Ny analyse: State of the Region 2021 – analyse af samarbejdet på tværs af Øresund
2021 er et kontrastfyldt år. Fra krise til genstart. Fra delvis nedlukning af samfundet og delvis lukkede grænser til genåbning og arbejdskraftsmangel. Fra hævede stemmer om manglende samarbejde til nystart og nye indsatser på sammenhængskraft og samarbejde over grænserne: Blandt andet en dansk-svensk task force for Greater Copenhagen, undersøgelser af nordisk krisesamarbejde, danske penge til rekruttering af svenske arbejdsløse og en dansk fond som opfordrer til at søge penge til projekter om nordisk samhørighed.
Læs analysen her
Rapporten blev præsenteret i en live-sendning fra Øresundsinstituttets nye tv-studio i Malmø af Thea Wiborg, senioranalytiker og Johan Wessman, adm. direktør.
Se præsentation af analysen her
1 DET FÆLLES ARBEJDSMARKED I FOKUS
Efter genåbningen af samfundet er der et stigende behov for arbejdskraft. På både den svenske og danske side af Øresund, er der nu arbejdskraftsmangel blandt andet i hotel- og restaurantbranchen. Det danske Konjunkturbarometer viser, at en tredjedel af serviceerhvervene mangler arbejdskraft og for turistbranchen er det 63 procent af virksomhederne. Men også bygge- og anlægsbranchen mangler hænder. Næsten halvdelen af virksomhederne har svært ved at finde den arbejdskraft, som de har brug for, hvilket er den højeste andel i statistikkens historie, ifølge Danmarks Statistik. På den svenske side er der også en stigende mangel på arbejdskraft, men samtidig er arbejdsløsheden høj. I Malmø var 14 procent af arbejdsstyrken ledige i august. Det har fået politikerne, på regionalt såvel som nationalt niveau, til at genopdage mulighederne med det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. I en ny dansk trepartsaftale afsættes sammenlagt 4 mio. danske kroner til indsatser for at rekruttere svenske arbejdsløse til brancher i Danmark med arbejdskraftsmangel. Politikere i Malmø og København har haft et møde og vedtaget flere konkrete tiltag for at få en bedre matchning af svenske arbejdssøgende og danske arbejdsgivere. Blandt andet arrangeres, i samarbjede med flere aktører, en jobmesse i Hyllie i Malmø den 27. oktober, hvor omkring 20 danske virksomheder deltager. Målet er at matche nogle af Malmøs arbejdssøgende med de danske arbejdsgivere inden for hotel- og restaurantbranchen og transportsektoren.
2 GENSTART FOR NORDISK SAMARBEJDE – DANSK-SVENSK TASK FORCE
Coronakrisen har været udfordrende for det nordiske samarbejde. Forskellige restriktioner og delvise grænselukninger resulterede i nye grænsehindringer og stemningen mellem nabolandene har til tider været noget anstrengt. Nu er tre undersøgelser af det nordiske krisesamarbejde er i gang. Nordisk Ministerråds sekretariat har lavet en kortlægning af samarbejdet under coronapandemien og samtidig er den tidligere direktør for Nordisk Råd, Jan-Erik Enestam, i gang med at analysere forløbet og opstille anbefalinger til krisesamarbejdet fremover. Også Nordisk Råd gennemfører en undersøgelse af det nordiske samarbejde under pandemien. Rapporterne skal præsenteres i november.
Krisen har synliggjort behovet for at have en fungerende struktur for samarbejde, men ikke kun i krisetider. Situationen under coronapandemien har også vist hvor mange som benytter grænseregionen og dermed også kastet lys på de muligheder, den rummer. Og det giver et nyt fokus. Den 1. september samlede Greater Copenhagen den danske og svenske minister for nordisk samarbejde, lokalpolitikere og repræsentanter fra erhvervslivet til et møde. Det resulterede i en dansk-svensk task force, som skal se på grænseproblematikker og vækstmuligheder i Greater Copenhagen. Ministrene udtalte en vilje til at satse mere på at løse nogle af de vigtigste udfordringer så som transittrafik under grænselukning, grænsehindringer på arbejdsmarkedet og oversyn af Øresundsaftlaen.Et nyt møde er aftalt om et halvt år.
Men det er ikke kun politisk der er større bevågenhed omkring det nordiske og øresundsregionale samarbejde. Den danske AP Møller fonden annoncerede for nylig en målrettet indsats på det nordiske og opfordrede til at søge penge til projekter, der kan styrke den nordiske samhørighed. Det er egentlig ikke et nyt fokus. Nordisk samhørighed er et punkt i stifterens viljeserklæring, men med temaindkaldelsen har fonden fået lidt mere end 100 ansøgninger. Et andet eksempel på en dansk aktør, som har et nordisk fokus, er BioInnovation Institute, en fristående fond, som er blevet etableret af Novo Nordisk Fonden. Sidste år satsede de 25 millioner danske kroner i et ny program, som skal hjælpe life science opstartsvirksomheder i hele norden.
Også indenfor kultur ses et nyt fokus på det nordiske blandt andet med en nystartet nordisk tænketank og et sounding board for dansk-svensk kultursamarbejde.
3 TRAFIKKEN OVER ØRESUND STIGER IGEN
Rejserestriktioner og delvise grænselukninger har påvirket trafikken over Øresund markant. Antallet af køretøjer som krydsede Sundet, med færge mellem Helsingborg og Helsingør eller over Øresundsbroen, faldt markant under 2020 og første halvdel af 2021. Omkring 5,7 millioner biler tog over sundet i 2020. Det svarer til en mindskning på 38 procent set i forhold til 2019, hvor godt 9,1 millioner køretøjer krydsede Øresund via færge eller bro. Mindskningen gælder frem for alt personbiler, mens godstrafikken har ligget på et højt niveau. Antallet af togpassagerer faldt med 62 procent. Når grænsen lukkede, blev det tydeligt, at broen er en daglig strækning for mange – ikke kun pendlere og lastbiler. Forældre med delebørn på den anden side af Øresund, dansk-svenske kærestepar, danske sommerhusejere i Skåne og Bornholmere for hvem Øresundsbron og E65 til Ystad er den hurtigste vej mellem hjemmet og resten af Danmark.
Trafikken i det første halve år af 2021 var ikke meget bedre end sidste år, men nu nærmer trafikken sig normalniveau rapporterer både Øresundsbron, Skånetrafiken og rederiet ForSea, som sejler mellem Helsingborg og Helsingør. Antallet af rejsende som ”turer” med færgen er steget med 117 procent under juni til august mens antallet af biler ved weekendrejser mellem landene er steget med 87 procent. Skånetrafiken oplever en stigning i antal togpassagerare, frem for alt i weekenden, men også salget af pendlerkort stiger igen og lå i august 23 procent under månedskortssalget i august 2019. Trafikken på Øresundsbron i august 2021 var 20 procent over niveauet i samme måned i 2020 og 20 procent under august 2019.
4 NYE PERSONER I DET GRÆNSEREGIONALE NETVÆRK
Det tværregionale netværk som samler Øresundsregionens beslutningstagere forandres hvert år. I år består det af 49 personer, som har mindst to poster i tværregionale organisationer. En af de nye ansigter
i netværket er Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, som tiltrådte i november sidste år, men som nu også har en plads i CPH Vækstkomité og i Øresundsinstituttet. Ny er også Claus F. Baunkjær, som den 1. august skiftede fra adm. direktør for Femern A/S til adm. direktør for A/S Øresund. Ny chef har Medicon Valley Alliance også snart. Fra 1. november overtager Anette Steenberg, som bl.a. har arbejdet i Copenhagen Cpacity, efter Petter Hartman, som bliver adm. direktør for Medicon Village i Lund. Blandt politikerne er Lars Gaardhøj tilkommet. Han har overtaget posten som regionrådsformand i Region Hovedstaden efter Sophie Hæstorp Andersen, som i stedet stiller op til overborgmester i København. Der er valg til de danske kommuner og regioner den 16. november, så flere nye ansigter, kan tage plads i netværket fra nytår. I september næste år er det desuden valg i Sverige og blandt andet har Peter Danielsson, borgmester i Helsingborg, meddelt at han ikke genopstiller.
5 INFRASTRUKTURPLANER OG FASTE FORBINDELSER
Et vendespor for togene til og fra Sverige ved Københavns lufthavn og en ombygning af Københavns hovedbanegård, så spor 26 bliver en ny permanent perron for togene til og fra Sverige og desuden slutstation. Derudover planer om at bygge perronerne ved Ny Ellebjerg station om så visse to fra Sverige kører til det sydlige knudepunkt i stedet for hovedbanegården. Det er nogle af punkterne i den danske regerings infrastrukturplan, som blev præsenteret i foråret.
I starten af året blev desuden to infrastrukturundersøgelser om nye faste forbindelser færdige. En fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør har længe været på ønskelisten hos de regionale politikere, men den statslige strategiske undersøgelse, der blev præsenteret i slutningen af januar, viste, at en vej- og togforbindelse vil koste omkring 57-59 milliarder svenske kroner og ikke vil være selvfinansierende. Mulighederne for en metro mellem Malmø og København er blevet undersøgt i flere Interreg-projekter og nu arbejder Malmø og København for at få igangsat en statslig strategisk undersøgelse. Ifølge slutrapporten vil en metroforbindelse koste 30 milliarder danske kroner. Fra dansk side har interessen for faste forbindelser over Øresund ikke været lige så stærk som i Skåne. I Danmark undersøges muligheden for en fast Kattegat-forbindelse mellem Sjælland og Jylland.
I foråret udarbejdede konsulentvirksomheden Afry en kapacitetsundersøgelse for Øresundsbro Konsortiet, som viste af kapaciteten på Øresundsbroen, både i relation til vej- og togtrafik, rækker til 2050. Derimod er der brug for flere investeringer på begge sider af Øresund for at kapaciteten skal kunne udnyttes fuldt ud.
Læs analysen her
Rapporten blev præsenteret i en live-sendning fra Øresundsinstituttets nye tv-studio i Malmø af Thea Wiborg, senioranalytiker og Johan Wessman, adm. direktør.
