Grænsehindringsmøde: Virksomheder peger på problemer med usikkerhed og med e-autorisation mellem Danmark og Sverige
Administrative problemer, der opstår, fordi eID ikke fungerer på tværs af Øresund; et komplekst regelsæt, mange usikkerhedsmomenter undervejs i rekrutteringsprocessen, men også et stort udviklingspotentiale for regionens arbejdsmarked. Det var nogle af de refleksioner, der blev italesat af virksomheder, som opererer i Øresundsregionen. Det skete på onsdagens grænsehindringsmøde arrangeret af Øresunddirekt og Øresundsinstituttet på Residenset i Malmø.