
Fleksibilitet var rød tråd i debat om fremtidens arbejdsplads efter corona
Tidligere kunne fine kontorer lokke talenterne til virksomhederne. Nu er der fleksibilitet mellem at arbejde hjemme, på kontoret eller med en tredjepart som en cafe. På samme måde kan udnyttelsen af kontorerne blive mere fleksibel og også kunne udnyttes til private fejringer. Tendenser som har eksisteret længe, men som nu er blevet forstærket og går hurtigere. Det var nogle af konklusionerne i en debat om fremtidens arbejdspladser, og om hvordan kontorbygningerne bliver udfordrede af coronapandemien og klimakrisen. Debatten blev afholdt onsdag, i København, i samarbejde mellem BLOXHUB og Øresundsinstituttet.

