Første beslutning om at omdanne Öresundskomiteen til the Greater Copenhagen & Skåne Committee er truffet

Ved et møde i Regionhuset i Malmø har de danske og svenske politikere i Öresundskomiteen i dag godkendt forslaget om at omdanne den nuværende samarbejdsorganisation Öresundskomiteen til the Greater Copenhagen & Skåne Committee, GCSC. Det meddeler Region Skåne. 

Inden de nye vedtægter træder i kraft skal forslaget godkendes på endnu et møde i Öresundskomiteen den 2. december.

De nye vedtægter indebærer, at det nuværende samarbejde i Öresundskomiteen bliver fusioneret med Greater Copenhagen den 1. januar 2016 og bliver til the Greater Copenhagen & Skåne Committee. Medlemmerne i den nye organisation bliver Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne, de 46 danske kommuner på Sjælland samt mindst 26 af de 33 skånske kommuner. Malmø og Lund har endnu ikke officielt meddelt om de vil blive medlem i the Greater Copenhagen & Skåne Committee eller om de i stedet for vil indgå en partnerskabsaftale med den nye organisation. (News Øresund)

Klik her for at læse vedtægterne til the Greater Copenhagen & Skåne Committee