19 nordiske gænsehindringer er blevet løst i 2018/2019

Det er blevet lettere at skifte a-kasse for grænsependlere mellem Sverige og Danmark. Desuden er reglerne for pendlende studerende på forældreorlov samt reglerne for ESS-pendlende medarbejdere blevet forbedret. Det viser en ny rapport udgivet af Grænsehindringsrådet den 14. oktober i år. På Info Nordens hjemmeside, norden.org, kan man i grænsehindringsdatabasen i dag finde 102 grænsehindringer, som besværliggør virke og aktivitet på tværs af grænser i de nordiske lande. Ifølge Info Norden er der yderligere grænsehindringer, som ikke fremgår af databasen. Mens 46 af grænsehindringerne er uløste og 12 er afskrevet, så er også 46 af grænsehindringerne allerede blevet løst siden 2014, og flere af dem påvirker helt eller delvist bevægeligheden mellem Sverige og Danmark.

Grænsehindringsrådet har netop udgivet rapporten Gränshinderrådets verksamhetsrapport 18/19 om grænsehindringer i de nordiske lande. Ifølge den er der i perioden januar 2018 til og med juni 2019 i alt løst 19 grænsehindringer, hvoraf fem er grænsehindringer inden for tre områder, som gør det lettere for personer, som har deres virke på tværs af Øresund. Nu er det muligt:

• At personer, bosiddende i Sverige og med studie i udlandet, fx Danmark, kan beholde deres ret til højere kompensation ved forældreorlov
• At personer lettere kan indmelde sig i en svensk a-kasse, fx fra en dansk a-kasse, uden at miste deres medlemsanciennitet samt støtte
• At ESS-pendlere mellem Sverige og Danmark kan beholde deres socialforsikring i det land, hvor hovedparten af deres arbejdstid ligger.

Fremover vil bosiddende i Sverige, som studerer i et andet land altså beholde deres berettigede kompensation på forældreorlov. Tidligere krævede Sverige, at de, der var gået fra at arbejde til at studere, skulle modtage studiestøtte for at beholde retten til højere kompensation ved forældreorlov. Men fra juli 2018 har det dog rakt, at studierne var eftergymnasiale og blot giver ret til studiestøtte, hvilket også gælder studier i udlandet, fx studier i Danmark.

Også hindringer på det tværregionale arbejdsmarked er blevet løst i perioden januar 2018 til og med juni 2019. Ifølge Grænsehindringsrådets rapport vil det fremover bliver lettere for personer at indmelde sig i en svensk a-kasse, fx som følge af et skifte fra en dansk a-kasse.

Nu er det gjort muligt at have en afbrydelse fra medlemskab i en svensk a-kasse, så længe afbrydelsen ikke overstiger otte uger og ikke overskrider mere end maksimalt et månedsskift. Man vil altså fremover ikke miste sin medlemsanciennitet og støtte, fordi man ikke får ansøgt om medlemskab i den nye a-kasse samme dag, som man begynder at arbejde i Sverige eller mister sit job i Danmark, eller fordi man får ansøgt om medlemskab i en forkert a-kasse til at starte med. Det besluttede Riksdagen i Sverige ved en lovændring sidste sommer, som trådte i kraft 2. juli 2018.

Samtidigt har lovændringen hævet aldersgrænsen for indmeldelse i en svensk a-kasse fra 64 år til 65 år, således grænsependlere, der er blevet arbejdsløse efter fx at have arbejdet i Danmark, kan få støtte i Sverige. Det betyder, at det nu er muligt at melde sig ind i en svensk a-kasse senest ved udgangen af en måned, hvorpå man fylder 65 år den efterfølgende måned.

Fremadrettet vil det også være muligt for ESS-medarbejdere, som er bosiddende i Sverige og arbejder på ESS-datacentret i København, at beholde deres socialforsikring i Danmark, selvom de arbejder en vis tid ved ESS-anlægget i Lund. Det blev godkendt i sommeren 2018 af Beskæftigelsesministeriet i Danmark efter indstilling fra Udbetaling Danmark, og de svenske myndigheder har givet deres samtykke.

Der er stadig 46 uløste grænsehindringer på listen i grænsehindringsdatabasen, og af de grænsehindringer, som Grænsehindringsrådets medlemmer prioriterer på nuværende tidspunkt, berør 14 af dem helt eller delvist Øresundsregionen. Det er fx stadig ikke muligt for studerende på danske lærepladser at søge om praktikplads i Sverige på grund af forskelle i erhvervsuddannelserne i de to lande. Digitale værktøjer til kommunikation med offentligheden fungerer desuden ikke i dag på tværs af de nordiske grænser, hvilket fx kan være en udfordring for personer, som har sit virke på begge sider af Øresund. Grænsehindringsrådet prioriterer også arbejdet med at give mulighed for, at danske og andre udenlandske sommerhusejere i Sverige kan få et samordningsnummer, således de fx kan få tv- og internetaftaler i sommerhusene.

Fakta:

Siden 2014 har grænsehindringsrådet, nedsat på opdrag af de nordiske regeringer, arbejdet for at løse grænsehindringer i Norden for privatpersoner som virksomheder. Rådet er politisk nedsat og består af repræsentanter fra hele norden; Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland samt generelsekretæren fra Nordisk Ministerråd og en repræsentant fra Nordisk Råd.

Grænsehindringsrådet har til formål at gøre det lettere for personer at have deres virke på tværs af grænser i de nordiske lande ved 1) at nedbryde eksisterende grænsehindringer, 2) at forebygge, at nye grænsehindringer opstår samt 3) at øge og effektivere kommunikationsindsatsen. Ønsket er at bidrage til at løse 8-12 grænsehindringer hvert år, og hvert medlem i Grænsehindringsrådet prioriterer et antal hindringer, som de specifikt arbejder med. I alt har Grænsehindringsrådet løst 46 grænsehindringer siden starten i 2014.

Camilla Neve Lieknins, analytiker

Kilder: Norden.org og Gränshinderrådets verksamhetsrapport 18/19