Øresundsinstituttet arrangerede bustur til Folkemødet på Bornholm
Den 14. juni arrangerede Øresundsinstituttet en endags bustur til Folkemødet i idylliske Allinge på Bornholm. Folkemødet fandt i år sted mellem 13. og 15. juni. Busturen blev arrangeret for første gang sidste år, og målet er at få flere svenskere til at besøge Folkemødet og bidrage til øget kontakt på tværs af Øresund.
To danske politikere blev inspireret til at skabe Folkemødet på Bornholm efter at have besøgt Almedalsveckan på Gotland. Siden 2011 er Folkemødet blevet afholdt i uge 24 i det idylliske Allinge på Bornholm. Mødet starter torsdag og slutter lørdag, med fredag som den mest begivenhedsrige dag.