Ny analyse: Samarbejde over Øresund – State of the Region
Rejser og pendling over Øresund fortsætter med at stige, andelen af unge øresundspendlere er faldet, og befolkningstilvæksten er aftagende. Fornyelsen af regionen er i fuld sving, senest med en opdateret dansk-svensk skatteaftale, Øresundsaftalen. Det regionale og nationale samarbejde i Greater Copenhagen Task Force fortsætter. Femern Bælt-tunnelen indvies i 2029, hvilket vil medføre øgede jernbaneinvesteringer i Nordtyskland, Danmark og Sydsverige. Indkøbet af en ny generation af højkapacitets Øresundstog er ligeledes i gang. Debatten om at bygge en anden fast forbindelse over Øresund har for alvor taget fart, og svenske Trafikverket har påvist, at der er behov for ny kapacitet efter 2050. Sådan skriver Øresundsinstituttet i årets udgave af analysen af samarbejdet på tværs af Øresund – State of the Region.
Da den moderne Øresundsregion fylder 25 år næste år med fejringen af Øresundsbroen, er det naturligt at se tilbage og opsummere. Det er vigtigt at fejre succeserne med øget rejseaktivitet og en mere sammenhængende region. Det er også vigtigt at lære af de kriser, der har været, og se, hvordan de har ført til nye samarbejder og løsninger. Men vigtigst af alt skal vi se fremad mod de næste 25 år.
TRAFIKKEN STIGER IGEN
Efter en træg start efter åbningen af Øresundsbroen steg trafikken kraftigt frem til finanskrisen i 2008 og stagnerede derefter stort set frem til pandemien i 2020, hvor delvist lukkede samfund og grænser fik trafikken til at styrtdykke.
Genopretningen efter pandemien har været stærk. I årets andet kvartal var der det højeste antal personrejser over Øresund nogensinde, hvilket i høj grad skyldes Øresundstogets succes, som for første gang nåede over fire millioner passagerer i et enkelt kvartal.
Antallet af pendlerrejser over Øresund satte også ny kvartalsrekord i årets andet kvartal. Alle transportformer undtagen personbiler registrerer nu højere strømme end før pandemien.
TRAFIKKEN FORTSÆTTER MED AT VOKSE FORUD FOR BROENS JUBILÆUM
Trafikken over Øresundsbroen fortsætter med at vokse og nærmer sig nu det tidligere rekordår 2017. Efter mere end 24 år har Øresundsbroen sat dybe spor i blandt andet København og Malmø med etablering af virksomheder, metro, citytunnel og nye bydele i Hyllie og Ørestad. Næste års 25-års jubilæum for broen retter blikket fremad mod åbningen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 og store infrastrukturinvesteringer i Nordtyskland, Danmark og Sydsverige.
I september steg antallet af køretøjer, der krydsede Øresundsbroen, med 3,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Samlet set er biltrafikken i årets første ni måneder steget med næsten tre procent.
I sommermånederne juni-august satte Øresundsbroen ny trafikrekord. Blandt andet steg antallet af rejser med pendlerbilletter med 13,7 procent i forhold til samme tid sidste år, mens antallet af fritidsbilister, der brugte ØresundGO, steg med 5,4 procent. I alt steg antallet af køretøjer over broen med 2,2 procent i løbet af sommeren.
KRAFTIGT FALD I UNGES PENDLING
Øresundspendlerne bliver ældre. I 2007, hvor ungdomspendlingen var på sit højeste, var andelen af unge pendlere i alderen 16-24 år 16,7 procent, et tal, der var højere end den tilsvarende gruppe af indenlandske pendlere. I 2021 var andelen af unge Øresundspendlere faldet til 5,3 procent. Det fremgår af rapporten ”Arbejdspendling over Øresund” fra Øresundsinstituttet.
INTERREG-PROJEKT SKAL BIDRAGE MED NY VIDEN OG UDVIKLE NYE METODER TIL AT NÅ UNGE I DANMARK OG SVERIGE
Hvorfor er andelen af unge, der pendler over Øresund, faldet, og hvordan kan vi nå dem med information? I et Interreg-finansieret forprojekt udvikler Øresundsinstituttet i samarbejde med Øresunddirekt i Danmark og Sverige et fremtidigt treårigt udviklingsprojekt med støtte fra fire danske og svenske kommuner, to regioner og Øresundsbron.
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN AFTAGER I ØRESUNDSREGIONEN – FÆRRE PERSONER I DEN ARBEJDSDYGTIGE ALDER ØGER MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT
Lave fødselsrater på begge sider af Øresund har fået de to landes statistiske myndigheder til at nedjustere deres befolkningsfremskrivning. Ud over en ændring i aldersstrukturen peger fremskrivningerne også på en langsommere stigning i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder – i Danmark forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder også at falde frem mod 2034. De demografiske ændringer peger på øget konkurrence om arbejdskraft i Øresundsregionen, men også på et reduceret behov for boliger i fremtiden.
DANSK-SVENSK SKATTEAFTALE PÅ PLADS – EN MODERNISERING AF AFTALEN FRA 2003
Mere fleksible regler for hjemmearbejde uden at beskatningslandet ændres, offentligt ansatte inkluderes samt et højere udligningsbeløb er nogle af punkterne i den opdaterede Øresundsaftale, som Sverige og Danmark er blevet enige om i løbet af sommeren. Aftalen, som i øjeblikket behandles i henholdsvis Riksdagen i Sverige og Folketinget i Danmark, forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2025.
EN NY FORBINDELSE OVER ØRESUND ER NØDVENDIG EFTER 2050
Der er behov for en ny forbindelse efter 2050. Det meddeler svenske Trafikverket i rapporten “Kapacitet och redundans för transporter över Öresund” fra juli. De har set nærmere på de tre eksisterende alternativer til en ny forbindelse: HH-forbindelsen, Europasporet og Øresundsmetroen og man har konkluderet, at de alle har sine fordele, men at ingen af dem opfylder alle de behov, som den svenske stat stiller til nye infrastrukturprojekter. Som et næste skridt ønsker Trafikverket at fortsætte med at undersøge sagen, denne gang som en fælles regeringsopgave sammen med danske myndigheder.
NYE ØRESUNDSTOG INDEN 2035
Dagens Øresundstog nærmer sig deres tekniske levetid, og derfor blev det i 2021 besluttet at påbegynde arbejdet med at anskaffe en ny generation af Øresundstog (NGÖ). Arbejdet udføres inden for Øresundstog samarbejdet under ledelse af Skånetrafiken. Ifølge Skånetrafiken er det planen, at de nye og mere kraftfulde tog skal være i drift i første halvdel af 2030’erne. De vil kunne betjene de samme ruter som i dag. Indkøbsprocessen vil resultere i funktionsbaserede krav, som leverandørerne derefter vil foreslå løsninger på.
INTERVIEWS
HANS WALLMARK, Sveriges ambassadør i Danmark: Sveriges nye ambassadør i Danmark om at skifte Stockholm ud med København: “som at komme hjem”.
MORTEN DAHLIN, minister for nordisk samarbejde: Øresund ingen teoretisk øvelse for den danske minister.
JAN JUUL CHRISTENSEN, managing director Greater Copenhagen: Greater Copenhagens nye direktør vil lytte til “Baglandet”.
LISE BACH HANSEN, leder af Talks & Literature på Det Kongelige Bibliotek: Initiativet Nord 55° vil sætte en nordisk dagsorden i samfundsdebatten.
PERNILLA JOHANSSON, seniorøkonom Swedbank: Befolkningsstilvæksten i Sverige aftager – øget konkurrence om arbejdskraften og mindre behov for nya boliger og skoler
RUNE LINDAHL-JACOBSEN, professor i epidemiologi og demografi ved Syddansk Universite: Uden invandring eller en stigninbg i fødselstallet vil Danmarks befolkning falde kraftigt.
ØRESUNDSBROENS 25 ÅR: EN GOD ANLEDNING TIL AT GLÆDE SIG, LÆRE OG SE FREMAD
Set i et 25-årigt perspektiv har Øresundsbroen været en succes, der har forbundet Danmark og Sverige. Fornyelsen af grænseregionen er i fuld gang, mens den har arbejdet sig gennem en række kriser, der har udfordret, men også bidraget til dannelsen af nye samarbejder. Efter pandemien er trafikken over Øresund gået ind i en ny vækstfase. Fremadrettet er der en række nye initiativer på vej, som f.eks. byggeriet af Femern Bælt-tunnelen og indkøb af nye Øresundstog. Lavere befolkningstilvækst og et overophedet dansk arbejdsmarked øger kampen om arbejdskraften og fremmer pendlingen over
FREMGANGE
Opførelsen af Øresundsbroen har bidraget til fornyelsen af Øresundsregionen på flere måder. Mobiliteten mellem Danmark og Sverige er større end nogensinde.
I årets andet kvartal blev der i gennemsnit foretaget 111.500 daglige personrejser over Øresund med bil eller tog over Øresundsbroen og med færge mellem Helsingborg og Helsingør.
Nye bydele som Ørestad og Nordhavn i København og Hyllie og Västra Hamnen i Malmø er opstået.
Den danske hovedstad har metro og jernbane til Kastrup lufthavn, som også har direkte jernbaneforbindelser til hele Sydsverige. Det har betydet, at Københavns Lufthavn er vokset til at blive Nordens største.
I Malmø åbnede Citytunnelen ti år efter broen, og vejsystemerne i Skåne og på Sjælland er blevet udbygget.
Befolkningen i Øresundsregionen er vokset fra 3,5 til 4,2 millioner indbyggere mellem 2000 og 2023.
Der er blevet og bliver bygget nye forskningsanlæg, Max IV og ESS. Life science-klyngen Medicon Valley blomstrer. Nye virksomheder har etableret sig, og alene i Malmø har det resulteret i hundredvis af nye virksomheder og tusindvis af nye job. Dertil kommer de tusindvis af Malmø-borgere, som pendler til arbejde i Danmark. I det sidste år med komplette pendlerstatistikker, 2022, var der 18.700 Øresundspendlere, hvoraf de fleste bor i Skåne og arbejder i Danmark. Ifølge statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er antallet af svenske statsborgere, der arbejder i Danmark, fortsat med at stige i 2023 og 2024. Det er derfor meget sandsynligt, at antallet af Øresundspendlere igen vil nå op på 20.000.
MODGANG
Der har ikke været mangel på modgang i de godt 24 år, Øresundsbroen har eksisteret. Finanskrisen i 2008 lagde en dæmper på udviklingen i regionen, boligboblen i København brast, grænsependlingen gik tilbage, og et par år senere vendte migrationsstrømmen over sundet, så der flyttede flere mennesker fra Skåne til Østdanmark end omvendt.
Migrationskrisen i 2015 førte til midlertidig grænsekontrol og i en periode også ID-kontrol af rejsende over Øresund. Den svenske grænsekontrol af rejsende fra Danmark er stadig til stede.
I årenes løb er der blevet identificeret en række grænsehindringer, som gør livet svært for Øresundspendlere, og nogle af dem er blevet løst.
Pandemien var den næste udfordring med delvist lukkede samfund og grænser.
I 2024 har danske bander rekrutteret unge svenskere til at begå voldsforbrydelser i Danmark.
KRISER SKABER NYE SAMARBEJDER
En vigtig erfaring er, at kriser i en grænseregion kræver samarbejde mellem landene for at finde langsigtede løsninger. I den første fase bliver landene ofte sat op mod hinanden med kritiske stemmer i de nationale medier. I anden fase har kriserne ført til øget kontakt mellem landenes politiske ledere. Antallet af ministermøder på tværs af grænsen stiger og fører ofte til et stærkere samarbejde, senest gennem et øget politisamarbejde med dansk politi i Sverige og svensk politi i Danmark.
GREATER COPENHAGEN HAR BRUDT IGENNEM DEN REGIONALE BOBLE
Det dansk-svenske politiske samarbejde har længe fundet sted på regionalt og kommunalt niveau, siden 2016 gennem Greater Copenhagen, som i dag omfatter fire regioner og 85 kommuner i Østdanmark og Sydsverige.
Med dannelsen af Greater Copenhagen Task Force blev den regionale boble brudt ved at invitere repræsentanter fra det nationale niveau: ambassadører, ministre og erhvervsorganisationer. Resultatet har indtil videre været en opdateret skatteaftale, Øresundsaftalen, samt aftaler, der sikrer den danske transittrafik gennem Skåne og den svenske til Københavns Lufthavn.
FREMTIDIGE INVESTERINGER
I 2029 åbner Femern Bælt-tunnelen mellem Tyskland og Danmark, hvilket også vil medføre en udvidelse af jernbanerne i Tyskland, Danmark og Sydsverige, om end med en vis forsinkelse. En ny generation af Øresundstog med høj kapacitet er ved at blive indkøbt. Diskussionen om at bygge endnu en fast forbindelse over Øresund har for alvor taget fart, og det svenske Trafikverket har udtalt, at der er behov for ny kapacitet efter 2050.
UDFORDRINGER
Fremtiden er ikke uden udfordringer. Sikkerhedssituationen i Europa er anspændt. Sveriges medlemskab af NATO betyder et tættere forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande. Klimakrisen skaber blandt andet behov for at beskytte kystområder mod stormfloder og oversvømmelser.
Lavere befolkningstilvækst og i Danmark også en tendens til færre i den arbejdsdygtige alder vil skærpe kampen om arbejdskraften og dermed også sætte fokus på grænsependlingen over Øresund.
Fra et regionalt perspektiv er den danske regerings udspil til en sundhedsreform i fokus. Forslaget indebærer også, at Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen til Region Østdanmark, og at de danske regioner ikke længere får lov til at deltage i det grænseregionale samarbejde. Det har fået regionspolitikere i Skåne til at skrive breve til den danske regering i et forsøg på at redde regionernes samarbejde.
