FAKTA: Turismen i Øresundsregionen
Seneste helårsstatistik 2025: Rekord for flere danske turister i Skåne, mens færre svenskere holder ferie i Østdanmark
TURISME. I 2025 steg turismen i Øresundsregionen i forhold til 2024, men kun i én retning. Antallet af danske overnatninger i Skåne steg seks procent i forhold til 2024, mens antallet af svenske overnatninger i Østdanmark faldt med 2 procent ifølge statistik fra Danmarks Statistik og SCB/Tillväxtverket. Seks procent flere svenskere tog en overnatning i Region Sjælland, mens antallet faldt med tre procent i Region Hovedstaden.
På trods af denne udvikling var antallet af svenske overnatninger i Danmark dobbelt så stort (851.346) som antallet af danske overnatninger i Skåne (461.577) i 2025.
Bemærk, at statistikken ikke tager højde for antallet af dagsbesøg, men kun for de rejsendes overnatninger.
På landsplan er udviklingen gået fremad både for danske turister i Sverige og svenske turister i Danmark. Antallet af svenske overnatninger i hele Danmark steg med fire procent i 2025 i forhold til året før. Det er særligt i Region Nordjylland og Region Syddanmark, hvor antallet af overnatninger er steget med henholdsvis 16 og 19 procent. Hovedstaden er den eneste region, hvor antallet af overnatninger faldt (-tre procent) sidste år.
I hele Sverige er antallet af danske overnatninger steget med 11 procent i 2025 i forhold til 2024. Sidste år blev cirka 2,2 millioner danske overnatninger registreret i Sverige, med Dalerne som den mest besøgte region (godt 500.000 overnatninger), efterfulgt af Skåne (ca. 460.000) og Västra Götaland (godt 290.000).
Årsstatistik 2008-2025
Herunder findes tabeller for endelig årsstatistik for turistovernatninger i perioden 2008-2025.
Danske overnatninger i Skåne og svenske overnatninger i Østdanmark 2008-2025
| Danske overnatninger i Skåne | Svenske overnatninger i Østdanmark | |
| 2008 | 158 373 | 872 257 |
| 2009 | 257 822 | 672 578 |
| 2010 | 225 332 | 746 571 |
| 2011 | 197 829 | 746 571 |
| 2012 | 196 867 | 887 659 |
| 2013 | 171 415 | 958 855 |
| 2014 | 188 385 | 987 883 |
| 2015 | 206 511 | 947 292 |
| 2016 | 206 302 | 919 326 |
| 2017 | 218 379 | 958 367 |
| 2018 | 272 639 | 1 007 539 |
| 2019 | 292 586 | 952 344 |
| 2020 | 132 915 | 260 139 |
| 2021 | 149 673 | 397 186 |
| 2022 | 277 598 | 1 003 447 |
| 2023 |
440 435 | 857 559 |
| 2024 | 435 719 | 867 882 |
| 2025 | 461 577 | 851 346 |
Kilde: SCB/Tillväxtverket, Danmarks Statistik
Opgang for svenske turister og fortsat stigning i udenlandske turister i Skåne
Antallet af gæsteovernatninger fra indlandet og udlandet til Skåne slog dermed rekord i 2025 med omkring 7,2 millioner overnatninger. Siden 2023 har udviklingen for svenske turister i Skåne været nedadgående, men i 2025 steg antallet af overnatninger med fem procent i forhold til 2024. Stigningen i antallet af udenlandske turister i Skåne var dog dobbelt så stor som for indenlandske turister, på ti procent seneste år sammenlignet med 2024.
I Sverige steg turismen samlet set med fire procent i 2025 sammenlignet med 2024. Siden pandemien har antallet af overnatninger nået nye højder hvert år, og sidste år var samme tilfælde med over 72 millioner overnatninger, som er en rekord. Stigningen skyldes særligt turismen fra udlandet, som steg med 11 procent i 2025 i forhold til året før, men stadig flere svenskere rejser rundt i landet med en stigning på fem procent i samme periode.
Overnatninger i alt og udenlandske overnatninger i Sverige og Skåne 2008-2025
| Sverige | Skåne | |||
| I alt | heraf udenlandske | I alt | heraf udenlandske | |
| 2008 | 50 097 388 | 11 687 351 | 4 410 787 | 968 579 |
| 2009 | 51 011 006 | 11 900 084 | 4 58 4451 | 1 048 650 |
| 2010 | 52 406 034 | 12 238 890 | 4 532 988 | 975 953 |
| 2011 | 52 624 008 | 12 185 164 | 4 636 198 | 984 157 |
| 2012 | 52 690 482 | 12 047 402 | 4 593 672 | 969 915 |
| 2013 | 53 735 774 | 12 108 467 | 4 791 001 | 985 266 |
| 2014 | 56 401 219 | 12 672 020 | 5 140 333 | 1 078 367 |
| 2015 | 60 029 060 | 13 997 577 | 5 533 166 | 1 174 248 |
| 2016 | 61 796 457 | 14 351 269 | 5 888 137 | 1 281 289 |
| 2017 | 63 208 164 | 14 842 389 | 5 885 431 | 1 322 520 |
| 2018 | 65 179 083 | 15 628 049 | 6 228 154 | 1 495 750 |
| 2019 | 67 370 531 | 16 678 430 | 6 525 670 | 1 645 128 |
| 2020 | 43 302 846 | 4 743 922 | 4 454 582 | 548 152 |
| 2021 | 54 219 806 | 6 853 771 | 5 415 795 | 805 239 |
| 2022 | 67 758 128 | 14 800 033 | 6 539 355 | 1 451 798 |
| 2023 |
68 583 483 | 16 472 523 | 6 824 704 | 1 749 952 |
| 2024 | 69 049 569 | 16 807 964 | 6 857 920 | 1 819 499 |
| 2025 | 72 024 471 | 18 622 019 | 7 211 363 | 2 007 057 |
Kilde: SCB/Tillväxtverket.
Udenlandske turister står for stigningen i overnatninger i Østdanmark – færre indenlandske turister
I Østdanmark steg antallet af overnatninger med tre procent i 2025 i forhold til 2024. Opgangen skyldes, at otte procent flere internationale turister tog en overnatning sidste år, mens antallet af danske turister i Østdanmark faldt med en procent.
På landsplan tegnes en lignende udvikling. Antallet af udenlandske turister voksede med tre procent, mens antallet af danske turister faldt med en procent. Selvom færre danskere tager en overnatning i Danmark, slog antallet af alle overnatninger rekord både i Østdanmark og i resten af landet. Aldrig før har så mange personer taget en gæsteovernatning i Danmark og Østdanmark som i 2025.
Overnatninger i alt og udenlandske overnatninger i Danmark og Østdanmark 2008-2025
| Danmark | Østdanmark | ||||
| I alt | heraf udenlandske | I alt | heraf udenlandske | ||
| 2008 | 44 798 887 | 21 238 920 | 11 050 449 | 4 453 488 | |
| 2009 | 42 327 335 | 20 045 278 | 10 252 359 | 4 121 815 | |
| 2010 | 43 336 067 | 21 061 655 | 10 698 034 | 4 573 803 | |
| 2011 | 44 898 154 | 22 062 881 | 11 331 161 | 4 983 080 | |
| 2012 | 44 725 729 | 22 010 084 | 11 646 567 | 5 324 424 | |
| 2013 | 44 881 038 | 22 008 502 | 12 114 134 | 5 660 991 | |
| 2014 | 47 155 813 | 23 418 942 | 12 834 946 | 6 171 732 | |
| 2015 | 49 787 644 | 25 080 277 | 13 620 774 | 6 413 468 | |
| 2016 | 52 125 493 | 26 464 102 | 14 205 560 | 6 782 941 | |
| 2017 | 53 141 881 | 27 102 233 | 14 415 932 | 7 020 332 | |
| 2018 | 54 617 108 | 27 955 461 | 15 247 449 | 7 514 170 | |
| 2019 | 56 921 261 | 29 277 500 | 15 969 001 | 7 717 088 | |
| 2020 | 45 411 029 | 16 412 291 | 8 520 533 | 2 085 140 | |
| 2021 | 52 331 997 | 17 507 543 | 11 100 690 | 2 877 912 | |
| 2022 | 63 697 890 | 31 263 277 | 17 225 486 | 7 259 651 | |
| 2023 |
63 842 623 | 32 583 461 | 18 406 869 | 8 364 731 | |
| 2024 | 65 259 531 | 34 263 509 | 19 053 659 | 9 309 776 | |
| 2025 | 65 950 858 | 35 312 842 | 19 699 904 | 10 010 911 | |
Kilde: Danmarks Statistik. Østdanmark består af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Om Statistikken
Danmarks Statistik og SCB/Tillväxtverket. Den foreløbige statistik præsenteres månedsvis. Den endelige statistik på årsbasis præsenteres i april hvert år. Tallene som præsenteres kan derfor være forskellige, alt efter om det er foreløbig eller endelig statistik.
Den danske statistik indeholder overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, camping, lystbådehavne og feriehuse. Det er kun hoteller og feriecentre med mere end 40 sengepladser som medtages. I den foreløbige statistik for regionerne medregnes feriehuse ikke. Fra 2024 har Danmarks Statistik en ny faktor for besætningsstørrelse i lystbådehavne, som blev indfaset i 2024 med data fra 2007.
Den svenske statistik indeholder overnatninger (gästnätter) på “hotell, stugbyar, vandrarhem, campingar, förmedlade stugor och lägenheter (SoL)”. I 2024 ændrede mange hoteller deres bookingsystem, hvilket betød, at gæsternes bopæl ikke blev registreret. I Skåne er der lidt over 140.000 flere end i de foregående år, hvis bopæl er ukendt. Disse indgår ikke i statistikken. Den danske og svenske statistik er ikke direkte sammenlignelig.




