FAKTA: Grænsehindringer og nordisk samarbejde

På grund af særlige nationale regler, love og praksis opstår der ind imellem såkaldte grænsehindringer, når mennesker og virksomheder har aktiviteter på tværs af de nordiske grænser. Det kan være alt fra regler, der forhindrer en bestemt gruppe mennesker i at bo i et land og arbejde i et andet, til højere omkostninger og mere administration, når man opererer på tværs af grænserne.

Nogle af de grænsehindringer, der i øjeblikket drøftes i Øresundsregionen, omfatter vanskeligheder med at opnå banklån for grænsependlere og udfordringer med skat og social sikring for grænsependlere, der ønsker at arbejde delvist hjemmefra, og det faktum, at personer, der kun er statsborgere i lande uden for EU/EØS, normalt ikke kan pendle mellem Danmark og Sverige.

Nordisk Grænsehindringsråd og flere andre parter arbejder løbende på at løse grænsehindringer mellem Danmark, Sverige og de øvrige nordiske lande – omkring skat, arbejdsmarked, social sikring med mere. Samtidig opstår der undertiden nye grænsehindringer, når der vedtages nye nationale love eller EU-direktiver implementeres.

 

Aktuelt om grænsehindringer

Nogle af de grænsehindringer, der for nylig er blevet omtalt og/eller for nylig er blevet prioriteret af Grænsehindringsrådet, er følgende:

Vanskeligheder for tredjelandsstatsborgere at grænsependle: En person, der ikke er statsborger i et EØS-land (tredjelandsstatsborger), kan normalt ikke pendle mellem Danmark og Sverige, da landene ikke tillader, at personen har arbejdstilladelse i det ene land og opholdstilladelse i det andet. For arbejde i Danmark er der dog visse muligheder for at søge om dispensation, bl.a. for personer med sjældne erhverv eller med høje indkomster. Læs mere her.

Grænsependleres kreditværdighed: Grænsependlere har problemer med at opnå banklån eller købe på kredit, da deres indkomst i arbejdslandet ikke afspejles i de kreditoplysninger, der udarbejdes i bopælslandet. Læs mere her.

Beskatning af kulturarbejdere: De fleste danske grænsependlere i Sverige betaler en såkaldt SINK-skat på 25 % af deres indkomst i Sverige uden fradragsmulighed og intet derudover i Danmark. Kulturarbejdere og sportsfolk betaler i stedet en såkaldt artistskat på 15 % i Sverige, og forskellen op til det danske skatteniveau på ca. 37 % i skat i Danmark. De betaler derfor en større andel af deres indkomst i skat sammenlignet med andre grænsependlere. Læs mere her.

Fem prioriterede områder i det nordiske grænsehindringsarbejde: Skattespørgsmål, nordisk samarbejde om folkeregistrering, digitalisering, pensionsspørgsmål og grænseregional statistik – det er de fem områder, som Grænsehindringsrådet vil fokusere på i 2024, ud over de prioriterede grænsehindringer. Læs mere her.

Granskning af Grænsehindringsrådet: I 2024 vil Grænsehindringsrådets mandat, mål og arbejdsmetoder blive evalueret af en ekstern aktør før den næste mandatperiode, som starter i 2025. Læs mere her

 

 

Løste og afskrevne grænsehindringer under 2020-2021:

I løbet af regnskabsåret 2020-2021 har Grænsehindringsrådet afklaret 16 grænsehindringer i hele Norden, hvoraf ti betragtes som løst, og seks er blevet afskrevet. Otte af disse 16 hindringer vedrører Øresundsregionen eller hele Norden.

Løste grænsehindringer, der berører Øresundsregionen eller hele Norden:

  • Lang sagsbehandlingstid i EU-sager. Læs mere.
  • Boligstøtteydelser, der udbetales på grund af tilstedeværelse af børn i husstanden (de særlige bidrag og det såkaldte umgängesbidraget, ophører ved udlandsarbejde. Læs mere.
  • Samordningsnummer for udenlandske ejere af sommerhus i Sverige (men nye problemer er opstået). Læs mere her og her (scroll ned).

Afskrevne grænsehindringer, der berører Øresundsregionen eller hele Norden:

  • Forskel i hvornår svensk forældreydelse skal hæves for ikke at miste retten til den. Læs mere her og her (scroll ned).
  • Frafald af forældreydelse i tilfælde af tidsbegrænset arbejde. Læs mere.
  • Beregning af invaliditetsydelse efter arbejde i flere nordiske lande. Læs mere.
  • Danske statsborgere, der bor i et andet land, er frataget stemmeretten. Læs mere her og her (scroll ned).
  • Elever på danske lærlingeuddannelser kan ikke søge om praktikplads i Sverige. Læs mere her og her (scroll ned).

 

Prioriterede grænsehindringer

For virksomheder og personer som har aktivitet på tværs af de nordiske grænser, kan der opstå forskellige problematikker. Det kan dreje sig om alt fra arbejdsmarked og social sikring til uddannelse og erhvervsliv. De grænsehindringer som bliver identificeret mellem de nordiske lande af de nordiske grænse- og informationstjenester (eksempelvis Øresunddirekt og Info Norden) registreres i Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase. For at forsøge at løse disse grænsehindringer, blev det nordiske Grænsehindringsråd etableret i 2014. De arbejder for de nordiske statsministre.

Hvert år vælger medlemmerne af Grænsehindringsrådet visse grænsehindringer som prioriterede. Arbejdet med grænsehindringerne sker i samarbejde med berørte ministeriet i de nordiske lande. Målet er at fjerne 8-12 grænsehindringer hver år, enten ved at løse grænsehindringerne eller ved at afskrive dem. Det sidstnævnte bliver kun gjort hvis Grænsehindringsrådet ikke kan se nogle forudsætninger for at kunne gå videre med arbejdet.

  • Virksomhedspraktik i et andet nordisk land
  • Vanskeligheder for tredjelandsstatsborgere med at grænsependle i Greater Copenhagen
  • Nordiske sygeplejersker i Danmark – bevilling af kvalifikationer/autorisation som social- og sundhedsassistent
  • Nationale begrænsninger for forskningsfinansiering
  • Flytning for institutionaliserede personer
  • Forskellige krav til mærkning af lægemidler og forskellige sprogkrav til indlægssedler
  • Du kan ikke få såkaldt närståendepenning, medmindre både plejeren og patienten er forsikret i Sverige
  • Kørselsordning for handicappede
  • Personlig assistent ved flytning
  • Udbetaling af sociale ydelser i tilfælde af tvivl om, hvilket land der er betalingsansvarligt
  • Flytning med køretøj for personer med handicap
  • Yderligere krav til udført arbejde med henblik på at kombinere perioder med arbejde og forsikring fra et andet land ved ansøgning om arbejdsløshedsunderstøttelse
  • Ret til orlov for politiske opgaver fra arbejde i et andet nordisk land
  • Beskatning af kulturarbejdere
  • Beskatning af arbejdstagere fra vikarbureauer
  • Problemer med bankkonti for grænsependlere og virksomheder i Norden
  • Udenlandske arbejdsgiveres pligt til at foretage skattefradrag på løn for arbejde udført af arbejdstagere i Sverige
  • Beskatning af grænsependlere i tilfælde af ufrivilligt hjemmearbejde i bopælslandet
  • Koncernbidrag over grænserne i Norden
  • Kreditværdighed, f.eks. for grænsependlere i Norden
  • Dansk firmabil i Sverige
  • Anerkendelse af forældreskab for familier med forældre af samme køn
  • Afgørelse om gældssanering i bopælslandet uden virkning i arbejdslandet
  • Kravet om personnummer og ID-dokumenter er et problem for grænsependlere

Læs mere om de prioriterede, løste og afskrevne grænsehindringer for 2020-2021 i Grænsehindringsrådets aktivitetsrapport her.

Temaområder

Ud over de prioriterede grænsehindringer arbejder Grænsehindringsrådet med fem temaområder:

  • Skattespørgsmål
  • Nordisk samarbejde om folkeregistrering
  • Digitalisering
  • Pensionsspørgsmål
  • Grænseregional statistik

Læs mere om arbejdet med de prioriterede temaområder i Grænsehindringsrådets aktivitetsrapport her.

Grænsehindringsdatabasen

Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase indeholder oplysninger om grænsehindringer, der er indberettet af de nordiske grænse- og informationstjenester og de grænseregionale komitéer. Al information er blevet kvalitetssikret af de pågældende landes ministerier.

Find grænsehindringer i Grænsehindringsdatabasen her.

 

Fakta om Grænsehindringsrådet

Bertel Haarder (V) er Danmarks repræsentant i Grænserådet indtil årsskiftet 24/25. Han har erstattet Danmarks tidligere repræsentant Annette Lind. Foto: News Øresund – Johan Wessman

En politisk nedsat gruppe under Nordisk Ministerråd som skal arbejde med at øge den frie bevægelighed indenfor Norden på opdrag af de nordiske regeringer. Grænsehindringsrådet blev nedsat i januar 2014 og har siden 2018 haft som mål at fjerne 8-12 grænsehindringer om året. Grænsehindringsrådet består af et medlem fra hvert nordisk land og de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland, samt Nordisk Ministerråds generalsekretær og en repræsentant fra Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe. Formandsskabet roterer mellem de nationale medlemmer af Grænsehindringsrådet og følger formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det danske medlem i rådet er Bertel Haarder og det svenske medlem er Anders Ahnlid. De har særligt fokus på at fjerne grænsehindringer som berører Danmark respektive Sverige. Også Bertel Haarder (V) fra Danmark er medlem af Grænsehindringsrådet på vegne af Nordisk Råd.

Arbejdet omkring grænsehindringer i Øresundsregionen har desuden en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Øresunddirekt og Greater Copenhagen Committee som bistår i forhold til at identificere grænsehindringer i regionen.

Fra 2022 har Nordisk Grænsehindringsråd fået et bredere mandat, som omfatter at værne om det grænseregionale samarbejde i Norden under krisetider.

Læs mere om Grænsehindringsrådets mandat for 2022-2024

Formand: i 2024 er det svenske Anders Ahnlid.
Senior rådgiver ved Nordisk Ministerråd (grænsehindringsarbejde): Sandra Forsén og Petri Suopanki
Se alle medlemmer og læs mere om Grænsehindringsrådet her

 

Fakta om Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 og er et politisk samarbejdsorgan, hvor regeringsmedlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Grønland, Færøarne og Åland deltager. Der findes elleve ministerråd hvor de forskellige resortministre mødes samt et ministerråd for samarbejdsministrene. Sekretariatet ligger i København. Formandsskabet roterer mellem de fem lande og varere et år ad gangen. Det er i praktikken de nordiske samarbejdsministre som for statsministrene samordner samarbejdet of det koordineres løbende af den Nordiske Samarbejdskomité. Nordisk Ministerråd har som vision at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

Formand: Ulf Kristersson, Sveriges statsminister, er formand i 2024
Generalsekretær: Karen Ellemann
Læs mere om Nordisk Ministerråd her

De nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og Nordisk Samarbejdskomité (NSK)

Hver af de nordiske lande har udnævnt en repræsentant fra regeringen, som har et særligt ansvar for det nordiske samarbejde. Den Nordiske samarbejdskomité består af højtopsatte embedsmænd fra de nordiske landes statsforvaltninger. De står for den løbende koordinering af samarbejdet. De er også styrelse for Ministerrådet sekretariat i København.

Læs mere om de nordiske samarbejdsministre her
Læs mere om den nordiske samarbejdskomité her

 

Fakta om Nordisk Råd

Hvert parlament i de nordiske lande vælger repræsentanter til Nordisk Råd. I alt sidder der 87 medlemmer i rådet. De samles til to årlige møder, hvor de diskuterer forskellige spørgsmål som berører de nordiske borgere. Der er fem fagudvalg i Nordisk Råd, blandt andet for kundskab og kultur, vækst og udvikling samt bæredygtighed. Præsidiet for rådet roterer mellem landene og er for et år ad gangen.

Præsident: i 2024 er det Bryndís Haraldsdóttir fra Island.
Rådsdirektør: Kristina Háfoss
Se alle medlemmer i Nordisk Råd her
Læs mere om Nordisk Råd her

Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe

Nordisk Råds Grænsehindringsgruppe består af parlamentarikere fra alle de nordiske landes partigrupper og udvalg i Nordisk Råd. Gränshindergrupp består av parlamentariker från alla länder, partigrupper og udvalg i Nordisk Råd. Gruppen skal dels støtte Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd i deres arbejde med at forsøge at løse og afklare grænsehindringer, dels have fokus på de spørgsmål som er bredere eller som Grænsehindringsrådet ikke længere arbejder videre med.

Læs mere om Grænsehindringsgruppen her

 

Fakta om nordiske informationscentre/grænsetjenester

Øresunddirekt

Formål: At formidle offentlig information fra myndigheder til svenske og danske privatpersoner og virksomheder, som ønsker at arbejde, flytte, studere eller etablere virksomhed på tværs af Øresund. Desuden arbejder Øresunddirekt for at løse grænsehindringer.
Organisering: Øresunddirekt er organiseret i hhv. Danmark og Sverige. I Danmark er Øresunddirekt administreret af Greater Copenhagen Commitee, mens Øresunddirekt i Sverige er organiseret under Länsstyrelsen, men er et samarbejde mellem relevante myndigheder og region.
Finansiering: Øresunddirekt Danmark er finansieret af Region Skåne, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Skattestyrelsen og Nordisk ministerråd. Øresunddirekt Sverige er også finansieret af Region Skåne og Nordisk ministerråd, men derudover finansierer Länsstyrelsen i Skåne, Arbetsförmedlingen, Försäkringskassan og Skatteverket med bl.a. personaleenheder.
Lande: Danmark og Sverige.
Kontor: Kontor i Malmø i Sverige med fysisk borgerbetjening og kontor i København i Danmark (webredaktion) uden borgerbetjening.

Læs mere om Øresunddirekt her


Grensetjänsten Norge-Sverige

Formål: At give korrekt information til privatpersoner og virksomheder, som har grænseoverskridende virke mellem Norge og Sverige. Desuden arbejder Grensetjänsten for at løse grænsehindringer.
Organisering: Eksisterer som et netværk af 27 myndigheder, kommuner og organisationer, hvor norske NAV og svenske Arbetsförmedlingen er de to hovedaktører.
Finansiering: NAV og Arbetsförmedlingen finansierer med to personaleenheder hver. Derudover finansierer flere aktører; Nordisk ministerråd, Arbeids- og sosialdepartementet i Norge, Utrikesdepartementet i Sverige, Länsstyrelsen i Värmland, Fylkesmannen i Innlandet (tidligere Hedmark), Eidskog Kommune samt LO i Sverige. Bidrag fra alle andre end NAV og Arbetsförmedlingen søges for hvert år, mens Nordisk ministerråds bidrag gælder for tre år ad gangen.
Lande: Norge og Sverige.
Kontor: På grænsen mellem Norge og Sverige, hvor selve kontorlokalerne i bygningen ligger i Sverige i Morokulien, og mødelokalerne i bygningen ligger i Norge i Magnor.

Læs mere om Grenetjänsten Norge-Sverige her

Nordkalottens Gränstjänst

Formål: At hjælpe til øget bevægelighed for privatpersoner og virksomheder, som har grænseoverskridende virke, gennem vejledning, information og kontaktformidling. Desuden arbejder Nordkalottens Gränstjänst for at løse grænsehindringer.
Organisering: Nordkalottrådet har det overordnede ansvar, mens det er Nordkalottrådets sekretariat, som sidder i Region Lappland, som har det juridiske ansvar. Nordkalottrådet eksisterer som et samarbejde mellem 11 myndigheder og er en grænseregional samarbejdskomitée.
Finansiering: NAV finansierer med en permanent stilling, mens Nordkalotterådet under Nordisk ministerråd sammen med Storfjord Kommune finansierer en stilling. Nordisk ministerråd finansierer med et bidrag, der gælder for tre år ad gangen, og som primært dækker kontoret i Tornio, mens Nordkalottrådet finansierer med bidrag til begge kontorer. Denne finansiering er også på treårige aftaler. Derudover får Nordkalottrådet projekttilskud fra Sveriges udenrigsdepartement, som er øremærket til arrangementer i Nordkalottens Gränstjänst.
Lande: Finland, Norge og Sverige.
Kontor: To kontorer i hhv. Tornio i Finland samt Skibotn i Norge.

Læs mere om Nordkalottens Gränstjänst her

Info Norden

Formål: At give generel information til personer, som ønsker at flytte, arbejde, studere eller starte virksomhed i et andet nordisk land. Hertil formidling af kontaktinformation til relevante myndigheder i de otte lande. Desuden arbejder Info Norden for at løse grænsehindringer.
Organisering: Info Norden er Nordisk ministerråds informationstjeneste og hører under ministrene for nordisk samarbejdes område. Tjenesten koordineres af Nordisk ministerråds kommunikationsafdeling. Lokalt forvaltes Info Norden af Foreningen Norden i hhv. Danmark, Finland, Island, Norge og Åland, og på Færøerne, i Grønland og i Sverige af de nordiske institutioner; Nordisk Atlantsamarbejde (NORA), Nordens Instituttet i Grønland (NAPA) og Nordregio. Info Norden har en projektleder i de otte lande.
Finansiering: Info Norden er fuldt ud finansieret af Nordisk ministerråd. Nordisk ministerråd finansieres af de fem nordiske stater.
Lande: Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.
Kontor: I hver hovedstad i de otte lande og selvstyrende regioner. Tjenesten er primært webbaseret.

Læs mere om Info Norden her