Ny rapport udarbejdet for Sparbanken Skåne: Skånsk konjunktur efterår 2020 – tema: offentlig økonomi

Coronakrisen har den skånske økonomi hårdt

Øresundsinstituttet har udarbejdet den femte rapport i serien Skånsk konjunktur for Sparbanken Skåne. Efterårets tema er offentlige økonomi og analysen belyser blandt andet de økonomiske prognoser for Skånes kommuner og Region Skåne. I rapporten bliver Skåne opdelt i syv delområder, hvor arbejdsmarked, erhvervsliv og boligmarkedet analyseres nærmere.

Arbejdsløsheden i Skåne er steget markant under coronakrisen. Storbyområderne i det vestlige Skåne er ramt hårdere af pandemien end de nordlige og østlige dele. Turismen er blevet halveret i Malmø, mens faldet har været mindre på Østerlen i det østlige Skåne.

– Analysen viser, de forskelle der er, i forhold til den økonomiske udvikling i Skåne. De seneste år, er der blevet skabt flest nye job i erhvervslivet i de større byer i det vestlige Skåne. Nu er det også i disse byer at arbejdsløsheden stiger mest. Samme trend ser vi inden for turismen, hvor antallet af overnatninger mindsker mere i storbyerne. Det østlige Skåne har haft en lavere vækst i nye job tidligere år, men oplever nu en større stabilitet under coronapandemien, siger Johan Wessman, adm. direktør for Øresundsinstituttet.

Coronapandemien skubbet på den strukturforandring i erhvervslivet, hvor forbruget bliver flyttet sidelæns mellem brancherne.

– Coronapandemien har påskyndet den konjunkturnedgang som begyndte allerede sidste år. De økonomiske forudsætninger i Skåne er blevet ændret drastisk af pandemien. Mange virksomheder er hårdt ramt af restriktionerne, men vi ser også at krisen har påskyndet en igangværende strukturforandring. Enkelte virksomheder og delbrancher har haft stigende eller uforandret salg, siger Rasmus Roos, bankchef hos Sparbanken Skåne.

Regeringen har holdt en hånd under den offentlige sektor under pandemien via historisk høje statslige bidrag og en række andre tiltag som har hjulpet økonomien. Det ses i både kommuner og regioner når 2020 gøres op. Gode resultater forventes eftersom de statslige bidrag ikke kun har kompenseret for mindre skatteindtægter, men også har givet et overskud i mange kommuner. Samtidig venter store udfordringer fremover for hele den offentlige sektor og de store statslige bidrag mindsker allerede næste år.

Læs hele analysen her

Analysen i korte træk

Arbejdsløsheden er steget kraftigt i Skåne – 11,1 procent i september
Arbejdsløsheden i Skåne var 11,1 procent i september 2020. Det er 1,8 procentpoint højere end i september 2019. Stigningen under coronapandemien er mindre end i øvrige storbyregioner i Sverige, men arbejdsløsheden i Skåne stiger fra et højt niveau. Arbejdsløsheden er vokset mere i det vestlige end det østlige Skåne.

Den skånske turisme er faldet med en tredjedel i år
Der var 31,5 procent færre overnatninger i Skåne under januar-august 2021, sammenlignet med samme periode i 2019. Mindskningen var størst i Skånes større byer; Malmø, Helsingborg og Lund. Også i de nordlige og østlige dele af Skåne er turismen faldet, men ikke i samme udstrækning.

Forbruget er flyttet sidelæns
Coronapandemien har skubbet på konjunkturnedgangen og de fleste brancher og virksomheder er hårdt ramt af krisen. Samtidig har coronakrisen fremflyttet flere igangværende strukturforandringer i erhvervslivet, hvilket har været til fordel for visse brancher. Eksempelvis er e-handlen vokset markant under pandemien mens detailhandlen er hårdt ramt ligesom hotel- og restaurantbranchen og rejsebranchen.

Priserne på boligmarkedet fortsætter med at stige – derimod mindsker nyproduktionen
I starten af coronakrisen var der en uro for, at der skulle opstå en negativ prisudvikling på boligmarkedet. Men priserne er forsat med at stige, både for villaer og lejligheder, og antallet af boligkøb i Skåne er steget.

54.300 skåninge er sendt hjem under coronapandemien
I Skåne er 54.300 personer på 7.950 virksomheder blevet sendt hjem via en lønkompensationsordning (korttidspermittering) under coronakrisen. Det forventes at koste den svenske stat 2,5 mia. svenske kroner samtidig som ordningen sandsynligvis har reddet mange job. Samlet set har 582.300 personer været omfattet af lønkompensationsordningen i Sverige i år. I Stockholm og Västra Götaland med Gøteborg, er der blevet sendt flest hjem, men Skåne ligger på en tredje plads. I alt har lønkompensationsordningen kostet den svenske stat 28,8 mia. svenske kroner.

Konkurserne stiger ikke i samme takt som det blev forventet i foråret
873 virksomheder i Skåne gik konkurs i løbet af årets ni første måneder. Det er færre end hvad der blev forventet i foråret. 5.765 virksomheder gik konkurs i hele Sverige i perioden januar-september 2020. Det er 64 flere virksomheder end i samme periode i 2019.

Offentlig økonomi: Den økonomiske nedgang bliver fremskubbet af historisk store statslige bidrag i Sverige

Flere indtægter – trods faldende skatteindtægter og svag stigning i udgifterne i 2020
I 2020 forventes de svenske kommuners hovedsaglige indtægter at stige med 4,2 procent. Ikke siden 2016 har væksten været så høj. Skatteindtægterne forventes dog at falde noget, men de historisk store statslige bidrag holder indtægterne oppe. Udgifterne steg kun marginalt, hvilket indebærer at de svenske kommuner samlet set klarer sig godt økonomisk i år.

Svære udfordringer venter kommunerne
Til trods for at mange kommuner forventer at gå med overskud i 2020, ser det ud til at blive sværere fremover. Den demografiske udvikling sætter pres på kommunerne inden for eksempelvis børneinstitutioner og ældreomsorg samtidig som investeringsbehovet stiger.

Overskud på 846 millioner kroner ventes for Region Skåne i år
Region Skåne ventes at næsten nå det budgetterede overskud på trods af indtægtstab på flere områder. Det forklares blandt andet af at de forventes at få erstatning for ekstraudgifter indenfor sygehusvæsenet, at fremskudte behandlinger har betydet færre udgifter inden for visse områder samt større statslige bidrag.
Region Skåne søger statslige bidrag for cirka 1,5 mia. svenske kroner og regner dermed med at næsten nå det forventede overskud på 900 mio. svenske kroner i 2020. Også 2021 og 2022 ser ud til at blive gode år økonomisk set, eftersom den svenske regering har lovet at udbetale store statslige bidrag for fremskudte behandlinger, oplyser Sveriges Kommuner og Regioner (SKR).

Store indtægtstab for den kollektive trafik og tandlæger
Folktandvården, de offentlige tandlæger i regionen, omsatte for cirka 900 mio. svenske kroner i 2019. Under coronapandemien har de tabt 290 mio. svenske kroner. Den kollektive trafik, Skånetrafiken, går med underskud og regner med et indtægtstab på 1,14 mia. svenske kroner som følge af billetindtægterne er faldet med cirka 40 procent. Det ventes at give et underskud på 400 mio. svenske kroner, efter at en vis del af indtægtstabet er blevet erstattet af den svenske stat.

Usikkerhed om smittespredningen giver usikre konjunkturprognoser

Overgangen fra høj- til lavkonjunktur følger almindeligvis nogle kendte faser, som gør det muligt at lave prognoser for konjunkturudviklingen. Det sværeste er at ramme selve vendepunktet. Coronapandemien er derimod en vigtig faktor som hverken virusforskere, læger eller analytikere ved, hvordan de skal håndtere. Covid-19 følger ikke tidligere mønstre. Det gør verdens landes regeringer heller ikke. Det er knapt set før, at der er blevet indført så hurtige og omfattende restriktioner. Hvis vi vender blikket fra sundhedsvæsenet til erhvervslivet, indebærer det, at forudsætningerne for den økonomiske udvikling uventet kan ændres fra den ene dag til den anden.

Kontakt