Ny analyse: Øresundsindex 2023 – Integrationen over Øresund
Integrationen over Øresund vendte i 2022 tilbage til niveauet fra før pandemien. Det er en kraftig stigning mellem to år, fra et indeks på 86 til 102, men sammenlignet med 2015 er stigningen moderat. Genopretningen falder sammen med ophævelsen af pandemirestriktioner, der påvirkede persontrafikken, antal overnatninger og pendlingen over Øresund. Derudover er antallet af godstransporter fortsat steget til nye rekordniveauer, og antallet af personer, der flytter over Øresund, er også steget. Svækkelsen af den svenske krone gør det i øjeblikket særligt rentabelt for danskere at besøge Sverige og for svenskere at arbejde i Danmark, hvilket kan påvirke integrationen også i fremtiden. Det viser analysen Øresundsindex som udarbejdes af Øresundsinstituttet på vegne af Øresundsbro Konsortiet.
2023 årets udgave af Øresundsindex måler – gennem en afvejning af ni indikatorer -udviklingen i integrationen over Øresund i 2022.
Integrationen på samme niveau som før coronapandemien
Siden starten af målingen af Øresundsindex i 2015 og frem til 2022 har de ni indikatorer tilsammen aldrig været højere end 102. Det er på trods af, at befolkningen er steget, og at økonomien har haft en positiv udvikling i de fleste af disse år. Så kom coronapandemien med rejserestriktioner, som fik integrationen og dermed indekset til at falde kraftigt blandt andet i form af færre rejser og færre overnatninger. Nu er det samlede Øresundsindex tilbage på samme niveau som før pandemien. Forklaringen skal findes i et opsving for flere af de indikatorer, der var mest påvirket af rejserestriktionerne, selv om alle parametre endnu ikke når samme niveau som før pandemien, men også i, at nogle af de øvrige parametre er steget. Det gælder bl.a. godstransporten og også flytninger over Øresund.
De seneste tilgængelige tal for pendling over Øresund fra 2021 viser, at antallet af personer, der arbejdspendler over Øresund, steg med 5,3 procent i 2021 i forhold til året før, selv om der var rejserestriktioner i denne periode. Antallet af Øresundspendlere er dog stadig lavere end niveauet i 2015. Der findes en drivkraft i form af mangel på arbejdskraft, som især er udtalt i Danmark, og der arrangeres messer for at lette rekruttering over sundet. Valutakursen kan også spille en rolle, og den svagere svenske krone gør det økonomisk fordelagtigt for svenske pendlere, som også udgør den største pendlingsstrøm, at arbejde i Danmark. I den anden retning er der primært en valutafordel for danske turister, når de bruger penge i Sverige.
Highligts:
1. GENOPRETNING EFTER CORONA
Det samlede Øresundsindex steg i 2022 til 102 fra 86 i 2021. Det betyder, at indekset nu er på samme niveau som før coronapandemien, hvor rejserestriktionerne blandt andet havde indflydelse på persontrafikken, antallet af overnatninger og pendlingen. Disse parametre er nu helt eller delvist genoprettet. Indekset for antallet af overnatninger er steget mest, fra 32 til 104, efterfulgt af indekset for personrejser, som er steget fra 50 til 93. Pendlingen er også blevet genoprettet, fra et indeks på 90 til 95.
2. GODSTRANSPORT OG FLYTNINGER STIGER OGSÅ
En parameter, der ikke blev påvirket af coronapandemien, er antallet af godstransporter, som også er steget støt siden indeksets start i 2015. Dette parameter ligger i 2022 på 132, en stigning fra 122 i 2021. Indekset, der viser flytning over Øresund, er også steget, fra 92 til 100. Blandt de indikatorer, der er uændrede eller med en vis tilbagegang, er virksomheder i nabolandet og danskejede fritidshuse i Skåne.
3. VALUTAKURSENS INDVIRKNING
Den svenske krone er i øjeblikket svag, og valutakursen betyder, at der i gennemsnit krævedes 151 SEK for 100 DKK / 66 DKK for 100 SEK i marts måned. Den nuværende kronekurs betyder flere penge i tegnebogen for svenske pendlere til Danmark og billigere priser for danskere, der holder ferie eller shopper i Sverige. Høj inflation og højere leveomkostninger kan få flere til at blive i deres lokalområde i stedet for at rejse til udlandet i ferien, forudser de interviewede til rapporten. En spørgeskemaundersøgelse i Øresundspanelet viser, at almindelige Øresundsrejsende ikke i særlig høj grad påvirkes af ændringen i kronekursen.
Svag svensk krone påvirker turisme og pendling – i et vist omfang
I løbet af de sidste seks måneder er den svenske krone tabt værdi i forhold til den danske, og vinderne er pendlere, der bor i Sverige, men arbejder i Danmark, svensk eksport til Danmark og danske turister i Sverige. Men selv om valutakursen påvirker folks valg og færden i Øresundsregionen lige nu, er den en af flere faktorer, der tilsammen driver udviklingen.
Interviews: Valutakurs, vaner og traditioner påvirker viljen til at krydse sundet, vurderer aktører i regionen
For nogle er valutaeffekten tydeligt mærkbar, for andre fortsætter hverdagen som sædvanlig. Mange vidner om nye rejsevaner, både for danskere og svenskere. Det fremgår af interviews med en række aktører inden for turisterhvervet, arbejdsgivere og dem, der driver Øresundsforbindelserne, som tilsammen giver et bredere, aktuelt billede af situationen i regionen.
Malmørestauranten Vollmers:
Billig svensk krone får danskerne til at blive i Malmø hele weekenden
Forlystelsesparken Tivoli:
Forventer en mindre andel af svenske besøgende
Besøgsattraktionen Experimentarium:
Flere udenlandske gæster i almindelighed
Helsingør Handel:
De handlende er vant til den skiftende valutakurs – svenskerne bliver ved med at komme
Spahotellet The Lodge:
Danskerne er ikke vendt tilbage som før pandemien
Helsingør Kommune:
Antallet af jobansøgere fra Sverige er stabilt
Rederiet Forsea:
Forventning om en stærk sommer for turisttrafikken
Øresundsbron:
Pandemien kan have fået danskerne til at opdage Skåne
Øresundspanelet:
Valutakursen påvirker ikke hyppigt rejsende over Øresund i højere grad
Om rapporten:
59 procent af de 176 respondenter fra spørgeundersøgelsen til rapporten har svaret, at den nuværende valutakurs ikke påvirker fremtidige planer om at rejse privat til nabolandet, og 73 procenthar svaret, at den ikke påvirker planerne om at søge arbejde i nabolandet. Det skal bemærkes, at de fleste af dem, der har svaret, at valutakursen sandsynligvis vil betyde, at de rejser sjældnere til nabolandet end tidligere, er svenskere. På spørgsmålet om, hvad respondenterne tror, at de vil gøre mere eller mindre i nabolandet på grund af valutakursen, svarede de fleste ’intet’.
Sidste år blev Øresundsindex lanceret, rapporten måler udviklingen i integrationen over Øresund. Øresundsbro Konsortiet har taget initiativet og det uafhængige dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet har udviklet Øresundsindex. Projektet indeholder også et kvartalsvist trafikindeks for rejser over Øresund både med bil og tog over Øresundsbroen og for færgetrafikken mellem Helsingborg og Helsingør. I det arbejde sætter vi stor pris på samarbejdet med vores faktapartnere DSB, Skånetrafiken, ForSea og Trafikverket.
Dette årlige brede indeks måler, hvordan integrationen over Øresund udvikler sig på flere parametre. Ni forskellige indikatorer er blevet valgt for at måle udviklingen i integrationen i Øresundsregionen. De har fokus på fysisk interaktion over Øresund og dækker over fire områder: trafik, arbejdsmarked, erhvervsliv og hverdagsintegration.
Indikatorerne er baseret på officiel tilgængelig statistik samt trafikstatistik for gods og personrejser over Øresund. Statistikkerne viser antal og er derfor mulige at summere. Indikatorerne vægtes ind i det samlede indeks ud fra deres relevans og nøjagtighed.
2015 er basisåret, indeks 100. Det er hovedsageligt inden id- og grænsekontrollerne blev indført (Sverige indførte grænsekontrol den 12. november 2015). Det var hverken ekstra høj- eller lavkonjunktur, og der var ingen større forskel på konjunkturstemningen i Danmark og Sverige. Valutakursen lå på et normalniveau omkring 125 SEK for 100 DKK. 2015 anses derfor at være et relativt normalt sammenligningsår.
Præsentationen af Øresundsindex 2023 blev sendt fra Øresundsinstituttets studie torsdag den 27. april 2023.
Se optagelsen her:
Kontakt
Johan Wessman
adm. direktør Øresundsinstituttet
johan.wessman
@oresundsinstituttet.org
