Real Estate Øresund 3. februar 2026: Mød Jens Kramer Mikkelsen fra NREP og tidligere overborgmester i København
Real Estate Øresund er samfundsbyggernes og ejendomsbranchens egen konference, som giver dig den nyeste viden om samfundsudviklingen, ejendomsmarkedet og konjunkturen i Skåne, Sverige og Danmark. I de kommende uger vil Øresundsinstituttet præsentere konferencens talere.
Københavns udvikling og fremtid som by og ejendomsmarked er overskriften, når Jens Kramer Mikkelsen, Director of Urban Development hos NREP, taler ved Real Estate Øresund den 3. februar.
Jens Kramer Mikkelsen har en baggrund som adm. direktør for Københavns udviklingsselskab By & Havn og som byens overborgmester. Det betyder, at han har været en af nøglepersonerne bag omdannelsen og moderniseringen af København. Dette i kombination med hans nuværende rolle hos NREP giver ham en unik viden om Københavns byudvikling og ejendomsmarked.
Talere
Jens Kramer Mikkelsen
Director of Urban Development, NREP
Lennart Andersson
Sveriges nye rigsarkitekt, Boverket
Peter Danielsson
Skånes nye landshøvding
Flere talere meddeles snarest.
Temaet for konferencen er NY FREMTID
FREMTID – fordi vi efter flere år med lavkonjunktur og et usikkert verdensbillede har brug for at finde en ny kompasretning. Hurtige forandringer og udfordringer undervejs må ikke forhindre os i at finde nye fyrtårne at navigere efter – for at genopbygge fremtidstroen, styrke resiliensen og skabe nye succeser.
NY – fordi konferencen flytter til det nyrenoverede Malmö Börshus, hvor vi bliver den første konference efter genåbningen. Det markerer vi sammen med ejendomsejeren Wihlborgs og HighCourt, som driver konferenceanlægget i Börshuset.
NY også fordi mange af talerne er nye i deres poster og vil give deres perspektiv på de nye opgaver, målsætninger og muligheder for Skånes og Øresundsregionens samfundsbyggere.
Real Estate Øresunds seneste konference var udsolgt, og vi forventer, at de 300 pladser i Malmö Börshus vil blive revet væk i god tid inden den 3. februar. Tilmeld dig derfor allerede nu for at sikre dig en plads.
Real Estate Øresund
Konference for samfundsbyggere i Øresundsregionen
Dato: Tirsdag den 3. februar 2026
Tid: Heldagskonference 09.00 – 17.00 med efterfølgende netværksreception
Sted: Malmö Börshus
Deltagergebyr: 5.995 SEK / 3.995 DKK pr. person ekskl. moms
Arrangør: Det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet
Sidste tilmeldingsdag: 22. januar 2026 – antal pladser er begrænset
Øresundsinstituttets medlemmer deltager med to personer uden beregning. For yderligere deltagere er medlemsprisen 2.995 SEK eller 1.995 DKK pr. person ekskl. moms. Gebyret faktureres forud.


