Flere talere på programmet
Den permanent opkoblede by som varemærke
Han ser byen som en moderne platform, der vender udfordringer til muligheder. Joakim Jardenberg, internetchef hos Helsingborg kommune, viser, hvordan Helsingborg blandt andet tilbyder fri wifi for at give indbyggere, besøgende og erhvervslivet bedre service samtidig med, at byens varemærke får en ny dimension.
At fange trends og forbrugere
Når Ikea udvikler sortimentet tager de udgangspunkt i livet i hjemmet. De forskellige trends, der findes både på mikro- og makroniveau samt drømme og efterspørgsel på forskellige markeder. Hvilke behov skaber den hastigt forandrede verden de kommende år? Jutta Viheriä, Project manager Vitality hos Ikea, giver os svar på spørgsmålet.
Ro som turistmål
Fra Eurovisiondirektør i København til at promovere landlige oaser. Martin Bender er ny direktør for VisitSydsjælland-Møn. Til konferencen fortæller han, hvordan VisitSydsjælland-Møn markedsfører provinsens ro med strande, herregårde og naturoplevelser, men også hvordan efterspørgslen forandres, når stadig flere ønsker en aktiv ferie.
Langsomme destinationer for bæredygtig turisme?
Slow food og slow cities er begreber, som i stigende omfang anvendes for at beskrive visse typer af turistoplevelser og turismedestinationer. Med hvad betyder de to begreber egentlig? Hvor kommer tankerne fra og i hvilken sammenhæng er de udviklet? Begreberne er ofte koblet sammen med økoturisme og bæredygtig udvikling af turismen. Hvordan ser denne relation ud og hvad betyder langsomhed i denne sammenhæng? Dette er nogle af spørgsmålene, der tages op af Jan-Henrik Nilsson, lektor ved Lunds Universitet.
Moderator: Matilda Alborn
Konferencens moderator er en kendt skånsk radioprofil og entreprenør, der står i spidsen for det nystartede M&M Stories med ambition at udvikle såvel nye radioprogrammer, liveudsendelser som podcasts.
Flere talere annonceres snart