Ny analyse: Befolkningstallet i Sverige og Danmark stiger, men ikke så hurtigt som tidligere – arbejdsstyrken på den danske side falder
Sverige og Danmark står foran en ny æra: Befolkningstilvæksten aftager, der fødes færre børn, andelen af ældre stiger, og væksten blandt personer i den arbejdsduelige alder aftager. I Øresundsregionen er arbejdsstyrken på den danske side faldende, hvilket kan medføre, at pendlingen over sundet vil øges yderligere. I løbet af de næste 10 år forventes halvdelen af befolkningstilvæksten i Skåne at ske i Malmø og Lund, og dermed vil forskellene mellem de 33 kommuner i Skåne stige. Behovet for boliger i Skåne forventes ikke at falde så meget som befolkningstilvæksten, fordi antallet af børn falder, mens antallet af ældre stiger. Det betyder, at der er behov for flere ældretilpassede boliger samt en udbygning af ældreplejen, samtidig med at flere og flere skoler og børnehaver lukkes. 
Rekordlave fertilitetsrater har flere steder i verden ført til en opbremsning i befolkningstilvæksten, og i Europa er befolkningstallet allerede begyndt at falde. Faldet i Tyskland er særligt mærkbart, hvor befolkningen i den arbejdsduelige alder forventes at falde med næsten en halv million mennesker årligt frem til 2033. Ifølge de seneste prognoser i Sverige og Danmark tyder alt på en markant lavere befolkningstilvækst end tidligere forventet. Fra at være vokset med et gennemsnit på 34.500 mennesker om året mellem 2014 og 2023, forventes det årlige gennemsnit nu at aftage til knap 12.000 flere indbyggere frem til 2034.
I Skåne fortsætter væksten blandt personer i den arbejdsduelige alder, om end i et langsommere tempo. Arbejdsstyrken på dansk side er faldende, hvilket kan øge pendlingen over Øresund, men også øge konkurrencen om arbejdskraften. Samtidig er der krav om et mere fleksibelt arbejdsmarked. I takt med at demografien ændrer sig, ændrer efterspørgslen efter arbejdskraft sig også, hvilket gør det stadig vigtigere at kunne flytte personale mellem forskellige brancher. For at opretholde den økonomiske vækst skal der også fokuseres på at øge arbejdsproduktiviteten.
Behovet for boliger i Skåne er fortsat stort, men med en aldrende befolkning skifter behovet for boligtyper også – det handler ikke kun om antallet af boliger, men om den rigtige boligtype til den skiftende demografi.
Det viser denne analyse, der er udarbejdet af Länsstyrelsen Skåne, Region Skåne, Swedbank og Øresundsinstituttet.
Rapporten på 2 minutter:
- Skånes befolkning forventes at vokse med knap 7.000 mennesker årligt frem til 2033 sammenlignet med næsten 15.000 om året i den foregående tiårige periode. I Østdanmark forventes befolkningstallet at stige med 5.000 om året mod tidligere 19.800 om året i det foregående årti.
- I Øresundsregionen vil befolkningen i den arbejdsduelige alder stige med knap 500 personer om året i løbet af det næste årti mod 18.300 personer om året i den foregående tiårsperiode.
- Det er i Skåne, at arbejdsstyrken fortsætter med at stige, om end i et langsommere tempo. På den danske side af Øresund forventes befolkningen i den arbejdsduelige alder at falde med 3.500 personer om året, hvilket kan øge antallet af Øresundspendlere.
- I Tyskland forventes befolkningen i den arbejdsduelige alder at falde med 485.000 mennesker om året frem til 2033.
- Behovet for boliger falder ikke så meget som befolkningstilvæksten. Årsagen er, at der er færre børn, som ikke har egen bolig, mens antallet af ældre med egen bolig er stigende.
Øget konkurrence om arbejdskraften, flere Øresundspendlere og danske lønninger i Skåne
Befolkningstilvæksten blandt personer i den arbejdsduelige alder (20-64 år) i Øresundsregionen forventes at blive langt lavere i det kommende årti sammenlignet med den foregående tiårsperiode. I Skåne voksede befolkningen i den arbejdsduelige alder med gennemsnitligt 0,5 pct. årligt i perioden. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden forventes aldersgruppen dog at falde med henholdsvis 0,5 og 0,1 pct. om året frem til 2033. At befolkningstallet på den danske side af Øresund er faldende, kan føre til, at flere danske arbejdsgivere søger til Skåne for at rekruttere arbejdskraft. Det kan igen resultere i, at både øget konkurrence om arbejdskraft og skånske lønninger presses op af de danske.
Omstilling bliver vigtigere på arbejdsmarkedet
I både Sverige og Danmark vil andelen af ældre udgøre en større del af befolkningen i fremtiden. Dermed vokser behovet for personale i sundheds- og socialvæsenet, samtidig med at efterspørgslen efter personale i børnehaver og skoler falder i takt med, at børnegrupperne bliver mindre. For at imødekomme fremtidige behov kan det derfor blive nødvendigt at omfordele personale fra en sektor til en anden. En sådan omstilling medfører imidlertid omkostninger, for eksempel til uddannelse og omskoling af personale.
Befolkningstilvæksten taber momentum – men behovet for boliger fortsætter
Den lavere befolkningstilvækst, som vi forventes at se i fremtiden, betyder ikke, at behovet for boliger vil falde i særligt
høj grad i den nærmeste fremtid. 
Det skyldes, at befolkningens sammensætning ændrer sig på samme tid. Der fødes færre børn, men da børn ikke har brug for eget hjem, har det en marginal indvirkning på behovet. Antallet af ældre er derimod stigende, og da ældre ofte udgør deres egen husstand, har det stor betydning for behovet for boliger. Det betyder igen, at behovet for flere boliger tilpasset denne gruppe vil vokse i fremtiden. Samtidig skal der være boliger, som husholdningerne har råd til at efterspørge.
Arbejdsproduktivitet i fokus for vedvarende økonomisk vækst
En vigtig årsag til den økonomiske vækst i de sidste 20 år har været befolkningstilvæksten og dermed arbejdsstyrken. Når arbejdsstyrken ikke længere vokser i samme takt som tidligere, bliver arbejdsproduktivitet vigtigere for at opretholde den økonomiske vækst. Her kan en fornyet eller forbedret arbejdsmetode sammen med anvendelse af ny teknologi spille en vigtig rolle for at strømline visse opgaver og dermed frigøre arbejdskraft.
Færre skoler, flere plejehjem: potentiale for mere fleksible kommunale ejendomme
Færre børn og flere ældre betyder også, at behovet for kommunale ejendomme ændrer sig. Der vil være behov for færre skoler og børnehaver, mens der vil være behov for plejehjem, sundhedscentre og andre plejerelaterede faciliteter. Her er der potentiale for, at byggesektoren kan skabe mere fleksible ejendomme, der kan tilpasses i takt med, at befolkningssammensætningen ændrer sig. En børnehave, der om nødvendigt kan omdannes til for eksempel et alderdomshjem.
Større forskelle i Skåne i fremtiden?
Når befolkningssammensætningen ændrer sig, kan det også øge de eksisterende urbaniseringstendenser, hvor de større byer i regionen vokser, mens de mindre risikerer at blive forarmet. Indbyggere i mindre byer kan være nødt til at rejse længere for at komme til sundhedspleje, skoler eller andre offentlige tjenester. Samtidig kan fremkommeligheden blive påvirket, hvis kollektiv trafik og veje og jernbaner ikke bruges i samme omfang som tidligere. Offentlig transport kan miste sin rentabilitet, mens vedligeholdelse af veje bliver dyrere, når skattegrundlaget skrumper.
Flere produkter og services målrettes ældre
Detailsektoren vil også blive påvirket, når en større del af befolkningen bliver ældre. Det samlede forbrug behøver ikke nødvendigvis at falde; det er snarere forbrugsmønstrene, der ændrer sig. Efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser, der gør det lettere for ældre at bevare deres uafhængighed i længere tid, kan stige, og det vil derfor være vigtigt at tilpasse udbuddet i overensstemmelse hermed. Dette forudsætter dog, at gruppen har de økonomiske forudsætninger.
