Se live-sendt præsentation fra 12. oktober af analysen: “State of the region – Analyse af samarbejdet på tværs af Øresund”
Analysen blev præsenteret på Øresundsinstituttets LIVE-sendte præsentation af den nye analyse “State of the Region – Samarbejde på tværs af Øresund” 12. oktober, og kan ses på Øresundsinstituttets YouTube-kanal:
Se optagelsen af analysepræsentationen her
Og hent selve rapporten her
Deltagere:
Thea Wiborg, senioranalytiker, Øresundsinstituttet
Johan Wessman, adm. direktør, Øresundsinstituttet
LIVE blev sendt tirsdag den 12. oktober kl. 08.30 – 09.30
Om analysen
Efter en hård periode under cornapandemien med delvist lukkede grænser og delvist lukkede samfund har Danmark og Sverige åbnet sig igen, og der er ved at opstå en ny energi i samarbejdet på tværs af Øresund.
Trafikken over Øresund og i København Lufthavn er igen stigende – selv om den endnu ikke har nået det niveau, der var før pandemien. I Danmark er manglen på arbejdskraft stigende, hvilket sætter fokus på pendling over Øresund. København og Malmø samarbejder nu om en dansk-svensk jobmesse i Malmø, og i den nye trepartsaftale om det danske arbejdsmarked er der afsat 4 mio. kr. til samarbejde i Øresundsregionen og til at rekruttere arbejdsløse i Sydsverige til job i Danmark. De danske og svenske ministre for nordisk samarbejde har mødtes i København og lovet at oprette en fælles taskforce med det formål at sikre en bedre håndtering af grænsespørgsmålene ved fremtidige kriser. Danske fonde foretager nye investeringer i det nordiske samarbejde.