudvikling. Til svenske læsere skriver vi på svensk om det vigtigste, der sker i Danmark inden for de samme områder.
Vi arbejder også i et EU-finansieret Interreg-projekt om unges pendling over Øresund. I projektet følger vi desuden civilsamfundets kontakter mellem Danmark og Sverige, fx inden for kultur, idræt og sociale aktiviteter.
Om Øresundsinstituttet
News Øresund drives af Øresundsinstituttet, et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der arbejder uden økonomisk vinding for øje. Instituttet analyserer samarbejdet mellem Danmark og Sverige, arrangerer dansk-svenske netværksmøder og driver nyhedsbureauet News Øresund. Vi er både danske og svenske medarbejdere.
Det kommer du til at arbejde med
- Du researcher og skriver nyheder og artikler om svenske forhold til danske læsere, inden for konjunktur, politik, infrastruktur og samfundsudvikling.
- Du dækker integrationen i Øresundsregionen, fx arbejdsmarked, pendling og grænsehindringer.
- Du laver interviews med kilder på begge sider af Sundet.
- Du bidrager til journalistikken i vores Interreg-projekt om unge pendlere og dansk-svensk samarbejde i civilsamfundet.
- Du deltager i redaktionsmøder og det daglige arbejde i en dansk-svensk redaktion.
Hvem søger vi?
- Du studerer journalistik. Vi tager også gerne imod studerende i statskundskab og økonomi/nationaløkonomi.
- Du interesserer dig for samfundsforhold, økonomi og politik, og du er nysgerrig på Sverige og det nordiske samarbejde.
- Du arbejder selvstændigt, er opsøgende og skriver godt og præcist på dansk.
Vi tilbyder
- Praktik i 1–2 semestre.
- En arbejdsplads med både danske og svenske kolleger.
- Gratis pendlerrejser over Øresund.
- Mulighed for at skrive under eget navn og opbygge et netværk på begge sider af Sundet, bl.a. via instituttets dansk-svenske netværksmøder.
- En redaktion med rødder i medieforskning fra RUC og Lunds Universitet.
Praktiske oplysninger
- Start: Efter aftale
- Arbejdssted: Malmø– evt. mulighed for delvis hjemmearbejde]
- Ansøgning: Send en kort motiveret ansøgning, CV og 2–3 arbejdsprøver til info@oresundsinstituttet.org
- Spørgsmål: Kontakt Johan Wessman, adm. direktør og chefredaktør på johan.wessman@oresundsinstituttet.org
Læs mere om os på www.newsoresund.org och oresundsinstituttet.org


