Tema digitalisering del 4: Der udvikles digitale tjenester på tværs af grænserne, hvor virksomhederne ser behov og forretningsmuligheder

Mens de overordnede internationale løsninger stadig er under udvikling, har mange virksomheder skabt tjenester, der løser specifikke problemer på tværs af grænserne. En af disse virksomheder er Freja, som har udviklet et alternativt svensk e-ID, der snart vil blive åbnet for personer med et verificeret samordningsnummer – såsom danskere, der arbejder eller ejer sommerhus i Sverige.

Dette er fjerde og sidste afsnit i News Øresunds artikelserie om de udfordringer og initiativer, som digitaliseringen har skabt på tværs af den dansk-svenske grænse. I denne del præsenteres flere danske og svenske tjenester, som løser digitale grænseproblemer mellem landene.

Dele af denne artikelserie

Del 1: Problematikken
Del 2: E-legitimationer over grænserne
Del 3: Mellemstatslige løsninger på vej
Del 4:Løsninger og problemer set fra virksomhedernes perspektiv

---

Del 4 LØSNINGER OG PROBLEMER SET FRA VIRKSOMHEDERNES PERSPEKTIV

“Du kan bruge dit danske pas og et samordnings-nummer, du har fået fra Skatteverket, og downloade Freja til din telefon”
Snart vil folk med et verificeret samordningsnummer kunne få et svensk e-ID – men det løser ikke alle problemer

 

Affaldsselskabet har skabt sin egen digitale løsning til udenlandske feriehusejere

 

Softwarevirksomheden Penneo drager fordel af den høje digitalisering i Norden

 

“Den eneste forskel er, at man vælger forskellige identifikationsmetoder”
Yngsjö Livs og flere hundrede andre dagligvarebutikker kan tilgås med Honestbox’ teknologiløsning

---

 

Alternativ svensk e-legitimation snart tilgængelig for personer med et styrket samordningsnummer

Freja er en svensk e-ID, som for nylig rundede en million brugere, hvilket kan sammenlignes med Bankid, der har over otte millioner brugere. Siden januar har Freja kunnet udstede sin e-ID til EU- og EØS-borgere, og Freja+-tjenesten vil snart også være tilgængelig for personer med et verificeret samordningsnummer, for eksempel danskere, der arbejder eller ejer sommerhus i Sverige. Men for at gruppen af EU/EØS-borgere med et samordningsnummer virkelig kan få gavn af deres svenske e-ID, skal offentlige myndigheders og virksomheders e-tjenester åbnes for dem.

Freja har en vision om at kunne inkludere alle grupper i samfundet i takt med, at digitaliseringen i samfundet øges, siger virksomhedens Chief Product Officer Kristofer von Beetzen. Det drejer sig f.eks. om unge, ældre, personer med beskyttet identitet, svenskere bosat i udlandet og udenlandske statsborgere med tilknytning til Sverige. Virksomheden lancerede sin e-legitimation i 2017, fordi der var få alternativer til Bankid, når det gælder digital identifikation i Sverige.

– Vi kunne se, at der var behov for en ekstra e-legitimation i Sverige, for eksempel når det gælder digital eksklusion. For at få et Bankid skal man være kunde i en bank og opfylde reglerne for at åbne en bankkonto, siger han.

Siden januar i år har EU- og EØS-borgere også kunnet få Frejas e-legitimation med tillidsniveau 2. Samtidig arbejder Freja på at integrere EU- og EØS-borgere, som har et svensk verificeret samordningsnummer. Det kræver en integration med det svenske skattevæsens personadresseregister, SPAR, for at virksomheden kan udstede Freja+ med tillidsniveau 3 til disse personer. Det forventes at være på plads inden længe, oplyser Kristofer von Beetzen.

– Så kan du f.eks. bruge dit danske pas og et samordningsnummer, du har fået fra Skatteverket, og downloade Freja til din telefon for at få Freja+,” siger Kristofer von Beetzen.

E-tjenesterne skal tilpasses, så de arbejder med samordningsnummer
Men døren for, at personer med et verificeret samordningsnummer kan identificere sig over for myndigheder og virksomheder på samme vilkår som svenske statsborgere, er stadig ikke helt åben, selv om e-legitimationen er godkendt til identifikation af mange myndigheder og virksomheder. Det er også nødvendigt at tilpasse hver enkelt e-tjeneste til samordningsnummeret som identifikationsmetode, forklarer Kristofer von Beetzen.

– Vi kan kun gøre, hvad vi kan. Så er det op til det offentlige Sverige og virksomhederne at tilpasse deres e-tjenester til samordningsnumrene, siger han og tilføjer, at mange myndigheder og virksomheder allerede håndterer enkeltpersoners samordningsnumre i forskellige systemer.

Svært at klare sig i samfundet uden e-ID
Freja mener, at det er vigtigt, at ikke kun Bankid accepteres til identifikation i Sverige, blandt andet af hensyn til samfundets sårbarhed.

– Du kan ikke leve i Sverige i dag uden e-legitimation. Prøv at slukke for Freja og Bankid i en uge. Det er fuldstændig umuligt. Så jeg tror, det bliver sværere og sværere at vende det blinde øje til dette problem, siger Kristofer von Beetzen.

Han mener derfor, at det er af stor betydning, at alle e-tjenester godkender de forskellige muligheder for at logge ind: Bankid, Freja og en fremtidig statslig e-legitimation, som i øjeblikket undersøges af regeringen.

– I denne undersøgelse er forslaget, at alle godkendte e-legitimationer i fremtiden skal tvinges til at blive accepteret overalt i offentlige og offentligt finansierede tjenester. For hvis alle kun har Bankid på deres login-sider, er det ligegyldigt, hvor meget inklusion resten af os laver. Det er nøglen til at få det her til at fungere, siger han.

News Øresund – Erik Ottosson

---

Fakta: Om Freja
Freja er en børsnoteret virksomhed med ca. 30 ansatte og kontor i Stockholm. I 2017 lancerede virksomheden sin mobile e-legitimation, som er godkendt af staten. Freja udsteder også et digitalt ID-kort.
Virksomheden har i øjeblikket en e-legitimation på tillidsniveau 2 (Freja) og en på tillidsniveau 3 (Freja+). Siden januar har Freja kunnet udstedes til EU- og EØS-borgere, mens Freja+ i løbet af foråret bliver tilgængelig for EU- og EØS-borgere, som har et styrket samordningsnummer udstedt af det svenske skattevæsen, Skatteverket. Frejas e-legitimation er den godkendte svenske variant til at identificere sig med inden for eIDAS-samarbejdet.

---

Fakta: Der er tre tillidsniveauer i Sverige

Tillidsniveau er et mål for graden af sikkerhed i en e-legitimation. Det bestemmes af, hvordan leverandøren af e-legitimationen sikrer, at det er den “rigtige” person, der henter sin e-legitimation. Det tillidsniveau, der kræves for at logge ind på en e-tjeneste, bestemmes af indehaveren af e-tjenesten.

I Sverige er der tre tillidsniveauer, fra 2-4. Tillidsniveau 2 svarer til “nogen” tillid til identiteten, mens tillidsniveau 3 betyder, at der er “høj” tillid til identiteten, og tillidsniveau 4 betyder “meget høj” tillid. For eksempel kræver tillidsniveau 2, at brugeren beviser sin identitet ved at bevise, at han eller hun er i besiddelse af en tilknytning, som kun brugeren har adgang til. For tillidsniveau 3 skal brugeren f.eks. kunne bevise sin identitet gennem et personligt møde eller anden tilsvarende identifikation.

Kilde: Myndigheten för digital förvaltning, Digg

---

 

Affaldsselskabet har skabt sin egen digitale løsning til udenlandske feriehusejere

Virksomheden Södra Smålands Avfall och Miljö (SSAM) har udviklet en fiffig løsning til udenlandske husejere, så de kan håndtere deres affaldsindsamling digitalt. De kan erstatte deres personnummer med deres samordningsnummer, når de logger ind på hjemmesiden. Ifølge SSAM er denne løsning til gavn for både kunden og virksomheden.

SSAM ejes i fællesskab af fem kommuner i det sydlige Småland: Växjö, Lessebo, Tingsryd, Älmhult og Markaryd, og betjener omkring 145.000 indbyggere. De har også mange kunder, der er feriehusejere, ikke mindst udenlandske husejere, da Kronoberg er populær blandt både tyskere og danskere. Tidligt fandt man en løsning, hvor udenlandske sommerhusejere kunne logge ind digitalt på virksomhedens hjemmeside for at håndtere spørgsmål om afhentning og bestilling af tømning af skraldespande. Kunderne kan logge ind på hjemmesiden med deres samordningsnummer i stedet for et personnummer ved at tilføje to nuller i begyndelsen, så det passer med antallet af cifre.

Det har været en populær løsning, da der i starten var mange spørgsmål fra enkelte udenlandske feriehusejere og foreningen Danske Torpare om, hvordan de skulle håndtere affaldssager digitalt. Nu får de stort set ingen klager eller spørgsmål, fortæller virksomhedens administrerende direktør Florim Albborn og Helena Briede, der arbejder som affaldskonsulent.

– Det var faktisk, allerede da selskabet blev dannet, at vi tænkte meget over, hvordan udenlandske husejere også kunne få adgang til “mine sider” på hjemmesiden, og det førte til den måde, vi arbejder på nu, siger Helena Briede.

Når SSAM modtager en udenlandsk sommerhusejer som ny kunde, beder de kunden om samordningsnummeret, som bliver et identitetsnummer i SSAM’s system. Via hjemmesiden kan kunden f.eks. bestille ekstra tømning, administrere sit abonnement eller se sine fakturaer.

– De får adgang til de samme tjenester som en, der logger ind med sit Bankid eller personnummer, siger Helena Briede.

Nogle gange er der problemer med, at fakturaer bliver hængende i posten, når de sendes til udlandet. Kunden kan modtage en rykker, før han eller hun har modtaget den originale faktura.

– Så vi prøver at råde danske kunder til at bede om at få deres fakturaer via e-mail, som e-faktura eller betalingsservice, men betalingsservice er jo så betinget af, at man har en svensk bank, siger Helena Briede.

De mener, at det ville være godt med mere koordinering mellem landene, som f.eks. at anerkende hinandens digitale identifikationssystemer, at danskere kunne bruge svenske tjenester til digital post, såsom Kivra, og omvendt.

At SSAM fandt en løsning på at identificere sig digitalt, mener de, har at gøre med, at de som affaldshåndteringsvirksomhed mere eller mindre var forpligtet til det, da kommunerne har pligt til at indsamle affald fra husholdningerne.

– Det står tydeligt i vores ejerdirektiv, at vi skal forebygge affald og genbruge. Det kan vi ikke nægte nogen, men vores opgave er at beskytte miljø og sundhed, og der vil være problemer, hvis kunderne brænder deres affald af eller smider det i skoven. Vi er nødt til at forholde os til det, siger Florim Albborn, administrerende direktør.

News Øresund – Erik Ottosson

---

 

Softwarevirksomheden Penneo drager fordel af den høje digitalisering i Norden

Den danske virksomhed Penneo tilbyder en digital service til underskrifter og sikkerhedstjek af kunder, primært rettet mod revisorer, advokatfirmaer og banker. Tjenesten fungerer på tværs af grænserne mellem de lande, hvor virksomheden er beliggende – herunder Danmark og Sverige – da den er nøje tilpasset lokal lovgivning, regler, eID og kultur i hvert land, ifølge Penneos administrerende direktør Christian Stendevad.

Penneo tilbyder digitale løsninger til for eksempel underskrivelse af årsrapporter samt til sikkerhedsprocessen inden godkendelse af en ny kunde i henhold til hvidvasklove og -regler. Sidstnævnte indebærer blandt andet indsamling af oplysninger om kunder og ejere, kontrol af identiteter samt afstemning med selskabsregistre og sanktionslister.

– Oprindeligt var ideen at bruge eID og hele digitaliseringsbølgen i Norden til at effektivisere processer. For eksempel havde revisorerne en udfordring med årsrapporter, hvor mange eksemplarer skulle sendes til underskrift. Nu har vi udvidet vores ydelser til også at omfatte ’know your customer’, da der er kommet flere lovkrav for at undgå hvidvask, så revisorer skal igennem en grundig proces med hver ny kunde, siger Christian Stendevad.

I stedet for at tilbyde en generel service på tværs af landegrænser, har Penneo tilpasset sine services til hvert nyt land.

– Vi har fokus på de lande, der er på forkant med digitaliseringen, og tager udgangspunkt i hvert lands særlige forudsætninger. For eksempel har vi lavet en svensk løsning for Sverige og en dansk løsning for Danmark, men tjenesterne fungerer også på tværs af landegrænser. Hvis du bruger en Penneo-løsning, overholder den både lokal lovgivning og EU-lovgivning. I stedet har mange konkurrenter lavet en generel løsning, som måske ikke lever op til hvert enkelt lands regler, siger han.

De grænseoverskridende muligheder har givet virksomheden nye kunder; blandt virksomheder, der arbejder internationalt. Det er dog også muligt kun at bruge Penneo i dit eget land.

Tjenesterne er tilpasset landenes love og kulturer

At arbejde i forskellige lande betyder ikke kun, at Penneos løsninger skal tilpasses den lokale lovgivning, men også kulturen der.

– Stoler folk på digitale tjenester? Hvordan er arbejdsgangen mellem virksomhederne – og den, som vi automatiserer? Det kan være noget helt andet, siger Christian Stendevad.

Han understreger, at det er en fordel for Penneo, at de ligger i Øresundsregionen, da det betyder, at de kan have folk ansat, som bor i Sverige, og som har kendskab til svensk lovgivning og kultur. Der er i alt 27 nationaliteter blandt medarbejderne.

De nordiske erfaringer videreføres i Europa

Virksomheden startede i Danmark og udvidede derefter til Norge, Sverige og Finland. Alle disse lande er på forkant med digitaliseringen, hvilket har gjort Penneo i stand til at udvikle løsninger, der så kan tages videre til nye lande, forklarer Christian Stendevad.

– Nu er vi også til stede i andre lande uden for Norden, for eksempel Belgien, og vi har planer om at komme ind i Tyskland. De er langt bagud, men de kan lære meget af det, der er gjort i de nordiske lande, siger han.

News Øresund – Anna Palmehag

---

 

Med nordisk e-ID kan kunderne gå ind og betale i ubemandede butikker, der bruger Honestbox

Honestbox har udviklet en kasse- og passagesløsning, hvor det er muligt at identificere sig digitalt med et andet nordisk e-ID. Det betyder, at danske statsborgere kan identificere sig i en svensk butik med Mitid på samme måde, som svenskerne bruger Bankid eller et andet e-ID. Løsningen er blevet mulig takket være en stor efterspørgsel blandt kunderne på at udvikle teknologien. Over 600 butikker bruger i dag virksomhedens teknologi.

Honestbox’ rejse begyndte i 2015, da de åbnede deres første ubemandede butik i Helsingborg, hvor besøgende kunne identificere sig digitalt. Efter et par års test og udvikling har de nu udviklet deres eget system med en løsning til betaling og en løsning til at komme ind i butikken, som er integreret med hinanden, og som de leverer til deres kunder. Det gør det muligt at handle i ubemandede butikker rundt om i Sverige, især i mindre fødevarebutikker på landet.

– Hele kernen i Honestbox er den identifikation, der er knyttet til en person og nogle gange et køb, forklarer Magnus Berglund, ejer og administrerende direktør for Honestbox.

Arbejder med tre kundesegmenter

Det er ikke kun butikker, der ønsker at kunne lukke så mange kunder ind som muligt og samtidig holde personaleomkostningerne nede. Virksomheden arbejder med tre forskellige kundesegmenter, fortæller Magnus Berglund.

– Vi arbejder med ubemandede butikker eller hybridbutikker og med minimarkeder, som er en mad-på-jobbet-løsning, der for eksempel kan findes på arbejdspladser eller i en hotellobby. Derudover har vi vores passage-løsning, som kan bruges til at få adgang til ubemandede lagerområder, showrooms, toiletter eller til at udleje kajakker osv. Det, der normalt betjenes af en person, kan håndteres digitalt med et system som dette, siger han.

Det betyder ikke noget, om du er svensker, dansker eller tysker, når du vil besøge en butik, der bruger deres service.

– Nej, den eneste forskel er, at man vælger forskellige identifikationsmetoder. Det er stadig den samme platform og enkelhed, siger Magnus Berglund.

Teknisk leverandør til nordiske e-ID’er

Honestbox kan takket være en integrationsløsning med e-ID i de nordiske lande og flere andre lande lukke en udenlandsk statsborger ind i en ubemandet butik. I Danmark er det Mitid, der gælder. Når en person ønsker at handle i butikken, behandles personoplysningerne af Honestbox og matches med den respektive e-ID-operatør, før systemet beslutter, om personen kan komme ind eller ej. Honestbox er således teknisk leverandør til bl.a. Bankid og Mitid, forklarer Magnus Berglund.

– Vi er en teknisk leverandør til forskellige identifikationsmetoder. De har givet os mulighed for at blive en betroet aktør, som de ønsker at samarbejde med.

Han forklarer videre, at det har været en proces at nå frem til disse aftaler.

– Det er en proces, som jeg synes er fantastisk. Man er nødt til at bevise, at man er en seriøs aktør for at få disse aftaler. Forleden dag passerede vi tre millioner unikke identifikationer. 90 procent af dem er nordiske personer, så vi er en meget stærk part i disse nordiske ID-løsninger, siger Magnus Berglund.

Der er brug for investeringsvilje for at skabe en sådan løsning

Mange udenlandske borgere oplever problemer med at logge ind på forskellige digitale tjenester i Sverige, både hos myndigheder og private virksomheder, hvilket skyldes, at de mangler en svensk e-legitimation, eller at den udenlandske e-legitimation ikke kan bruges til at identificere sig i systemet. Ifølge Magnus Berglund er grunden til, at Honestbox har skabt en tjeneste, der understøtter forskellige digitale udenlandske identifikationsmetoder, at der er en efterspørgsel blandt kunderne. Det har især handlet om ubemandede butikker og hybridbutikker uden for storbyerne, som har villet åbne op for turister.

Han siger, at han godt kan forstå, at der kan være en udfordring, når det handler om at finde inkluderende digitale løsninger i andre brancher.

– Men for os, hvor vores kunder kræver det, og det kan betale sig at lukke hundrede danske kunder om året ind i din butik … Så er der en rentabilitet i det, og det vel er det, man altid kæmper med, når man bygger forskellige løsninger som virksomhed: Hvis vi bygger det her, hvad får vi så ud af det.

News Øresund – Erik Ottosson

---

Fakta: Honestbox
Honestbox har hovedkontor i Ljungby med et mindre kontor i Køge og et i Stockholm. Ifølge Honestbox er virksomheden en af Europas førende platforme for passage og handel i butikker samt for andre typer aktiviteter som showrooms, lagerrum, offentlige toiletter, udlejning af materialer osv. Deres digitale løsning gør det muligt at identificere sig med forskellige landes digitale e-legitimationer.

---

 

Del 1: Problematikken
Del 2: E-legitimationer over grænserne
Del 3: Mellemstatslige løsninger på vej
Del 4: Løsninger og problemer set fra virksomhedernes perspektiv

 

 

---