FAKTA: Trafikken på tværs af Øresund

Øresundsinstituttets faktaportal er under udvikling og nedenstående tekst vil snart blive opdateret.

TRAFIK. Trafikken forsætter med at stige over Øresundsbron

2017 er startet godt for Øresundsbron – som både har haft mere vejtrafik og øgede indtægter. 521 flere køretøjer krydser broen hvert døgn, sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket gav ni millioner kroner i øgede indtægter.

– De øgede indtægter skyldes til stor del de bevidste satsninger vi gennemfører for vores BroPas-kunder, med gode kampagner, tips og tilbud, fremfor alt via de sociale medier. I første kvartal noterede vi en rekord i antallet af nye BroPas-kunder, siger Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, i en pressemeddelelse.

Totalt blev indtægterne på 398 millioner kroner i første kvartal, men øgede renteomkostninger bidrog til at det totale resultat havnede på 209 millioner danske kroner, hvilket er en mindskning med fire millioner kroner.

Trafikken på Øresundsbron er steget 16 måneder i træk, og trafikken på Helsingør-Helsingborg overfarten er også i vækst igen.

I årets første ni måneder er biltrafikken over Øresundsbron steget 1,8 procent i forhold til samme periode sidste år, men 3,8 procent, når der ses bort fra den positive effekt togstrejken havde på biltrafikken over forbindelsen juni 2014.

Vækstsporet fra 2014 fortsætter altså ind i 2015, og den samlede trafik for hele 2015 vil nærme sig rekordniveauet fra 2007 på 7,1 millioner køretøjer godt hjulpet på vej både af dårligt sommervejr og et spirende økonomisk opsving. Der bliver dog næppe sat ny årsrekord i 2015. September måned bød kun på en trafikvækst på 1,6 procent. Det er for lidt til at slå trafikrekorden fra 2007. Til gengæld bød juli måned på to rekorder, både månedsrekord og en døgnrekord. I alt 803.896 køretøjer passerede den faste forbindelse i juli svarende til et gennemsnit på 25.932 køretøjer per dag. Det er ny månedsrekord. Lørdag den 18. juli blev der sat endnu en rekord, da rekordmange biler, 30.955, passerede den 15 år gamle forbindelse.

I alt steg biltrafikken over Øresundsbron 6,4 procent i juli måned i forhold til juli 2014 og også august bød på flere biler med en trafikvækst på 4 procent og september med 1,6 procent. Det er 16. måned i træk med positive vækstrater i trafikken over Øresundsbron, når der ses bort fra juni 2015, da trafikken i juni 2014 var ekstraordinært høj på grund af togstrejken, der stoppede alle Øresundstog i Sverige og på broen i perioden 2. juni til 18. juni.

På Øresundsbrons jernbanedel blev der også sat rekorder denne sommer. Antal passagerer, der rejste med Øresundstog over broen steg 6,1 procent i juli i forhold til juli 2014 og med 1.133.006 blev det ny passagerrekord. En måned senere var det så tid til næste rekord med 1.1.51.040 rejsende mellem Danmark og Sverige. Aldrig tidligere har Øresundstogene haft så mange passagerer med over Øresundsbron på en enkelt måned.

I løbet af årets første otte måneder har Øresundstoget fragtet 4,3 procent flere passagerer over Øresundsbron sammenlignet med samme periode sidste år. Hvis statistikken justeres for togstrejken i juni 2014 er stigningen mere moderat med 1,3 procent.

Øresundstogstrafikken var været plaget af mange forsinkelser henover sommeren. Hvert femte Øresundstog fra Danmark var forsinket i juli og august. Fra Sverige var 16 henholdsvis 14 procent af togene forsinkede. Samtidig har 13 ud af 110 togvogne været ude af drift i sommers på grund af vedligehold og reparationer samt fejl og større skader.

Færgerne mellem Helsingør-Helsingborg har også nydt godt af det dårlige sommervejr. Her steg antal overførte køretøjer i 3. kvartal med 2,1 procent og antal passagerer med 4 procent i forhold til samme periode 2014. I løbet af årets første ni måneder er antal overførte køretøjer steget med 0,6 procent sammenlignet med samme periode 2014. For hele 2014 blev det til et fald i såvel antal overførte køretøjer samt antal passagerer med henholdsvis 1,8 procent færre køretøjer og 1,1 procent færre passagerer.

Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen, Trafikverket bearbejdet af Öresundskomiteen, Øresundsbron og Danmarks Statistik

Øresundstrafikken vokser
Passagerer Juli-sept 2015 Vækst i forhold til 3. kvt. 2014 Jan-sept 2015 Vækst år til dato
Københavns Lufthavn, Kastrup 7 785 176 5,5% 20 131 005 2,0%
Malmö Airport 613 010 5,4% 1 626 139 3,2%
Ängelholm 101 165 1,3% 303 171 0,6%
Arlanda Airport, Stockholm 6 512 625 5,3% 17 575 504 2,9%
Personrejsende
Øresundstog over Øresundsbron* 2 284 046 4,9% 7 876 901 4,3%
Øresundstogbilletter over HH* 179 544 3,2% 540 181 -2,6%
Øresundstog i alt* 2 463 590 4,8% 8 417 082 3,8%
Køretøjer
Øresundsbron 2 117 474 4,2% 5 422 610 1,8%
Scandlines, Helsingør-Helsingborg 589 300 2,1% 1 421 200 0,6%

Kilde: Øresundsbro Konsortiet, Swedavia, Københavns Lufthavne, ÄngelholmHelsingborg Airport, Trafikstyrelsen, Danmarks Statistik
*Juli-august samt januar-august

Øresundsregionen og –broen igennem 15 år

I gennemsnit 95.800 personer over Øresund hver dag i 2014. Det er 80 procent flere end året før åbningen af broen. At antal rejsende er faldet 4,5 procent siden topniveauet i 2008 er en konjunktureffekt fra finanskrisen. Siden efteråret ser vi igen at antal rejsende stiger.

1. juli 2000 blev det røde bånd klippet og de første biler og tog rullede over Øresundsbron. Den faste forbindelse blev også startskuddet for Øresundsregionen, hvor integrationen mellem den danske og svenske del af regionen nu tog fart. En halv generation senere er meget forandret i Øresundsregionen. I løbet af de femten år, har øresundsintegrationen taget fart under påvirkning af først en højkonjunktur og fik siden et mindre tilbageslag under den værste verdensøkonomiske krise siden 30’erne. I perioden 2001-2007 steg vejtrafikken over Øresundsbron mellem 10 og 17 procent hvert år og antal togrejsende mellem 6 og 25 procent hvert år.

De første par år af den nye bros levetid skuffede trafiktallene alle forventninger, men der kom snart gang i integrationen og broen gik fra at være en fiasko til en succes på blot nogle år. I perioden 2001-2007 steg vejtrafikken over Øresundsbron mellem 10 og 17 procent hvert år og antal togrejsende mellem 6 og 25 procent hvert år. Det som for alvor satte fart under integrationen, var den rådende højkonjunktur. De stigende danske boligpriser afholdt mange fra at komme ind på det storkøbenhavnske boligmarked og mange bosatte sig længere væk fra København – både på Sjælland, men også i Skåne. Det var ikke blot boligerne danskerne kom billigere til, men også bilerne og for småbørnsfamilierne også dagpasningstilbuddene. Læs mere om boligmarkedet her

I løbet af højkonjunkturen blev presset på det danske arbejdsmarked større og større og arbejdskraftsmanglen på de danske arbejdspladser udbredt. Det var en medvirkende årsag til, at døren blev åbnet for skåningene på mange danske arbejdspladser. Læs mere om pendlingen her

Finanskrisen ramte især dansk økonomi hårdt og øresundsintegrationen blev påvirket på flere måder. De små valutaer blev sat under pres i starten af finanskrisen og den svenske krone, der ikke som den danske er bundet til euroen, devalueredes i forhold til såvel euro som danske kroner. Det gav flere penge på kontoen hos de mange pendlere, men i takt med at krisen satte sine spor på det danske arbejdsmarked, mistede en del af dem arbejdet. Den lave svenske krone fik derimod danskere til at tage på shoppingeventyr i det svenske og mens antallet af pendlere såvel i bil som i tog faldt, kom der flere danske fritidsrejsende på Øresundsbron. I takt med at den svenske krone igen blev styrket og euroen svækket, vendte de svenske fritidsrejsende tilbage og da mange af de danske fritidsrejsende fortsatte med at tage til Sverige, mindskede det lavkonjunkturens effekt på brotrafikken.

De faldende danske boligpriser under finanskrisen samt det faktum, at en del danskere, der havde fået børn i den tid de boede i Skåne, ønskede at give børnene en dansk skolegang, fik en del danskere til at pakke flyttelæsset og tage tilbage til Danmark.

Alt i alt betød det, at pendlingstrafikken gik fra at være den hurtigst voksende trafikform og udgøre 43 procent af vejtrafikken over Øresundsbron til at falde og til i 2014 at udgøre 33 procent af vejtrafikken over den faste forbindelse.

Samtidig med at pendlingen og antal fritidsrejsende i høj grad påvirkes af de rådende konjunkturer, er der andre trafikformer og rejseformål, der er steget støt gennem årene og blev oplevede enkelte års tilbageslag i kølvandet på finanskrisen Det er antal rejsende til Kastrup Lufthavn og antal lastbiler over Øresund.

I 2014 rejste hver dag gennemsnitlig 75.000 over Øresundsbron, i bil, tog eller bus. Det svarer til en fjerdedel af Malmøs befolkning. Mere end hver anden (55 procent) passerer den faste forbindelse i bil eller bus, mens 45 procent sidder i toget. I dag er der mere end fem gange så gange rejsende over det sydlige Øresund som i 1999, året inden Øresundsbron åbnede.

Færgerne mellem Helsingør og Helsingborg fragter i gennemsnit hver dag omkring 21.000 rejsende over det nordlige Øresund. 78 procent al alle personrejser går over Øresundsbron. Totalt rejser gennemsnitligt 95.800 personer over Øresund hver dag. Det er 80 procent flere end i 1999.

Diagram_1_bron15

Diagram_2_bron15


Øresundssamarbejdet på vej ind i en ny fase

Øget fokus på konkurrencekraft.

Øresundssamarbejdet befinder sig i en forandringsfase. De første ti år var fokus rettet mod at få tingene til at fungere over Sundet samt at lære hinanden og nabokulturen at kende. Grænsehindringer blev løst, administrationen af pendlernes skatte- og socialsikringsforhold smidiggjort og i 2003 kom en skatteaftale, der fastholdt, at pendlerne beskattes i arbejdslandet samt indførte det såkaldte brofradrag, det særlige fradrag for pendlerkort til tog og bil for øresundspendlere. 10 års-jubilæumsfesten 1. juli 2010 satte på mange måder punktum for den første æra i Øresundsregionens historie, hvor fokus i høj grad var rettet mod den anden side af sundet, danskerne flyttede til Skåne og svenskerne fik job i Danmark. Finanskrisen blev introduktion til en ny fase i Øresundsregionen og i det øresundsregionale samarbejde. Den danske boligboble sprak. Arbejdspendlingen til København faldt og flere danskere flyttede hjem. Men tilbagegangen har været moderat i forhold til den omfattende finanskrise.

Med øget fokus på den internationale konkurrencekraft og storbykonkurrencen befinder Øresundsregionen sig nu i en omstillingsfase, hvor blikket i stedet rettes mod, hvordan vi sammen på tværs af Sundet kan styrke os selv og hinanden i den internationale konkurrence. Eksisterende samarbejder forandres og ny infrastruktur planlægges og bygges. I løbet af denne fase bygges fast forbindelse til Tyskland, Femern Bælt-forbindelsen, og der tages beslutning om linjetrækningen for højhastighedstog i Sverige, blandt andet mellem Stockholm og Malmø. Tilgængeligheden mellem de nordeuropæiske bycentre bliver med andre ord bedre og rejsetiden kortere. De eksisterende samarbejder over Sundet undergår også en forandring. Kræfterne omkring investeringsfremmeindsatsen samles og koordineres og Öresundskomiteen bliver omdannet til The Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Aktørerne

Öresundskomiteen
Det politiske samarbejde i Øresundsregionen. Øresundskomiteen består af 36 politikere fra regioner og kommuner samt et sekretariat i København med 12 medarbejdere. Öresundskomiteen bliver per 1. Januar 2016 omdannet til Greater Copenhagen & Skåne Committee. De formelle detaljer samt beslutning træffes efteråret 2015.

Öresunddirekt
Informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen og er dermed den organisation, der har den direkte kontakt med personer og virksomheder, der søger job, flytter eller etablerer sig på den anden side. Øresunddirekt har desuden til opgave at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Øresunddirekt har en webredaktion siddende i København samt et informationscenter i Malmø.

Øresundsbro Konsortiet
Ejer og driver Øresundsbron. Er ejet ligeligt af den svenske og danske stat igennem henholdsvis SVEDAB AB samt A/S Øresund.

Øresundsinstituttet
Dansk-svensk videncenter som gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Organisationen drives uden henblik på at skabe overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter, højskoler og det private erhvervsliv.

Fakta om Øresundsbron

23. marts 1991 underskrev Sverige og Danmark aftalen om at bygge en fast forbindelse over Øresund og i august 1995 påbegyndtes anlægsarbejderne. Øresundsbron blev færdig før tid og kunne indvies 1. juli 2000 under stor festivitas og med direkte tv-udsendelser. Kl. 23.00 blev der åbnet for trafik og de første tog og biler kunne rulle over broen.

Den faste forbindelse over Øresund består af en bro, tunnel samt en kunstig ø, Peberholm, der forbinder bro og tunnel. Forbindelsen er i alt 16 km lang, hvoraf tunnel og den kunstige ø, Peberholm, begge er omkring 4 km lange.

Øresundsbron er bygget og ejet af Øresundsbro Konsortiet, der er ejet ligeligt af den svenske og danske stat igennem henholdsvis SVEDAB AB samt A/S Øresund. Øresundsbro Konsortiet varetager driften af vejforbindelsen samt forvalter jernbaneforbindelsen.

Anlægsomkostningerne for den faste forbindelse og de tilknyttede landanlæg skal finansieres af brugerafgifter. Bilisterne betaler ved passage gennem betalingsanlægget, mens Trafikverket og Banedanmark betaler et fast årligt beløb der indeksreguleres, for retten til at anvendelse jernbanesporene. Trafikverket og Banedanmark fordeler togkanalerne samt opkræver afgifter fra togoperatørerne.

Anlægsprisen for den faste kyst-til-kyst forbindelse var i åbningsåret 2000 på 19,6 milliarder DKK. Hertil skal tillægges gælden i moderselskaberne, A/S Øresund og SVEDAB AB, på 10,5 milliarder DKK. Ved udgangen af 2014 havde Øresundsbro Konsortiet en nettogæld på 15,4 milliarder DKK. Øresundsbro Konsortiet forventer, at gælden er tilbagebetalt i 2033, 33 år efter indvielsen af forbindelsen.

Læs mere om Øresundsbron