Læs News Øresunds ugebrev d. 9. oktober

Covid-19 stiger i Sverige – Skåne fortsat åben, men ture til otte svenske regioner frarådes

Danmark betegner endnu en gang Sverige som karantæneland, da smittespredningen er steget og derfor bevæger sig til en “regional ordning”. Det betyder, at der fra lørdag genindføres rejsebegrænsninger for rejsende fra de otte svenske regioner, hvor smittespredningen overstiger den danske grænseværdi på 30 inficerede per 100.000 indbyggere i gennemsnit per uge i de sidste to uger. I Skåne er smittespredningen stadig lavere end den danske grænseværdi, hvorfor indbyggerne her fortsat kan komme ind i Danmark uden begrænsninger. For beboere i Danmark betyder det også, at Udenrigsministeriet straks fraråder unødvendige rejser til de otte svenske regioner med undtagelse af transitrejser til for eksempel Bornholm og ved besøg på deres egen ødegård.

Det er ikke relevant at genindføre den permanente grænsekontrol

De nye adgangsbegrænsninger kan betyde, at politiets tilstedeværelse ved grænsen kan øges, og at flere svenske biler kan tages ud til inspektion, men ifølge politiet betyder det ikke en væsentlig ændring i forhold til den nuværende situation. Stikprøvekontrollerne kan skrues op og ned efter behov, ifølge Jens Jespersen, afdelingsleder ved Københavns Politi til News Øresund.
– Det betyder, at vi bliver mere opmærksomme på, om de, der kommer fra de 8 regioner, har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark, siger Jens Jespersen.
Hans håb er, at inspektionerne ikke fører til køer på Øresundsbron. Det er heller ikke relevant at genindføre den permanente grænsekontrol, der blev fjernet den 3. september, da politiet skiftede til at udføre stikprøve grænsekontrol mod Sverige, er politiets vurdering i øjeblikket

Socialdemokraterna og Miljöpartiet enige om ny migrationspolitik – stor kritik fra oppositionen

I september fremlagde en parlamentarisk migrationskomité et forslag med 26 punker til en ny migrationspolitik. De to regeringspartier, Socialdemokraterna og Miljöpartiet, har ikke været enige om migrationspolitikkens udformning og en regeringskrise har derfor truet Sverige. Nu har regeringen gennemgået forslaget og præsenterede i går tillæg til denne, som imødegår Miljöpartiets ønsker om lempelser. I tillægsforslaget foreslås det blandt andet at gøre det lettere for børnefamilier og uledsagede unge, som har fået stærk tilknytning til Sverige, at få forlænget sin opholdstilladelse. Nu skal forslaget i høring.

 

Klik her for at læse det danske ugebreve

Klik her for at læse det svenske ugebrev

 

Klik her for en fri prenumeration på News Øresunds svenske ugebrev

Klik her for en fri prenumeration på News Øresunds danske ugebrev

 

News Øresund startede i 2012 som et interregprojekt mellem Øresundsinstituttet, Lunds universitet og Roskilde Universitet med finansiering fra EU og regionale aktører. Fra 2015 er News Øresund en del af Øresundsinstituttet.

Øresundsinstituttet er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv.