Danske fonde bidrager mest til forskning i Europa

77,5 euro per indbygger – så meget giver danske fonde til forskningen. Det er otte gange mere end det europæiske gennemsnit. I Sverige bidrager fondene med 44,6 euro per indbygger. Det viser studie om finansiering af forskning i Europa fra CBS.

Danmark har en særlig struktur med fonde, der er ejet af store virksomheder, eksempelvis Novo Nordisk og Lundbeck, og som er villige til at bidrage til forskning. Professor Steen Thomsen fra CBS opgiver til Altinget, at de danske fonde stod for cirka 5 procent af det samlede danske forskningsbudget i 2012. Siden da er uddelingerne fra fondene steget, samtidig med at staten har skåret i bevillingerne.

Hvis der ses bort fra Estland, hvor alle statslige bidrag til forskning placeres i en fond, så ligger Danmark nummer et, hvor fondene bidrager med 77,5 euro per indbygger til forskning. Norge ligger på en andenplads med 66,8 euro per indbygger og Sverige som nummer tre med 44,6 euro per indbygger. I de fleste europæiske lande bidrager fondene til forskningen med mindre end 10 euro per indbygger. Det europæiske gennemsnit er 9,7 euro.

Læs mere her

 

Land Euro/indbygger
Estland* 120,4
Danmark 77,5
Norge 66,8
Sverige 44,6
Belgien 32,7
Storbritannien 25,6
Schweiz 23,6
Finland 17,3
Europa 9,7
Holland 8,4
Spanien 7,1
Tyskland 7,1
Portugal 4,7
Irland 4,2
Østrig 4,1
Ungarn 1,3
Frankrig 1
Polen 0,7
Italien 0,6
Luxembourg 0,5
Malta 0,3
Letland 0,3
Tjekkiet 0,2
Bulgarien 0,1
Litauen 0,1
Slovakiet 0,1
Grækenland 0,1
Cypern 0
Rumænien 0
Slovenien 0

Kilde: Altinget, baseret på forskning fra CBS

Estland har en struktur hvor al statsligt bidrag til forskning er lagt i fonde.