Ny analyse: Dansk-svensk kultursamarbejde – samarbejde og udveksling af personale og publikum mellem Danmark og Sverige
Ni ud af ti danske og svenske kulturaktører samarbejder med aktører i andre lande – ofte i Danmark eller Sverige. Det gælder samproduktion, erfaringsudveksling og fælles projekter af forskellig art. Det er også almindeligt at ansætte personale mellem landene, selv om strømmen af regelmæssige grænsependlere ikke er så stor. Til gengæld synes publikum ikke i særlig vid udstrækning at have fundet oversætter vej over den dansk-svenske grænse.
Se præsentation af rapporten fra Øresundsinstituttets studie i Malmø.
Kunst og kultur handler på mange måder om at udfordre grænser, og kulturelle aktører har ofte et internationalt perspektiv. Samtidig er den lokale forankring vigtig. Mellem Danmark og Sverige er både den grænseoverskridende dynamik og nærheden mellem landene vigtig for de kulturelle samarbejder og udvekslinger, der finder sted, hvilket fremgår af de 23 interviews med kulturelle aktører i Østdanmark, Skåne og Stockholm, lavet inden for rammerne af Øresundsinstituttets kulturprojekt, samt de 123 svar, der er modtaget i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen til denne rapport.
Denne rapport er tredje del af en større kulturanalyse, som Øresundsinstituttet har gennemført med støtte fra Stiftelsen Svensk-danska kulturfonden og Region Skåne. Rapporten indeholder eksempler og perspektiver på forskellige former for kulturel udveksling på tværs af grænsen mellem Danmark og Sverige. Formålet med analyseprojektet er at bidrage til at skabe et nyt vidensgrundlag ved at kortlægge aktører og samarbejdsprojekter i kultursektoren, der er aktive mellem Danmark og Sverige, bidrage til at skabe et nyt vidensgrundlag som skal gøre det muligt at udnytte det potentiale, der findes inden for kultursamarbejder. Hovedperspektivet er Øresund, men der er også taget et nationalt perspektiv med fokus på hovedstæderne Stockholm og København.
Highlights fra analysen
Netværk: skaber gode forudsætninger for mere samarbejde, men er ofte nationale.
De netværk, der findes på tværs af grænserne mellem Sverige og Danmark, er vigtige for mange af de samarbejder, der opstår – og samarbejdet styrker igen netværkene. Når kulturarbejdere flytter mellem lande for at få job og opgaver, f.eks. når kulturchefer rekrutteres fra nabolandet, tager de deres kontakter med sig og knytter samtidig nye bånd. Et eksempel på vigtigheden af netværk er den trompetistkonkurrence, som Malmö Live, Malmö Symfoniorkester, DR Koncerthuset og DR Symfoniorkestret for nylig har etableret. Netværk kan også opstå i den anden retning, gennem tværnationale projekter eller aktiviteter, der fører til bredere netværk på tværs af grænserne. Men selv om der er mange grænseoverskridende kontakter, opfattes netværkene generelt som værende overvejende nationale.
Samarbejde: drevet af ønsket om at dele erfaringer, nysgerrighed, samarbejdsfordele og kontakter.
Ni ud af ti kulturaktører i undersøgelsen siger, at de samarbejder med aktører i andre lande. For de svenske kulturaktører, der har svaret, er Danmark det land, som de samarbejder mest med, mens de danske kulturaktører har Sverige på andenpladsen efter ”Andet Europa” (ikke Norden). Det drejer sig primært om udveksling af viden og samproduktion, men også om gæstespil, gæsteudstillinger og udveksling af personale og genstande. Samarbejdet er ofte initieret af personer, der har forbindelser på tværs ved at have arbejdet i begge lande, men ifølge spørgeskemaet og de interviews, der blev gennemført i forbindelse med denne kulturrapport, er samarbejdet også drevet af et ønske om at udveksle erfaringer, nysgerrighed om nabolandet og fordelene ved samarbejde som f.eks. ved samproduktion. Samarbejde styrker ofte kulturinstitutioner og -aktører. Det bliver f.eks. muligt at nå ud til et bredere publikum, opnå bredere finansiering og dele investeringsomkostningerne, finde den rette ekspertise og dele viden. Med hensyn til bæredygtighed er også en fordel at internationalt samarbejde sker med nabolande i stedet for med lande længere væk, påpeger interviewpersonerne, da det reducerer langdistancerejserne.
Personale: Det er almindeligt at udveksle kulturarbejdere på tværs af den dansk-svenske grænse, men der er ikke mange grænsependlere.
Der er også en gevinst ved det dansk-svenske perspektiv i forhold til kompetencer. Når Danmark og Sverige, og måske hele Norden, betragtes som et mere sammenhængende område og et fælles arbejdsmarked for kulturarbejdere, bliver området til rekruttering af personale, freelancere og konsulenter større. Det er noget, der allerede udnyttes ifølge den undersøgelse og de interviews, der er foretaget i forbindelse med denne kulturrapport. Cirka 40 procent af de kulturaktører, der har svaret på undersøgelsen, oplyser, at de har anvendt eller ansat medarbejdere, freelancere eller konsulenter fra nabolandet Danmark/Sverige inden for de seneste fem år. At højt kvalificerede kompetencer bevæger sig internationalt, er almindeligt i kulturbranchen – og det ser ud til, at mange højt profilerede kulturarbejdere som f.eks. instruktører, scenografer, producenter, koreografer, fotografer, udstillingsdesignere og ledere ser hele Norden som deres arbejdsmarked. Derimod er antallet af regelmæssige dansk-svenske grænsependlere på det kulturelle område ikke så højt, ifølge den tilgængelige statistik.
Grænsehindring: Kulturarbejdere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, betaler mere i skat.
Mange oplever, at pendling på tværs af grænserne er forbundet med lidt mere usikkerhed end at arbejde i deres bopælsland, hvad angår forsinkelser i togene, grænsekontrol og administrative regler for skat, socialsikring og pension. Desuden bliver danske kulturarbejdere, der arbejder i Sverige, ramt af en særlig grænsehindring. De fleste danske grænsependlere i Sverige betaler såkaldt SINK-skat af 25 procent på deres indkomst i Sverige uden mulighed for fradrag, og derudover betaler de ikke i Danmark. Kulturarbejdere betaler i stedet en såkaldt artistskat på 15 procent i Sverige, og forskellen op til det danske skatteniveau på omkring 37 procent i skat i Danmark. De betaler altså en større andel af indtægten i skat end andre grænsependlere.
Publikum: kun en lille procentdel af de besøgende kommer fra nabolandet.
Publikum og markedsføring er det aspekt af den dansk-svenske udveksling, der har det største udviklingspotentiale. Det er ikke en selvfølge, at kulturaktørerne og institutionerne vil henvende sig til publikum i nabolandet. I undersøgelsen svarede lidt mindre end halvdelen, at de på en eller anden måde markedsfører sig i nabolandet, ofte gennem sociale medier eller kampagnepartnerskaber. Den hyppigste årsag til, at de ikke gør det, er mangel på ressourcer, efterfulgt af manglende viden. Generelt er kun en lille del af de besøgende udenlandske gæster, ifølge undersøgelsen til denne kulturrapport. Næsten to tredjedele af de kulturaktører, der deltog i undersøgelsen, svarede, at mindre end 25 procent af de besøgende kommer fra udlandet. Og af disse udenlandske gæster kommer mindre end en fjerdedel fra nabolandet Danmark/Sverige for langt de flestes vedkommende.
Geografi: lokalt, nationellt och nordiskt samarbete
Det geografiske udgangspunkt for denne rapport har været Øresundsregionen, men Stockholm er også medtaget for at inddrage samarbejdet mellem hovedstæderne. Desuden omfatter mange af de eksempler på samarbejde, der er beskrevet i denne kulturanalyse, også andre nordiske samarbejdspartnere. Det er almindeligt, at der iværksættes projekter mellem aktører i hovedstæderne Stockholm, København og Oslo. Mange af projekterne er dog placeret i Øresundsregionen og udgør mere lokale samarbejder mellem aktører i f.eks. Malmø og København eller Helsingør og Helsingborg.
Interviews
Interviews: forskellige perspektiver på kultursamarbejde og udveksling
I forbindelse med denne kulturanalyse har vi gennemført flere interviews med kulturaktører, der på en eller anden måde arbejder på tværs af grænserne. Disse og andre interviews kan findes i rapporten:
Om rapporten
Dette er 3. rapport i dette kulturprojekt, som drives af Øresundsinstituttet med støtte fra Svensk-danska kulturfonden og Region Skåne. De to tidligere rapporter, findes her:
•Dansk-svenskt kultursamarbete – kulturens ramar
•Dansk-svenskt kultursamarbete – en intervjustudie
Har du spørgsmål til rapporten, eller til kulturprojektet, så kontakt:
Anna Palmehag
analytiker, Øresundsinstituttet
anna.palmehag@oresundsinstituttet.org
Mobil: +46 703 05 60 72
Thea Wiborg
senioranalytiker Øresundsinstituttet
thea.wiborg@oresundsinstituttet.org
mobil +46 703 05 60 25
