Ny rapport om samarbejdet over Øresund – State of the Region 2020: Forandringens år for Øresund
Samarbejdet over Øresund ændrer bogstaveligt talt ansigt. Flere nye direktører og nye ambassadører er tiltrådt siden sommeren 2019. Coronapandemien udfordrer med krav om hjemmearbejde og nye grænsebegrænsninger, hvilket har resulteret i et historisk fald i rejsen over Øresund. Samtidig udvikler det dansk-svenske samarbejde sig både inden for Greater Copenhagen Committee og i andre interregionale organisationer såvel som med et nyt politisamarbejde.
Rapporten findes her i svensk og dansk version
Analysen blev præsenteret på et livesendt møde fra Sveriges ambassade i København
Det er femte år i træk som Øresundsinstituttet præsenterer en analyse om samarbejdet på tværs af Øresund på Sveriges ambassade i København. På grund af den stigende smittespredning blev netværksmødet i år lavet om til en digital sendning med den nye ambassadør Charlotte Wrangberg som vært. Deltog gjorde også den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, via link og til stede var Greater Copenhagens ordförande, og ligeledes regionrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), Øresundsbro Konsortiets nye adm. direktør Linus Eriksson samt Centerchef ved politiets nye Grænsecenter Øresund, Henrik Andersen.
Se optagelsen af mødet her på Facebook og på YouTube
Fakta fra analysen:
1 Flere nye beslutningstagere som er vigtige for samarbejdet på tværs af Øresund
I løbet af det seneste år har der været stor udskiftning på nogle af Øresundsregionens vigtigste poster. Det kan være afgørende for samarbejdet på tværs af Øresund.
Den 1. november i år fik Øresundsbro Konsortiet ny adm. direktør. Linus Eriksson kommer fra en stilling som trafikdirektør i Skånetrafiken. I det nordlige Øresund fik rederiet ForSea i sommers en ny direktør med baggrund fra Københavns lufthavn, Kristian Durhuus.
Greater Copenhagen Committee fik i april også en ny adm. direktør, Tue David Bak. Han har fået et bredere mandat, et større sekretariat og skal også være også ansigtet udadtil sammen med det politiske formandskab. En anden ny person, som vil sætte fokus på Øresundsregionen, er Sveriges nye ambassadør i Danmark, som tiltrådte i september i år, Charlotte Wrangberg. Også den danske ambassadør i Sverige, Vibeke Rovsing Lauritzen, er også relativ ny på sin post. Hun tiltrådte i september sidste år.
Inden for det politiske samarbejde er der mellem valgår ikke så mange nye ansigter, men Københavns overborgmester Frank Jensen trak sig i oktober efter beskyldninger om krænkende adfærd, og Lars Weiss (S) har overtaget posten. Men han har samtidig meddelt, at han ikke stiller op som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i november næste år. Det vil derimod regionrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) gerne. En omrokering ses også i Øresunddirekt, hvor Malin Dahl er trådt ind som konstitueret chef efter Sandra Forsén, som er blevet seniorrådgiver på Nordisk Ministerråd, hvor hun eftertrådte Claes Håkansson, der nu har tilsvarende stilling i Nordisk Råd. En ny person fra erhvervslivet som ses i Øresundsnetværket er Ulrika Hallengren. Hun er adm. direktør for ejendomsselskabet Wihlborgs, som er aktivt på begge sider af sundet, og har taget plads i bestyrelserne for Svedab og Øresundsbroen samt i Øresundsmetro Executive.
Klik her for at læse hele analysen
Nøglepersoner i det tværregionale netværk
For at kunne vise netværket af nøgleaktører i Øresundssamarbejdet, har vi kortlagt de tværregionale organisationer i regionen, og ud fra det tegner vi et netværksbillede som omfatter 52 personer, der har to eller flere poster i bestyrelser eller styregrupper i disse organisationer.
I det netværk som tegnes over tværregionale samarbejde, er der flere nye navne. Efter Københavns overborgmester Frank Jensen har trukket sig tilbage, har Lars Weiss overtaget posten. Dermed, forventer Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, overtager han også en plads i formandskabet for Greater Copenhagen Committee, som tidligere nævnt også har fået ny adm. direktør. STRING samarbejdet vokser med flere medlemmer og dermed repræsentanter. Hos infrastrukturselskaberne ses der også nye ansigter og en forenklet struktur, og der rokeres om i samarbejdet omkring arbejdsmarked og grænsehindringer.
Klik her for at læse mere om nøglepersoner og organisationer i rapporten
2 Øresundsbroens og ForSeas nye direktører fremhæver arbejdet med Øresundsintegration
Samtidig som integrationen på tværs af Øresund udfordres af covid-19-restriktioner med delvist lukket grænse i foråret og igen i efteråret, så fremhæver de nye direktører for Øresundsbroen og ForSea, at det er vigtigt at arbejde aktivt med Øresundsintegrationen. ”At skabe en endnu mere integrereret Øresundsregion for både erhvervsliv, kultur og turisme er broens vigtigste rolle”, siger Øresundsbron Konsortiets nye adm. direktør Linus Eriksson i et interview på side 44-45. ForSeas nye adm. direktør Kristian Durhuus siger i interviewet på side 29, at rederiet fremover vil satse mere på synlighed i det nordlige Øresund samt at gøre mere for samfundsudviklingen i et bredere perspektiv. At være en ”regional connector”.
Klik her for at læse interviewerne i analysen
3 Coronakrise og grænserestriktioner – historisk stort fald i trafikken over Øresund
Det er tredje gang på fem år at der indføres grænsekontrol i Øresundsregionen. Under coronakrisen, hvor Danmark i to omgange har lukket grænsen delvist, er der sket et historisk fald i trafikken over Øresundsbron.
2020 har ændret vilkårene for Øresundsregionen. Som alle andre steder har covid-19, ud over at belaste sundhedsvæsenet, påvirket samfundet på mange måder, med nedlukning, mere hjemmearbejde og digitale møder, med færre turister på hoteller og restauranter og færre kunder i butikkerne, med flere arbejdsløse, lønkompensationer og hjælpepakker. Men for en grænseregion påvirker også rejserestriktioner og grænsekontrol samfundet på en anden måde. For tredje gang på fem år er grænsen blevet synliggjort med grænsekontrol og nu er grænsen for anden gang i år blevet lukket for visse rejsende, blandt andet svenske fritidsrejsende og turister. For danske statsborgere, svenske pendlere og forretningsrejsende har grænsekontrollen indebåret ekstra tid, men det har hele tiden været muligt at komme ind i Danmark og den svenske grænse har været åben under hele coronapandemien.
Dog har togene kørt med nedskåret køreplan og opfordringerne til at arbejde hjemme, for at mindske smittespredningen, har gjort at mange pendlere er blevet hjemme. Samtidig har coronakrisen ramt hårdt mod de brancher, hvor der er flest pendlere: detailhandlen, transport samt hotel- og restaurantbranchen, og det kan dermed antages at pendlingen også er faldet på grund af flere opsigelser. I april faldt Skånetrafikens salg af pendlerkort over Øresund med 77 procent, mens salget i september lå 40 procent under samme måned i 2019.
Nu stiger smittetrykket igen og både i Skåne og Danmark opfordres der til at holde sig hjemme og begrænse sine personlige møder. Trafikken over Øresund er aldrig før i broens historie faldet så markant, som den har gjort under coronakrisen. I foråret faldt antallet af rejser med tog, biler og færge med omkring 70-90 procent, men steg igen under sommeren. At Danmark nu igen delvist har lukket grænsen mod Skåne fra den 24. oktober, ventes at resultere i en ny nedgang i trafikken over Øresund.
Klik her for at læse hele analysen
4 Trods lukket grænse og grænsekontroller – bredere samarbejde og nyt politisamarbejde
Det er tredje gang på fem år at der indføres grænsekontrol i Øresundsregionen. Under coronakrisen, hvor Danmark i to omgange har lukket grænsen delvist, er der sket et historisk fald i trafikken over Øresundsbron.
På grund af restriktioner og begrænsning af antal personer i forsamlinger er større events og møder blevet aflyst eller omstillet til digitale versioner, så som Øresundsbrons 20 års-jubilæumsevent. For de tværregionale organisationer, netværk og Interreg-projekter indebærer det en vis bekymring for hvordan samarbejdet skal udvikles fremover i en tid, hvor grænsen er delvist lukket og fysiske møder stort set er umulige. Men coronakrisen har også påvirket samarbejdet på andre måder. Der har tidvis været en hård tone i medierne og der er blevet stillet spørgsmålstegn ved den dansk-svenske relation.
Under coronakrisen er det tværregionale samarbejde dog fortsat blevet udviklet og der ses nye eksempler på samarbejde. Et nyt politisamarbejde efter dansk initiativ er blevet etableret i Kastrup. Grænsecenter Øresund skal forhindre og efterforske grænseoverskridende kriminalitet eksempelvis i relation til narkotika og våben. Greater Copenhagen Committee har netop vedtaget et nyt charter for grøn omstilling med flere konkrete projekter og STRING har skærpet sit fokus på infrastruktur og grøn hub samtidig som organisationen endnu en gang har udvidet sit geografiske fokus i og med Region Syddanmark er blevet medlem. I HH-samarbejdet er der blandt andet lanceret en ny hjemmeside med besøgsmål i Helsingør og Helsingborg og HH-gruppen har også fået ny hjemmeside og nyt navn, HH2030-gruppen. En statslig udredning om HH-forbindelsen skal offentliggøres i slutningen af året. Også planerne om en Øresundsmetro mellem Malmø og København har også fået mere synlighed i år, blandt andet er initiativet Metroklubben startet, og efter Interreg-projektet som avslutas under våren 2021 blikker Malmø og København nu fremad og håber på en statslig udredning.