Interview med life science-selskab i Lund som prioriterer interaktion og tilstedeværelse i København: ”Møder vi ikke hinanden, kan vi ikke lære hinanden at kende”

Den privatejet kontraktforskningsvirksomhed Red Glead Discovery AB i Lund har prioriteret at være til stede med kontorplads i København. Mobilitet, samarbejde over sundet og nærhed til danske og svenske kunder er afgørende for vækst, mener to af selskabets grundlæggere. Et andet vigtigt aspekt er mere kapitaltilførsel til skånske virksomheder.

De seneste fem år har Red Glead Discovery, der bedriver lægemiddelsudvikling for eksterne kunder, fordoblet antallet af fuldtidsansatte til mere end 35 ansatte og tredoblet omsætningen til knap 34 mio. svenske kroner i 2019.

Dermed er kontraktforskningsvirksomheden et af flere hurtigvoksende life science-virksomheder i Lund og Malmø.

Selvom virksomheden holder til i science parken Medicon Village, så er det danske marked af stor betydning for virksomheden med kapitalstærke biotek- og pharmavirksomheder.

– Danmark var i 2018 omsætningsmæssigt det største marked for os, siger Johan Evenäs, der er adm. direktør i Red Glead Discovery og én af selskabets syv grundlæggere.

Værdifuld kontorplads i København
Forretningsaktiviteterne på tværs af Øresund har synliggjort fordelen ved at være tæt på kunderne.

Derfor har Red Glead Discovery, som den eneste Lund-baseret virksomhed, prioriteret at være til stede med kontorplads på Copenhagen Bio Science Park (COBIS).

Tilgang til kompetencer, mulighed for kollaboration og udbygning af netværk er nogle af fordelene ved repræsentation på begge sider af sundet, supplerer Martina Kvist Reimer, der er Executive Vice President i virksomheden.

Det at forbedre life science-branchen mellem Danmark og Sverige er i høj grad et spørgsmål om mobilitet, mener hun, så det bliver så enkelt som muligt at rejse frem og tilbage.

Noget, som bekendt er blevet kraftigt forværret af coronapandemien.

– Møder vi ikke hinanden, kan vi ikke lære at kende hinanden, og det er forudsætningen for god kollaboration, siger Martina Kvist Reimer.

(News Øresund – Kristoffer Dahl)

Læs hele interviewet på News Øresund

Foto: News Øresund