Analyse: ny hverdag for pendlere over Øresund – konsekvenserne af indførslen af ID- og grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, del 1

Konsekvenserne af indførslen af ID- og grænsekontrol mellem Danmark og Sverige.

I februar-marts 2016 gennemførte KTH en omfattende undersøgelse af hvilke effekter ID-og grænsekontroller har fået for alle der pendler over Øresund. Hvordan fungerer det for pendlerne? Hvordan har de det? Hvad synes de? Undersøgelsen blev meget vel modtaget og i størrelsesordenen af hver tiende togpendler deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Ud over spørgeskemaundersøgelsen udførtes også et uddybende interviewstudie, der yderligere fordybede den indsamlede viden.

Rapporten er udgivet af Øresundsinstituttet i samarbejde med rapportens forfatter Karin Winter, Ph.D.-studerende ved afdelingen for Urbane og Regionale studier, ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Forfatteren står for analyser og konklusioner.

Denne rapport udgør den første af to analyser om konsekvenserne af indførslen af ID- og grænsekontrollerne mellem Danmark og Sverige, som Øresundsinstituttet publicerer sommeren 2016. Del 2 er skrevet af Øresundsinstituttets chefanalytiker Britt Andresen, og vil blive publiceret den 3. juli på Almedalsveckan i Visby.

Download hele rapporten her:


ID- og grænsekontrollerne har stor indvirkning på øresundspendlernes hverdag, og især på dem som pendler over Øresundsbron

85 procent af togpendlerne er meget påvirkede af den mindskede turtæthed i myldretiden.

70 procent af togpendlerne påvirkes meget af at ikke kunne vide hvornår de er fremme.

81 procent af togpendlerne er skuffede over de politiske beslutninger.

71 procent af togpendlerne oplyser at de påvirkes meget af at have fået mindre tid hjemme.

64 procent af togpendlerne påvirkes af øget stress og 56 procent er mere trætte. 

59 procent af pendlerne er begyndt at rejse på andre tider, 23 procent tager oftere bilen og 12 procent er begyndt at samkøre.

 


ANALYSEN I KORTE TRÆK

• TOGPENDLERNE RAMMES HÅRDERE END BILISTERNE. Togpendlerne og dem der på grund af ænd- ringerne er begyndt at pendle i bil, påvirkes i stor udstrækning af den nye trafiksituation i hverdagen. De, som hele tiden har pendlet i bil påvirkes i mindre grad

• KONTROLLERNE HAR MEDFØRT BETYDELIGT LÆNGERE REJSETIDER MED TOG mellem Sjælland og Skåne. For mange er rejsetiden i gennemsnit blevet en halv time længere. I ere tilfælde indebærer det, at rejsetiden overstiger de 45-60 minutter fra dør-til-dør, som tra kforskningen anser for at være smertegrænsen for de este i en storby. 82% påvirkes meget af de længere rejsetider.

• REJSETIDSUSIKKERHEDEN I TOGTRAFIKKEN ER AF BETYDNING og omkring 70% af togpendlerne påvirkes meget af ikke at vide, hvornår de er fremme. Dette hænger sammen med de længere togintervaller, som op til 85% af togpendlerne er meget påvirkede af.

• MERE TID I TRAFIKKEN GIVER PÅ FORSKELLIG VIS ET ØGET PRES PÅ DEN ØVRIGE TID. Dette forstærkes af, at rejsetiden for de este ikke kan anvendes som før. Pendlerne skal altså kompensere for både den ekstra tid de anvender i trafikken og for de aktiviteter, som de tidligere kunne udføre i rejsetiden, f.eks. arbejde eller hvile. 71% af togpendlerne oplyser, at de er meget påvirkede af at have fået mindre tid hjemme

• REJSETIDENS KVALITET ER DALET som følge af, at der er blevet mere trangt på togene, at det er sværere at få en siddeplads, at stemningen i trafkken er mere stressende og skaber irritation, samt at rejsen hakkes i småstykker af togskifte og kontroller. Det er blevet sværere at anvende rejsetiden til noget meningsfyldt og at kunne slappe af som rejsende.

• STRESS OG TRÆTHED. Udover at de påvirkes af mindre tid hjemme, er mange pendlere ramt af en øget grad af stress og træthed. Blandt togpendlerne er 64% meget påvirkede af øget stress, og 56% af at være trættere. Der er en tydelig sammenhæng mellem mindre tid hjemme, stress og træthed – og med hvor meget længere rejsetid man har fået. Kvinder har en tendens til at være særligt påvirkede af stress og træthed. Ligeledes er børnefamilier mere sårbare over for mindre tid hjemme og er mere trætte.

• PROBLEM MED AFHENTNING I INSTITUTIONER OG FLERE KONFLIKTER. Hos børnefamilierne mær- kes desuden tydelige konsekvenser i form af problemer med afhentning i børnehaver og fritidshjem. Hertil kommer en stigende mængde kon ikter hjemme og ændringer i rollefordelingen i børnefamilier- ne. Generelt påvirkes ikke bare den der pendler af forandringerne, men ofte hele familien.

• TIDEN PÅ ARBEJDSPLADSEN PÅVIRKES OGSÅ FOR MANGE PENDLERE. Det kan handle om at man oplever et behov for at være mere effektiv, når man er på arbejde. Undersøgelsen påviser også en tydelig sammenhæng mellem på den ene side en stigende mængde distancearbejde og på den anden side stress og træthed.

• ÆNDREDE REJSETIDER OG MERE DISTANCEEARBEJDE. Pendlerne har forsøgt at tilpasse sig til den nye situation ved bl.a. at rejse på andre tidspunkter (59%), have mere ekstid og distancearbejde samt ændre transportform. 23% tager oftere bilen og 12% kører sammen med andre i bil. For de nytilkomne bilpendlere var toget det primære alternativ. En fjerdedel af disse har haft sværere ved at få privatøkonomien til at hænge sammen på grund af de øgede omkostninger, som bilkørslen har medført.

• KAN OPFATTES KRÆNKENDE. Selve oplevelsen ved kontrollerne påvirker omkring halvdelen af respondenterne. Sammenlignet med mange af de øvrige trafikændringer er kontrollerne i denne sammenhæng et mindre problem. Samtidigt har kontrollerne dog en stærk symbolværdi, der påvirker mange pendlere. De kan f.eks. manifestere den gældende asylpolitik, magtudøvelse fra centralt hold og en mindre tryg verden. Der er også pendlere som oplever det som krænkende at skulle vise deres ID og eventuelt på grund af udseende føle at der bliver sat spørgsmålstegn ved at de er øresundsborgere. Den grænse der er oprettet opfattes af mange som meget fremmed.

• FÆRRE VIL PENDLE HVIS ID- OG GRÆNSEKONTROLLERNE BLIVER LANGVARIGE. Visse pendlere har allerede skiftet arbejde eller er yttet på grund af vanskelighederne ved at pendle. Flertallet afventer dog indtil videre og ser hvad der vil ske i løbet af foråret og sommeren. Mange oplyser samtidigt, at man i højere grad tænker på fremtiden og forskellige løsninger. Bliver ændringen langvarig peger resul- taterne henimod en mindsket pendling. Selv en snarlig tilbagegang til normal tra k kan få langsigtede effekter, da tilliden til at samfundet kan garantere et rimeligt tra kudbud i regionen har lidt skade.

• MANGE FÅR DÅRLIGERE ØKONOMI HVIS DE HOLDER OP MED AT PENDLE. For den enkelte varierer konsekvenserne stort set af, om det skønnes nødvendigt at søge nyt arbejde eller bolig. Har man familie, berøres ere personer. Dem der i dag bor i Skåne og arbejder i Københavnsområdet står mange gange over for at komme i en dårligere økonomisk situation hvis man skulle ophøre med at pendle. Nogle beretter også at de er etablerede på et arbejdsmarked, som kun ndes på den ene side af sundet. Forskelligheder inden for sprog og kultur bidrager også til at besværliggøre et opbrud.

• KRITIK MOD KONTROLLERNES UDFORMNING. Pendlerne er meget kritiske over for den måde hvorpå kontrollerne gennemføres, manglen på koordinerede løsninger og forbedringer. Flere er oprørte over, hvordan regionale interesser tilsidesættes og over hvad der opfattes som ligegyldighed i forhold til de faktiske konsekvenser af beslutningerne. 81% er skuffede over de politiske beslutninger.

•MANGE PENDLERE EFTERLYSER DIALOG OM HVORDAN SITUATIONEN KAN HÅNDTERES PÅ BEDSTE MÅDE. Man vil have mulighed for at bidrage med sine egne erfaringer om hvordan det nuværende system fungerer, og mange har også forslag til forskellige forbedringer. For tiden oplever man ikke, at nogen organisation er interesseret i at diskutere mulige tiltag med dem der påvirkes af tra ksituationen.


Karin-Winter-webbKarin Winter er arkitekt SAR/MSA med bred erfaring inden for svensk sam- fundsplanlægning. Hun er ansat hos Tra kverket som sagkyndig og tager samtidigt en Ph.D.på Kungliga Tekniska Högskolan ved afdelingen for Urbane og regionale studier. Karin har i særlig grad opbygget viden inden for strategisk og langsigtet planlægning, samspillet mellem forskellige planlægningsinstanser og procesledelse. Hendes afhandling fokuserer på hvordan der tages hensyn til sociale dimensioner i transportpolitiske beslutningsprocesser.


For mere information kontakt:

Karin Winter
Ph.d.-studerende, KTH
mobil +46 (0) 730 361 413
karin.winter@abe.kth.se

Britt Andresen
chefanalytiker
mobil +46 (0) 703 05 60 25
britt.andresen@oresundsinstituttet.org

Johan Wessman
adm. direktør
mobil +46 (0) 702 52 32 41
johan.wessman@oresundsinstituttet.org


01_øiØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter som gennem analyser, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Organisationen drives uden henblik på at skabe overskud og med nansiering fra mere end 100 medlemmer fra stat, regio- ner, kommuner, universiteter, højskoler og det private erhvervsliv.

Östergatan 9 A | 211 25 Malmö | +46 (0) 40 30 56 30 | info@oresundsinstituttet.org | www.oresundsinstituttet.org