Dansk-svensk netværksmøde 7. september hos Copenhagen Malmö Port i København

Øresundsinstituttet inviterer til dansk-svenske netværksmøde torsdag den 7. september hos Copenhagen Malmö Port i København. Temaet er krydstogtsturismens betydning for turismen i Greater Copenhagen regionen.

Tid: Torsdag d.7. september 2017, kl. 16.30 – 19.30
Sted: Copenhagen Malmö Port, Containervej 9, Nordhavn , København
Møde: Dansk-svensk netværksmøde med Øresundsinstituttet og Copenhagen Malmö Port 

Copenhagen Malmö Port driver havnene i København og Malmø, samt fra 2018 desuden krydstogtshavnen i Visby. Virksomheden ejes af Københavns Kommune og den danske stat via By & Havn med 50 pct, 27 pct af Malmö stad og en gruppe svenske virksomheder med 23 pct.

Program kl. 16.30 – 19.30

Velkommen
Johan Wessman, adm. direktør for Øresundsinstituttet

Ny rekord for krydstogttrafikken – nu ekspanderer Copenhagen Malmö Port til Visby 
Copenhagen Malmö Port, CMP, fortæller om strategien som har gjort den dansk-svenske havneoperatør til en fremgangsrig aktør indenfor krydstogtsturismen med nye satsninger i København, Malmø og snart også Visby. 2017 bliver et nyt rekordår for CMP med 323 krydstogtsanløb og ca. 850.000 passagerer. CMP fortæller desuden kort om den øvrige havnevirksomhed.

Krydstogtsturismens betydning for turismen i Greater Copenhagen regionen 
Pia Jönsson Rajgård, adm. direktør for Tourism in Skåne, fortæller om krydstogtsturismens betydning for turismen og om hvordan Greater Copenhagen & Skåne Committee satser på at styrke destinations- og produktudviklingen i den dansk-svenske region. 

Udviklingen i Greater Copenhagen regionen
Britt Andresen, Øresundsinstituttets chefanalytiker, giver et billede af den generelle udvikling på begge sider af Øresund.

Mingle og let forplejning 
Aftenens vært, Copenhagen Malmö Port, byder på let forplejning under den afsluttende mingle.