Ny analyse: Dansk-svensk kultursamarbejde – kulturens rammer | Perspektiver på struktur og finansiering

De politiske rammer for dansk og svensk kultur er ensartetede, men de små forskelle åbner op for muligheder for samarbejdssynergier. Mens Danmark på papiret investerer flere penge på kultur end Sverige, opfattes kulturstøtte mere som en selvfølge i Sverige. På den ene side af sundet diskuteres sparekrav og resultatkontrakter, mens man på den anden side diskuterer politisk styring. I mødet mellem dansk og svensk kultur kan der opstå noget nyt. Det fremgår af rapporten “Dansk-svensk kultursamarbejde – kulturens rammer”.

 

Rapporten er første del af en større kulturanalyse, som Øresundsinstituttet er i gang med at gennemføre med støtte fra Stiftelsen Svensk-danska kulturfonden og Region Skåne. Til analysen har vi gennem desk research og statistik undersøgt ligheder og forskelle samt udarbejdet en oversigt, der kan give dig som læser en forståelse af de grundlæggende forhold i dansk og svensk kultur. I rapporten genudgives også tolv interviews med danske og svenske kulturpersoner der har grænseregional erfaring. De giver deres perspektiver på forskelle og ligheder mellem de to lande, på hvordan det er at arbejde i kulturbranchen på den anden side af Øresund og på samarbejde over grænserne.

 

Læs analysen her

 

 

Rapporten “Det dansk-svenske kultursamarbejde – kulturens rammer” blev præsenteret på Form/Design Center  

Se optagelsen af det live-sendte møde

Program: 
Johan Wessman, adm. direktør for Øresundsinstituttet, byder velkommen. Anna Palmehag, senioranalytiker, og Thea Wiborg, senioranalytiker og chef for eksterne relationer ved Øresundsinstituttet, præsenterer den første analyse i Øresundsinstituttets dansk-svenske kulturprojekt med tolv interviews med danske og svenske kulturaktører, samt en gennemgang af den grundlæggende struktur for dansk og svensk kulturpolitik og finansiering.
Lise Bach Hansen, head of programming talks & literature, Det Kongelige Bibliotek, præsenterer deres samarbejde med Östersjöfestivalen den 9. september.
Benny Marcel, direktør Nordisk Kulturfond, præsenterer fondens nye antologi ”Afspejlinger – kunst kultur politik samfund”.
Lise Bach Hansen præsenterer det dansk-svenske kulturprojekts sounding board, som hun er formand for.

 

HIGHLIGHTS FRA ANALYSEN

 

FLERE PENGE TIL KULTUR I DANMARK.
Danmark bruger flere offentlige midler på kultur pr. indbygger end Sverige. Og der er desuden tradition for og en struktur med store fonde, som uddeler penge til bl.a. kulturelle projekter. Kultur var den næststørste modtager af midler fra danske fonde i 2019 – der blev bevilget til mere end 15.000 ansøgninger med en samlet værdi på 3 milliarder danske kroner.
Den danske stat og kommunerne brugte samlet set mere end 24 milliarder kroner på kultur i 2019, ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til mere end 4.100 danske kroner pr. indbygger. I Sverige brugte staten, regionerne og kommunerne tilsammen 31 milliarder svenske kroner på kultur, hvilket svarer til ca. 3.000 svenske kroner pr. indbygger, ifølge tal fra myndigheden Kulturanalys. Tallene er ikke direkte sammenlignelige, fordi kulturområderne er forskellige i de to lande, men også i henhold til sammenlignelige statistikker investerer Danmark mere i kultur end Sverige.
RESSOURCERNE OPLEVES SOM STØRRE I SVERIGE. 

Samtidig oplever mange af de interviewede i denne rapport, at der er flere penge til rådighed i Sverige end i Danmark. Dette kan hænge sammen med de forskellige betingelser for kulturstøtte. Det svenske Kulturrådet har f.eks. et langt større budget end Statens Kunstfond i Danmark. Men i Danmark har der også i de senere år været et stærkt fokus på besparelser og effektiviseringer, bl.a. gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag, som pålagde kulturinstitutionerne et årligt sparekrav på to procent i nogle år, men som blev afskaffet i 2020. Der synes også at være en højere grad af økonomisk styring af kulturinstitutionerne i Danmark end i Sverige. Samtidig kommer en større del af finansieringen af kulturinstitutioner i Sverige fra den offentlige sektor.

VÆRDIBASERET KULTURSTYRING. 
Der er imidlertid en debat i Sverige om en stigende værdibaserede styring af kulturen. Den svenske myndighed, Kulturanalys, konstaterede i sit regeringsopdrag, at undersøge den kulturpolitiske styrings effekter på den kunstneriske frihed, at f.eks. Kulturrådet har ansvar for at integrere forskellige typer af perspektiver i sine aktiviteter, hvilket i en vis udstrækning påvirker bidragsgiveren og ansøgerne. Flere af de personer, der blev interviewet i forbindelse med denne rapport, peger også på denne forskel, på godt og ondt.
DYNAMIK PÅ TVÆRS AF ALLE OMRÅDER.
I Sverige ses kulturen som en selvfølgelighed i samfundet – i Danmark skal den ifølge mange interviewpersoner retfærdiggøre sin plads ved at være profitabel. Dette kan skabe en dynamik på tværs.
– Vi danskere er tiltrukket af Sveriges tryghed, men vi er så vant til, at intet er sikkert, at vi kommer med en attitude: Vi skal ikke hvile – verden er under forandring. Vi er vant til at argumentere for vores sag og til at se alting med publikums øjne, siger Maria Frej, koncertchef hos Malmö Live.
NETVÆRK STYRKES.
Kulturchefer og andre kulturarbejdere, der tager job på den anden side af Øresund, bidrager til et stærkere netværk på tværs af grænsen, viser interviewene i denne analyse. Eftersom de beholder deres netværk i deres hjemland, kan de bruge det til at skabe flere tværgående samarbejder og se andre muligheder end dem, der kun har arbejdet i ét land.

12 interviews om dansk-svensk kultur:

FOTO: EMMALISA PAULY, NEWS ØRESUND, ARTIPELAG, REGION SKÅNE, PETER HOELSTAD, LÆRKE POSSELT, NIR ARIELI, DET KGL. BIBLIOTEK OCH NEXIKO

 

Dansk-svensk kulturprojekt 

Øresundsinstituttet kartlägger det befintliga samarbetet och tvärgående aktiviteter i danska och svenska kultursektorn med stöd från Svensk-danska kulturfonden och Region Skåne. Syftet med analysprojektet är att genom en kartläggning av aktörer och samarbetsprojekt inom kultursektorn, som verkar mellan Danmark och Sverige, bidra till att skapa ett nytt kunskapsunderlag som ska göra det möjligt att bättre nyttja den potential som finns när det gäller kultursamarbeten. Huvudperspektivet är Öresund, men vi har även ett nationellt perspektiv med fokus på huvudstäderna – Stockholm och Köpenhamn och vill spegla fyra dimensioner:
* gemensamma kulturprojekt över landsgränsen
* personalutbyte över landsgränsen
* publikutbyte och marknadsföring över landsgränsen
* gränshinder inom kultursektorn.