Ny analyse: Danmark og Sveriges forsvar og beredskab 2026

Øresundsinstituttet offentliggør en ny analyse, der belyser strukturer, beslutninger og udvikling inden for forsvar, beredskab og civilforsvar i Danmark og Sverige. 
  • Et nyt samarbejdsområde på tværs af Øresund og mellem Sverige og Danmark er opstået i de senere år, drevet af det ustabile geopolitiske miljø og Sveriges NATO-medlemskab: forsvar og sikkerhed.
  • I de senere år har både Danmark og Sverige gennemgået store forandringer på dette område, og det mærkes også i Øresundsregionen.
  • Samarbejdet har sine udfordringer: Forskelle i hvordan landene har opbygget deres forsvars- og beredskabssystemer, skaber undertiden vanskeligheder. Analysen indeholder en omfattende oversigt over de forskellige strukturer inden for forsvar og beredskab i Danmark og Sverige.
  • Men samarbejdet øges gradvist, og nu er Länsstyrelsen Skåne i gang med at planlægge et første møde med danske beredskabsmyndigheder ifølge Skånes forsvarsdirektør Kajsa Helmbring. Den 21-22. maj afholdes Sveriges første NATO-topmøde i Helsingborg med udsigt mod Øresund og Danmark – en strategisk plads for NATO ifølge Sveriges udenrigsminister Marie Malmer Stenergard (M).

Klik her for at læse den fulde analyse

 


Stigende forsvarsbudgetter i Danmark og Sverige ændrer samfundet

Danmark og Sverige øger markant deres forsvarsbudgetter og investeringer for at nå målet om at bruge 3,5 procent af BNP på forsvaret i 2030. Oprustningen sker som reaktion på et mere usikkert sikkerhedspolitisk klima og omfatter både militære kapaciteter, beredskab og nye teknologiske satsninger. Samarbejdet mellem landene er blevet styrket af Sveriges NATO-medlemskab.

Skånes länsstyrelse vil styrke samarbejdet med danske myndigheder 

”Vi ved ikke engang, hvem vi skal ringe til på den danske side, hvis der sker noget alvorligt, som forårsager store forstyrrelse.” Sådan sagde Kajsa Helmbring, forsvarsdirektøren i Länsstyrelsen Skåne, til arrangementet REØ Round Table, på Saab Combitech i Lund i mars.

Länsstyrelsen arbejder på at styrke kontakten om civilberedskab med danske myndigheder og havde aftalt et første møde med Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab i starten af marts, men så kom Folketingsvalget, så mødet blev udskudt.

Forskellige strukturer i Danmark og sveriges militære og civile forsvare

Både Danmark og Sverige udvider deres militære kapaciteter og civilberedskab, som følge af den stigende uro i Europa, men gør det forskelligt gennem organisatoriske og institutionelle opsætninger. Hvor Sverige har et skarpt organiseret totalforsvar, har Danmark hidtil haft en forsvarsmodel uden den samme klare sammenhæng. Men den 20. februar i år besluttede regeringen at lancere et nyt totalberedskab i Danmark.

Sammenstilling: Øresundsinstituttet. Kilder: Myndigheten för civilt försvar, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, m.fl.

Interviews i analysen

Hans Wallmark, Sveriges ambassadør i Danmark: Hans Wallmark arbejder for at styrke de dansk-svenske bånd på forsvarsområdet

Johan Bergström, Direktør for LUPREP: Lunds universitets nye forskningscenter for totalforsvar søger samarbejde med industrien

Kajsa Helmbring, Forsvarsdirektør ved Länsstyrelsen Skåne: Forsvarssamarbejdet med Danmark er en udfordring – men nu begynder det at tage fart

Peter Viggo Jakobsen, Ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved det svenske forsvarsuniversitet: »Sveriges civile beredskab fungerer som en model for Danmark.«

Klik her for at læse den fulde analyse