Form, design og arkitektur oplagt for nordisk fokus med verdensmålene som ramme

I Malmø ligger Form/Design Center som samler aktører inden for arkitektur, design og kunsthåndværk. Centret har et bredt samarbejde med aktører i Sverige, men har også et interregionalt perspektiv med FN’s verdensmål som ramme. Det kan blandt andet handle om nordiske projekter som Sustainordic eller at tænke over grænsen til Danmark i forbindelse med events som Arkitekturdagarna i Malmø eller arkitekturkongressen UIA 2023 i København.

I det gamle kornmagasin i den ældste del af Malmø, lige bag ved Lilla Torg, ligger Form/Design Center. Det er et sted med udstillinger, arrangementer og projekter samt møder og samtaler om arkitektur, design og kunsthåndværk. I caféen dufter det af kaffe, når Dorte Bo Bojesen, adm. direktør for Form/Design Center, tager imod. Her kan gæsterne sidde og arbejde, bladre i aktuelle designmagasiner, drikke kaffe eller købe forskelligt kunsthåndværk. På etagerne ovenover er der udstillinger. Ved tidspunktet for interviewet hænger tekstiler, som Borås universitets afgangselever har designet og skabt i forskellige teknikker, materialer og farver fra træloftet.

– Alle de temaer, som vi adresserer gennem samarbejds- og udviklingsprojekter skal munde ud i en udstilling og /eller et programformat. Det er gennem udviklingsprojekter vi er med til at generere kundskab og viden. Alle aktiviteter skal adressere politikken for ”Gesltaltad Livsmiljö” med fokus på arkitekturens og designens rolle i at udvikle bæredygtige livsmiljøer for alla med helhedsperspektiv, interdisciplinært samarbejde samt, inkludering og formgivning som vigtige nøgleord. Derigennem får vi fokus på kvalitet og holdbarhed samt åbner op for innovation på nye niveauer. Vi fortolker og navigerer hele tiden i verden omkring os, lokalt mod det globale og tværtom; ”Gestaltad livsmiljö” og Agenda 2030 er essentielle rammeværk og nu også med EU satsning på New European Bauhaus, fortæller Dorte Bo Bojesen og konstaterer, at det er svært at lave en hurtig elevator-pitch for Form/Design Center.

Læs artikeln på News Øresund

 

Dette interview er foretaget i forbindelse med kulturrapporten “Dansk-svensk kultursamarbejde – samarbejde og udveksling af personale og publikum mellem Danmark og Sverige.” Rapporten viser at den grænseoverskridende dynamik og nærheden mellem landene er betydningsfuld for de kultursamarbejder, som opstår. Til rapporten gennemførtes 23 interviews og en spørgeskemaundersøgelse med 123 svar. Rapporten blev publiceret den 24. marts og er tredje del af en større kulturanalyse. Læs analysen her.