Book efterårets og forårets netværksmøder i din kalender Øresundsinstituttets medlemmer indgår i et stærkt dansk-svensk netværk. Der er planlagt fire møder i det kommende år. Benyt lejligheden til at indtaste dagene i din kalender. Invitationer sendes ud løbende.
5. oktober 2023
Sveriges ambassadørs residens i København
Mødet sætter fokus på samarbejdet på tværs af Øresund, og deltagerne vil møde flere interessante regionale talere. Øresundsinstituttet giver deltagerne en forsmag på den nye udgave af den årlige analyse af samarbejdet på tværs af Øresund – state of the region.
7. november 2023
Skånes landshövdings residens i Malmø
I samarbejde med informationstjenesten Øresunddirekt og Skånes landshövding samt med støtte fra Nordisk Ministerråd arrangeres et årligt grænsehindrings-møde på residensen i Malmø. Mødet har plads til en begrænset gruppe tilhørere, men sendes også live via Youtube.
8. februar 2024
Konference for byggebranchen: Real Estate Øresund i Hyllie, Malmø
Øresundsinstituttets værdsatte konference for interessenter og aktører i ejendomsmarkedet og boligbyggeriet. I år blev en ny deltagerrekord tangeret med 280 personer på deltagerlisten.
14. juni 2024
Bustur fra Malmø til Folkemødet i Allinge på Bornholm
Med det formål at få flere svenskere til at besøge den danske demokratifestival arrangerer Øresundsinstituttet en endags bustur fra Malmø til idylliske Allinge på Bornholm. Vi starter tidligt og kommer sent hjem. Hele dagen kan bruges til at møde og følge danske politikere og organisationer.
Vellykket premieretur til Folkemødet
Den 16. juni samledes mere end 20 mennesker i Hyllie i Malmø for at deltage i Øresundsinstituttets endagsbustur til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Vi fik meget positive kommentarer fra deltagerne, dels for muligheden for at møde danske politikere og organisationer i løbet af en dag, og dels fordi busturen også fungerede som et godt netværksmøde. Den positive respons betyder, at vi gentager busrejsen i 2024.