Ny analyse: Øresundsindex 2022

Coronapandemien har medført en tilbagegang for aktiviteterne på tværs af Øresund. Pendlingen faldt med syv procent, trafikken blev halveret og overnatningerne mindskede endnu mere. Samtidig skal integrationen over Øresund ses i et bredere perspektiv. I de øvrige indikatorer, som indgår i Øresundsindex, ses mindre forandringer under pandemien og visse i positiv retning. Dermed lander det samlede Øresundsindex på 85 i 2021 sammenlignet med 100 i 2015. Det viser en ny analyse som Øresundsinstituttet har udarbejdet for Øresundsbro Konsortiet. 

Integrationen over Øresund omfatter både faktorer i hurtig forandring såsom rejser og turisme og mere stabile faktorer såsom bosætning i nabolandet, etablering af virksomheder over sundet og godstransporter. Perioden 2015-2019 kan enten beskrives som stabil eller som nogle år med grænsekontrol og stagnation i integrationen over Øresund, som stod i kontrast til den relativt gode økonomiske udvikling. Fra og med 2020 er udviklingen over Øresund præget af pandemien med et kraftigt fald i rejserne over Øresund, men en fortsat positiv udvikling i godstransporter.

Det er Øresundsbro Konsortiet som har taget initiativ til det nye Øresundsindex og indekset blev præsenteret på konferencen Real Estate Øresund idag.

Tre highlights fra rapporten

1) Integrationen er mindsket

Det samlede Øresundsindex steg fra 100 til 103 mellem 2015 og 2019. Den marginale stigning står i kontrast til, at det var en periode med god økonomisk vækst. Derefter faldt indekset til 82 i 2020 for at hente lidt igen i 2021 til 85. Øresundsindex måler integrationen over Øresund for ni forskellige indikatorer. Nedgangen ses hovedsageligt i det samlede antal personrejser og overnatninger over Øresund og er koblet til coronapandemien og rejserestriktionerne. De øvrige indikatorer har en mere jævn udvikling, men tallene viser også en vis nedgang for flytninger over Øresund, grænsependling, antal studerende i nabolandet og danskejede fritidshuse i Skåne.

2) Mere erhvervslivsaktivitet

Godstrafikken over Øresund stiger. Under coronapandemiens første år mindskede den lidt, men i 2021 var antallet af godstransporter på et højere niveau end i 2019 såvel som 2015. Også antallet af danskejede virksomheder i Danmark stiger frem til og med det seneste år med statistik, som er 2019.
3) Pendlingspotentiale 

På trods af grænsekontroller siden november 2015 og pandemien fra 2020 er pendlingen ikke faldet drastisk. Fra 2015 til 2020 mindskede grænsependlingen med 10 procent. Samlet set pendlede 16.500 personer over grænsen i 2020. Det kan ses i relation til knapt to millioner beskæftigede i Øresundsregionen. Med den nuværende arbejdskraftsmangel i Danmark og den høje arbejdsløshed i Skåne er der et potentiale i at øge grænsependlingen.

Stagneret integration frem til corona – derefter dyk

Der bor 4,1 millioner mennesker i Øresundsregionen og siden 2015 er antallet af indbyggere steget med næsten fem procent. Samtidig har der været en god økonomisk vækst, men der ses ikke nogen større stigning i interaktionen over Øresund. Mellem 2015 og 2019 var forandringerne små i såvel trafikken over Øresund som på flere andre integrationsområder. Det samlede Øresundsindex flyttede sig fra 100 til 103. En udvikling, som kan tolkes som stabilitet eller stagnation, alt efter hvilke forventninger som ligger til grund for tolkningen. Størst positiv forandring ses for antal virksomheder i nabolandet, godstransporter over Øresund og overnatninger på den anden side af Øresund.

Da coronapandemien slog til, faldt visse indikatorer kraftigt, mens andre holdt sig på et relativt stabilt niveau, og det samlede Øresundsindex landede på 82 i 2020. I 2021 har flere indikatorer vendt opad igen og indekset steg til 85. Bortset fra de to indikatorer for erhvervslivet – godstransporter og virksomheder i nabolandet – har alle indikatorer et lavere indekstal i 2021 end i 2015. Der er færre grænsependlere, færre studenter i nabolandet, færre som flytter over Øresund, færre danskere i Skåne og ligeledes færre danskejede fritidshuse i Skåne.

 

Nyt Øresundspanel

Utilfredshed med det dansk-svenske samarbejde, men mange vil rejse mere over Øresund
Næsten hver anden person, som tager over Øresund, synes, at samarbejdet på tværs af Øresund fungerer dårligt eller meget dårligt. Samtidig siger næsten lige så mange, at de planlægger at rejse oftere over Øresund end tidligere. Det viser Øresundsinstituttets første spørgeskemaundersøgelsen i Øresundspanelet – med personer, som af forskellige grund tager over Øresund. Sammenlagt 111 personer har svaret på spørgeskemaet.
Hvordan oplever du, at samarbejdet og kontakterne mellem Danmark og Sverige fungerer i dag?
48 procent – dårligt eller meget dårligt
29 procent – hverken godt eller dårligt
23 procent – godt eller meget godt

Tror du, at du vil tage oftere eller mere sjældent til den anden side af Øresund det kommende år?
47 procent – oftere eller meget oftere
48 procent – cirka lige så ofte
5 procent – mere sjældent

Om Øresundsindex

Det nye årlige Øresundsindex måler udviklingen i integrationen over Øresund. Øresundsbro Konsortiet har taget initiativet og det uafhængige dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet har udviklet Øresundsindex. En første del af dette integrationsindeks blev offentliggjort allerede den 31. januar i år. Det var i form af et kvartalsvist trafikindeks for rejser over Øresund med bil og tog over Øresundsbroen og med færge mellem Helsingborg og Helsingør. I det arbejde sætter vi stor pris på samarbejdet med vores faktapartnere DSB, Skånetrafiken, ForSea og Trafikverket. Dette årlige brede indeks måler, hvordan integrationen over Øresund udvikler sig på flere parametre.

Ni forskellige indikatorer er blevet valgt for at måle udviklingen i integrationen i Øresundsregionen. De har fokus på fysisk interaktion over Øresund og dækker over fire områder: trafik, arbejdsmarked, erhvervsliv og hverdagsintegration. Indikatorerne er baseret på officiel tilgængelig statistik samt trafikstatistik for gods og personrejser over Øresund. Statistikkerne viser antal og er derfor mulige at summere. Indikatorerne vægtes ind i det samlede indeks ud fra deres relevans og nøjagtighed. 2015 er basisåret, indeks 100. Det er hovedsageligt inden id- og grænsekontrollerne blev indført (Sverige indførte grænsekontrol den 12. november 2015). Det var hverken ekstra høj- eller lavkonjunktur, og der var ingen større forskel på konjunkturstemningen i Danmark og Sverige. Valutakursen lå på et normalniveau omkring 125 SEK for 100 DKK. 2015 anses derfor at være et relativt normalt sammenligningsår.

Læs rapporten her