Ny analyse: Mentale grænsehindringer påvirker erhvervslivets bevægelighed i Øresundsregionen

Mange erhvervsdrivende ser gode muligheder for at arbejde over grænsen i Øresundsregionen, der er karakteriseret ved at være et storbyregion med korte afstande og forholdsvis god infrastruktur. Men de oplever de også barrierer, i relation til opfattelser, oplevelser, vaner og følelser, hvilket kan betyde at de afstår fra at arbejde på tværs af grænserne. Dette studie identificerer fire af disse såkaldte mentale grænsehindringer i erhvervslivet mellem Danmark og Sverige.

Studiet er udført på opdrag af informationstjenesten Øresunddirekt og med finansiering fra det svenske statsministerie. Den er baseret på 30 dybdegående interviews, hovedsagelig med repræsentanter fra erhvervslivet i forskellige brancher og ledere af kulturinstitutioner i både Danmark og Sverige, men også med grænse- og erhvervsorganisationer i begge lande.

Ud fra disse er følgende mentale grænsehindringer blevet defineret: national tiltrækningskraft og følelsen af ​​”vi og dem”, forskelle i erhvervskultur, at sociale netværk sjældent rækker på tværs af Øresund og virksomhedernes oplevelse af en høj tærskel for at investere i nabolandet.

| Klik her for at læse rapporten |

–

Highlights fra rapporten:

Fire mentale grænsehindringer er identificeret:

  • En national tiltrækningskraft kan siges at opstå gennem blandt andet sprogforskelle, skole og uddannelse, mediernes nationale fokus og et forbrug af kultur som primært kommer fra ens eget land. Det bidrager til større viden om ens eget land, nationale vaner og traditioner, samt en følelse af vi (i vores land) og de (i det andet land). Danskerne og svenskerne i sig selv beskrives dog ikke som en større hindring af de interviewede erhvervsdrivende.
  • Forskelle i forretningskultur i landene kan skabe friktion i mødet mellem erhvervsdrivende og samtidig skabe et billede af at der findes noget anderledes og til tider skræmmende på den anden side af grænsen. Mange erhvervsdrivende oplever forskelle i hvor hurtigt beslutninger tages, f.eks. at svenskernes konsensustænkning gør at processen tager længere tid end i Danmark. Desuden opleves der forskelle i aftaler og forhandling, hvor danskerne opfattes som værende bedre til at lave handler end svenskere, og hvor svenske erhvervsdrivende til tider har et mere negativt billede af den danske forretningskultur.
  • Sociale netværk når sjældent over grænsen mellem Danmark og Sverige. Det indebærer, at mange af mulighederne, tilfældighederne og efterspørgsler, der normalt opstår gennem venner, forretningskontakter og bekendtskaber, udebliver, så de erhvervsdrivende sjældnere krydser grænsen. Det påvirker især mindre virksomheder.
  • Oplevelsen af en høj tærskel i form af manglende viden om det andet lands marked og regelværk kan give en følelse af usikkerhed eller utryghed for den som overvejer at tage sit firma med over Øresund. Det kan også betyde, at risiciene står tydeligere frem end de potentielle gevinster – og det første skridt over Sundet derfor opfattes som stort, og lede til at virksomhederne hellere investerer i deres eget land.

 

Yderligere konklusioner fra rapporten:

  • Grænseoverskridende tiltrækningskræfter lokker erhvervsdrivende over Øresund. Interviewsne viser også, at der er mange drivkræfter, som får danske og svenske erhvervsdrivende til at investere i nabolandet. Det drejer sig dels om konkrete omstændigheder, såsom muligheden for et større marked og den geografiske nærhed, men også om ting som ligheder i kultur og sprog, og i nogle tilfælde kan forskellene også tiltrække de erhvervsdrivende.
  • Emotionelt grænsearbejde. Fredrik Nilsson, professor i etnologi ved Lunds universitet, argumenterer i efterskriften for, hvordan følelser kan bruges til at forstå kulturelle processer i Øresundsregionen. Han forknytter også an til den nuværende grænseforskning og til det der i den kaldes grænsearbejde, og kalder denne fusion for følelsesmæssigt grænsearbejde. Enhver, der bevæger sig og ønsker at drive forretning i regionen, skal lære at håndtere den følelsesmæssige kompleksitet og ambivalens, som strømmer gennem forskellige former for reelle og mentale barrierer, siger han.

–

– Ikke kun grænsehindringer, der har at gøre med lovgivning og reguleringer, påvirker erhvervslivet over Øresund, men også mentale grænsehindringer. Denne analyse viser, at vores opfattelser, overbevisninger, vaner og følelser både kan begrænse og til tider opmuntre de erhvervsdrivende, der tænker på at tage deres forretning med over grænsen, siger Johan Wessman, adm. direktør for Øresundsinstituttet.

– Sammenlignet med den tilsvarende analyse Øresundsinstituttet har lavet af grænsehindringer mellem Norge og Sverige, viser denne undersøgelse svagere sociale netværk og færre personlige kontakter mellem Sverige og Danmark. I Øresundsregionen synes negative opfattelser af “de andre” også at være mere almindelige, især når svenskere beskriver den danske erhvervskultur. Men der er også mange ligheder – blandt andet mener både nordmænd og danskere, at svenskerne har langsomme beslutningsprocesser, siger Anna Palmehag, analytiker på Øresundsinstituttet.

Mere om rapporten:

Rapporten ”Mentala gränshinder Öresund – danska och svenska företagares syn på hinder och möjligheter vid arbete över gränsen” er udarbejdet af Øresundsinstituttet på opdrag fra informationstjenesten Øresunddirekt, med finansiering af det svenske statsministerie. Konklusionerne bygger på interviews med 30 erhvervsdrivende og kulturinstitutionschefer i Sverige og Danmark, som har højst 1,5 timers rejsetid til nabolandet, samt repræsentanter for grænse- og erhvervsorganisationer.

 

Fredrik Nilsson, professor i etnologi ved Lunds Universitet, bidrager med et reflekterende og fordybende efterskrift.

 

| Klik her for at læse rapporten |

–

For mere information kontakt:

Johan Wessman
adm. direktør Øresundsinstituttet
+46 (0) 702 52 32 41
johan.wessman@
oresundsinstituttet.org

 

Anna Palmehag
analytiker
mobil +46 (0) 703 05 60 72
anna.palmehag@
oresundsinstituttet.org