Interview med Emma Kronqvist: Tidligere tv-chef tager svensk produktionsselskab med til Danmark

Emma Kronqvist lærte yderligere et land at kende til bunds, da hun i slutningen af 2017 skiftede fra svensk tv-produktion og flere lederroller i SVT til at blive tv-chef for Danmarks Radio (DR). Nu er hun gået videre og er i gang med at oprette et dansk datterselskab af det svenske tv- og filmproduktionsselskab Nexiko. Et så bredt og grænseoverskridende kendskab til markedet, som hun har fået i processen, er usædvanligt i tv-branchen, mener hun.

Det er forsommer i København og Malmø, og Emma Kronqvist har for nylig haft travlt med at finde ud af, hvordan man opretter et aktieselskab i Danmark og med at rekruttere 15 medarbejdere til den nye virksomhed. Den grænseregionale information til virksomheder kunne være bedre, mener hun. Men hun er glad for de muligheder, som hun tror, at det nye uafhængige produktionsselskab vil give. Nexiko har eksisteret i Stockholm i flere år – grundlagt af bl.a. de svenske tv-profiler Fredrik Vikingsson og Filip Hammar – og får nu altså et dansk datterselskab.

– Nexiko er for mig nogle af de bedste i branchen, rent kreativt set og gode mennesker at arbejde sammen med. Da en konsulentkollega i Danmark og jeg begyndte at kigge på deres format og mulighederne for at sælge i Danmark, solgte vi en produktion næsten med det samme. Så følte jeg, at jeg ville være med til at opbygge denne familie – og at vi hører til i København, siger Emma Kronqvist.

Hun har haft en lang karriere inden for tv, ikke mindst som leder af Sveriges Television, SVT, senest som chef for offentligt tv i Malmø, Göteborg og Umeå. Men da muligheden for at få et spændende job hos DR viste sig, tøvede hun ikke.

Læs hele interviewet på News Øresund