Rapporten “Life Science Across The Øresund” i medierne

Stort studie af life science-klyngens samarbejde på tværs af Øresund­ – vækst og omfattende kontakter men nationale strukturer hindrer

Den dansk-svenske life science-klynge på tværs af Øresund, Medicon Valley, fortsætter med at udvikle sig. Kontakterne på tværs af Øresund er omfattende med grænsependlere, forskning, virksomhedsetableringer og investeringer. Men 21 år efter åbningen af Øresundsbroen er meget af samarbejdet stadig baseret på personlige kontakter og EU-projekter, mens fx nationale strukturer gør det svært for universiteter i Danmark og Sverige at samarbejde. Det fremgår klart af de 53 interviews, der er gennemført i den hidtil største undersøgelse af det grænseregionale samarbejde i Medicon Valley – den engelsksproget rapport “Life Science Across the Øresund”, som Øresundsinstituttet har udarbejdet som led i Interreg-projektet “Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative”. Projektet drives som et samarbejde mellem videnscentret Øresundsinstituttet og netværks- og projektorganisationen Medicon Valley Alliance med finansiering fra Interreg ØKS, Region Skåne og Region Sjælland.

Klik her for at læse hele analysen

Afstand

Dækning i medierne

Rapporten blev præsenteret den 22. juni 2021, hos KLP i Hub1 i Ørestad og blev dækket i medierne: 

Life Science Sweden: Stort utbyte mellan svensk och dansk life science

MedWatch: Danske life science-selskaber rekrutterer i højere grad over Øresund end svenske

Nordic Life Science News: New analysis: Life science across the Øresund