15.200 pendler dagligt over Øresund – nyt fald i 2014

TREND: Begyndende stigning i pendlingen forude

15.200 personer pendlede til et arbejde på den anden side af Øresund i 2014 ifølge Øresundsinstituttets beregninger, der baserer sig på statistik fra Ørestat. Hovedparten (93%) pendler fra Skåne til Sjælland. Selvom pendlingen fortsat falder, kan der spores en bedring i de seneste tal. Den kvartalsvise pendlingsstatistik fra Ørestat, der dækker pendlingen fra Sverige til Danmark viser, at faldet i pendlingen er aftaget i løbet af 2014.

Øresundsinstituttet vurderer: Den igangværende bedring af de danske konjunkturer med stigende beskæftigelse, vil også give plads til flere svenskere på de danske arbejdspladser. Det vurderes, at konjunkturbedringen giver et mere afbalanceret vækstforløb og ikke lige så kraftig stigning i pendlingen over Øresund, som vi så under højkonjunkturårene lige op til finanskrisen brød ud.

Øresundsinstituttet har nedjusteret sit skøn for pendlingen over Øresund i 2014 med 900 personer. Det ændrede skøn skyldes dels, at der er offentliggjort officielle tal for øresundspendlingen i 2013 og dels, at der er taget anden kilde i brug til beregning af skønnet for 2014. Det nyligt offentliggjorte officielle tal for øresundspendlingen fra Ørestat er knapt 300 personer lavere end det skøn for 2013, som Øresundsinstituttet tidligere havde beregnet. Samtidig har Øresundsinstituttet ændret kilde til beregning af skønnet for pendlingen i de år, hvor der endnu ikke foreligger officielle årstal. Øresundsinstituttet anvender nu den kvartalsvise pendlingsstatistik fra Ørestat som kilde til beregning af skøn for pendlingen. Tidligere blev salg af pendlerkort til Øresundstog samt antal passagerer foretaget på en Pendleraftale på Øresundsbron anvendt som indikator for pendlingsudviklingen de seneste år.

Øresundspendlingen blev ramt hårdt af finanskrisen og faldt mere end den indenlandske pendling i Danmark efter finanskrisen. Den større konjunkturfølsomhed i pendlingen over Sundet skyldes primært, at mange svenskere fik job i de mest konjunkturfølsomme erhverv under højkonjunkturen, fx. i detailhandelen og derfor mistede deres job, da den økonomiske nedtur satte ind. Især de unge svenske pendlere er blevet ramt af krisen. I alt faldt antallet unge svenske pendlere mellem 16 og 24 år med 70 procent mellem 2007 og 2013.

En anden årsag til den faldende pendling er, at en del danskere har valgt at flytte tilbage fra Skåne til Danmark i årene efter finanskrisen som følge af de lavere boligpriser i Danmark. Selvom der i dag bor næsten lige så mange danskere i Skåne som før krisen, så er der flere børn og færre i den arbejdsføre alder blandt danskerne i Skåne og derfor også færre, der pendler til et job på den danske side af Sundet.

Diagram pendling over Oresund DK

Dagligt antal pendlere over Øresund på Øresundsbron og Helsingborg-Helsingør-færgerne
0 Fra Sjælland til Skåne Fra Skåne til Sjælland I alt
1997 166 2130 2296
1998 188 2365 2553
1999 204 2584 2788
2000 281 3010 3291
2001 539 3751 4290
2002 533 4697 5230
2003 536 5683 6219
2004 692 7160 7852
2005 734 8783 9517
2006 750 12744 13494
2007 623 17890 18513
2008 708 19097 19805
2009 633 18387 19020
2010 712 17702 18414
2011 827 16226 17053
2012 923 15125 16048
2013 1016 14493 15509
2014 15200

Kilde: For 2014 Øresundsinstituttets beregninger på baggrund af kvartalsvise data fra Ørestat. For 1997-2013 Ørestats grænseregionale pendlingsstatistik.

De unge pendlere blev 70 procent færre i løbet af kriseårene 2008-13

De unge svenskere (16-24 år) tilhører de øresundspendlere, der blev hårdest ramt af krisen, men er også dem, der tidligst mærker konjunkturvendingen på det danske arbejdsmarked. Under lavkonjunkturen klarede de svenske unge sig dårligere på det danske arbejdsmarked end de danske unge. Mellem 2007 og 2013 faldt antallet unge svenskere, der arbejder i Danmark med 70 procent.

Malmøs unge blev ramt

I 2007, da pendlingen var på sit højeste, var der 1.927 unge malmøboere, der arbejdede i Danmark. 2013 var tallet faldet til 566. Malmø rammes derfor hårdt, når så mange unge svenskere mister fodfæstet på det danske arbejdsmarked.

Diagram ungdomar pendling over Oresund DK
De 16-24 åriges andel af pendlerne samt det totale antal pendlere fordelt på aldersgrupper
0 16-24 årige pendlere Øvrige øresundspendlere De 16-24 åriges andel af pendlerne
1997 215 2081 9%
1998 250 2303 10%
1999 276 2512 10%
2000 338 2953 10%
2001 437 3853 10%
2002 554 4676 11%
2003 704 5515 11%
2004 978 6874 12%
2005 1142 8375 12%
2006 2020 11474 15%
2007 3073 15440 17%
2008 3090 16715 16%
2009 2388 16632 13%
2010 1926 16488 10%
2011 1453 15600 9%
2012 1105 14943 7%
2013 905 14604 6%

Kilde: Øresundsinstituttets beregninger på data fra Ørestat

Karta3_commuters_webb

Karta4_commuters_webb

Bopælskommune for øresundspendlerne og deres andel af befolkningen
 0 Antal pendlere, 2013 Andel af befolkningen i %
Malmø 8630 2,8%
Vellinge 603 1,8%
Skurup 186 1,2%
Svedala 239 1,2%
Burlöv 190 1,1%
Bjuv 157 1,1%
Helsingborg 1341 1,0%
Trelleborg 381 0,9%
Staffanstorp 182 0,8%
Lomma 178 0,8%
Landskrona 335 0,8%
Örkelljunga 72 0,7%
Klippan 111 0,7%
Höör 99 0,6%
Lund 706 0,6%
Åstorp 87 0,6%
Sjöbo 106 0,6%
Svalöv 69 0,5%
Perstorp 36 0,5%
Eslöv 146 0,5%
Kävlinge 129 0,4%
Hörby 48 0,3%
Höganäs 80 0,3%
Ystad 91 0,3%
Ängelholm 77 0,2%
Hässleholm 82 0,2%
Simrishamn 28 0,1%
Tomelilla 17 0,1%
Dragør 18 0,1%
Båstad 17 0,1%
Helsingør 62 0,1%
Osby 11 0,1%
Gentofte 64 0,1%
Frederiksberg 81 0,1%
Hørsholm 19 0,1%
København 430 0,1%
Östra Göinge 10 0,1%
Rudersdal 32 0,1%
Fredensborg 23 0,1%
Tårnby 23 0,1%
Kristianstad 43 0,1%
Bromölla 6 0,0%
Lyngby-Taarbæk 25 0,0%
Furesø 14 0,0%
Gladsaxe 23 0,0%
Hillerød 15 0,0%
Rødovre 11 0,0%
Faxe 10 0,0%
Egedal 12 0,0%
Solrød 6 0,0%
Roskilde 23 0,0%
Ballerup 13 0,0%
Greve 12 0,0%
Allerød 6 0,0%
Høje-Taastrup 12 0,0%
Ishøj 5 0,0%
Gribskov 9 0,0%
Vallensbæk 3 0,0%
Brøndby 6 0,0%
Køge 9 0,0%
Lejre 4 0,0%
Herlev 4 0,0%
Hvidovre 6 0,0%
Frederikssund 5 0,0%
Albertslund 3 0,0%
Sorø 3 0,0%
Stevns 2 0,0%
Glostrup 2 0,0%
Holbæk 6 0,0%
Bornholm 3 0,0%
Guldborgsund 4 0,0%
Halsnæs 1 0,0%
Odsherred 1 0,0%
Ringsted 1 0,0%
Slagelse 2 0,0%
Lolland 1 0,0%
Kalundborg 1 0,0%
Næstved 1 0,0%
Vordingborg 0 0,0%

Kilde: Øresundsinstituttets beregninger på data fra Ørestat

Abejdsstedskommune for øresundspendlerne og deres andel af befolkningen
 0 Antal pendlere, 2013 Andel af beskæftigelsen i %
Tårnby 1791 7,4%
Helsingør 779 3,6%
København 6213 1,7%
Hvidovre 439 1,7%
Brøndby 370 1,7%
Gladsaxe 556 1,4%
Dragør 40 1,4%
Ballerup 484 1,2%
Frederiksberg 472 1,2%
Albertslund 217 1,1%
Glostrup 233 1,1%
Fredensborg 137 1,1%
Høje-Taastrup 319 1,1%
Herlev 209 1,1%
Lyngby-Taarbæk 308 1,0%
Vallensbæk 42 0,9%
Ishøj 74 0,9%
Hørsholm 81 0,9%
Rudersdal 222 0,9%
Gentofte 304 0,8%
Rødovre 122 0,7%
Allerød 103 0,7%
Hillerød 201 0,7%
Greve 99 0,6%
Furesø 65 0,5%
Gribskov 52 0,4%
Solrød 22 0,4%
Roskilde 150 0,4%
Egedal 39 0,4%
Malmø 537 0,3%
Lund 198 0,3%
Køge 63 0,2%
Svedala 15 0,2%
Helsingborg 133 0,2%
Halsnæs 15 0,2%
Frederikssund 27 0,2%
Lejre 12 0,2%
Stevns 9 0,2%
Vellinge 12 0,1%
Ringsted 22 0,1%
Slagelse 39 0,1%
Sorø 14 0,1%
Faxe 14 0,1%
Vordingborg 19 0,1%
Holbæk 29 0,1%
Lomma 6 0,1%
Svalöv 4 0,1%
Kristianstad 39 0,1%
Bjuv 5 0,1%
Perstorp 3 0,1%
Næstved 29 0,1%
Båstad 6 0,1%
Eslöv 10 0,1%
Kalundborg 16 0,1%
Odsherred 9 0,1%
Bornholm 13 0,1%
Lolland 11 0,1%
Burlöv 5 0,1%
Åstorp 3 0,1%
Kävlinge 4 0,1%
Höganäs 4 0,0%
Ystad 5 0,0%
Guldborgsund 9 0,0%
Trelleborg 5 0,0%
Staffanstorp 2 0,0%
Landskrona 5 0,0%
Ängelholm 5 0,0%
Hässleholm 5 0,0%
Skurup 1 0,0%
Osby 1 0,0%
Klippan 1 0,0%
Sjöbo 1 0,0%
Simrishamn 1 0,0%
Östra Göinge 0 0,0%
Örkelljunga 0 0,0%
Hörby 0 0,0%
Höör 0 0,0%
Tomelilla 0 0,0%
Bromölla 0 0,0%

Kilde: Øresundsinstituttets beregninger på data fra Ørestat

OM DEN ANVENDTE STATISTIK

Ørestat offentliggør den officielle statistik for antal pendlere over Øresund. Statistikken udarbejdes ved hjælp af en samkøring af den danske registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med den modsvarende svenske Registerbaserad arbetsmarknadsstatistik (RAMS). RAS og RAMS opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i november. Begge statistikker følger, i vidst muligt omfang, ILO’s retningslinjer for klassifikation af befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet (ICSE). Statistikken vedrører kun lønmodtagere, dvs. selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår ikke. Det vurderes dog ikke at betyde så meget for øresundspendlingen, da en selvstændig som oftest vil have virksomhed i bopælslandet og rejser over Øresund derfor vil være forretningsrejser og ikke pendlingsrejser mellem bopæl og arbejdsplads. Den officielle pendlingsstatistik offentliggøres på årsbasis cirka halvandet år efter årets udløb.

Ørestat offentliggør både statistik for antal pendlere og øvrige indkomstmodtagere. Pendlere er personer, der bor på den ene side af Øresund og har deres hovedjob (i november) på den anden side af Øresund. Indkomstmodtagere er personer, der har et bijob eller som har haft indkomst i løbet af året i det andet land. I ovenstående tekst og tabeller er det valgt kun at vise antal pendlere for at få et tal, der er sammenligneligt med den nationale danske og svenske opgørelse af pendlere.

Ørestat offentliggør desuden en kvartalsvis pendlingsstatistik for pendlere fra Sverige til Danmark. Statistikken er offentliggjort fra og med 1. kvartal 2012. Kilderne til statistikken er de danske og svenske statistikker for beskæftigelse for lønmodtagere samt befolkningsstatistikkerne. Personer med en indkomst på mindst 10.000 kroner og med mindst 75 arbejdstimer i løbet af et kvartal indgår i statistikken. Statistikken offentliggøres cirka et halvt år efter kvartalets udløb og der er derfor mere aktuel, men også mindre detaljeret end den årlige statistik. Øresundsinstituttet anvender fra og med september 2015 statistikken til beregning af et skøn for pendlingen i de år, hvor der endnu ikke er offentliggjort årstal.