Ny analyse: Imellem høj- og lavkonjunktur – Skånsk konjunktur, november 2019
Konjunkturafmatningen er blevet tydeligere i Skåne, men kurverne peger endnu ikke nedad. Arbejdsløsheden har stabiliseret sig på omkring ni procent med høj strukturel arbejdsløshed, til trods for fortsatte problemer med kompetencemangel. Antallet af færdigbyggede lejligheder forbliver på et højt niveau, hvorimod antallet af påbegyndte lejlighedsbyggerier er faldet markant. Antallet af job stiger i Skånes erhvervsliv, men det sker i en langsommere takt end tidligere. Derimod ligger boligpriserne i Skåne fortsat på et højt niveau, og antallet af salg stiger. Stigningen er dog ikke så stor som i perioden 2015–2017. Det viser rapporten Skånsk konjunktur, som for tredje gang er udarbejdet af Øresundsinstituttet på opdrag fra Sparbanken Skåne.
Afmatningstendenserne er tydelige i efterårets udgave af Skånsk konjunktur, men indtil videre ses ingen store nedgange. Mellem november 2018 og september 2019 blev næsten 7.500 job tilføjet til Skånes private og offentlige erhvervsliv, en stigning på 1,3 procent. Stigningen er lavere end den gennemsnitlige jobvækst i perioden 2014–2018, som var på 2,0 procent, og fremfor alt i storbyregionerne langs Øresundskysten at væksten er aftagende.
Skåne står mellem høj- og lavkonjunktur, men kan håbe på en vis trækkraft fra den anden side af Sundet. BNP-prognoserne er noget højere i Danmark end i Sverige, og da den svenske krone er billigere for danske forbrugere får Skåne mange danske shoppingturister på besøg. Den danske arbejdsløshed er ligeledes lavere end den svenske, og ifølge den seneste tilgængelige statistik er der ansat over 14.000 skåninger på den danske side af Øresund.
Temaet for efterårsudgaven af Skånsk konjunktur er pendlingsstrømme i Skåne, og det er tydeligt, at mobiliteten i regionen øges. Fire ud af ti skåninger arbejder i en anden kommune end den, de bor i, hvilket kan gøre det lettere at få dækket kompetencebehovet i regionen. Mellem 2007 og 2017 havde 31 af 33 kommuner en øget indpendling, men pendlingen steg mest til Malmø. Mens antallet af ind- og udpendlere steg ligeligt i Lund og Helsingborg, steg indpendlingen til Malmø markant mere end udpendlingen til byen. Cirka 71.000 mennesker pendlede til Malmø i 2017. I alt arbejder 249.000 skåninger i en anden kommune end den, de bor i. De brancher, der beskæftiger flest pendlere i Skåne, er handel samt sundhedssystemet og plejesektoren. Services rettet mod erhvervslivet er en større pendlingsbranche i regionens større byer, hvorimod industrien beskæftiger flere pendlere i flere af de mindre kommuner i det nordlige Skåne. Der er også flere større arbejdsgivere, såsom Perstorp AB, IKEA og CGI Sverige, som kan have en betydelig indflydelse på pendlingsstrømmene i mindre byer.
Dette er tredje udgave af Skånsk konjunktur, som udarbejdes af Øresundsinstituttet på opdrag fra Sparbanken Skåne. Rapporten præsenteres den økonomiske situation for Skåne generelt, men også på et mere detaljeret niveau. Skåne er opdelt i syv delområder, hvis struktur beskrives mere detaljeret.
| Klik her for at læse hele rapporten |
Skånsk konjunktur i korthed:
• 7.500 nye job i erhvervslivet. Mellem november 2018 og september 2019 voksede den private og offentlige erhvervsliv med 7.500 job, svarende til 1,3 procent. Væksten er lavere end den gennemsnitlige årlige vækst i perioden 2014–2018, der var på 2,0 procent.
• Dansk trækkraft til Skåne.Arbejdsløsheden er markant lavere i Danmark end i Sverige, og BNP-prognoser peger på, at afmatningen vil nå Danmark senere. Ifølge seneste tilgængelige statistik pendler over 14.000 skåninger til Danmark, og den stærke danske krone betyder, at den danske turisme i Skåne stiger, hvilket kan løfte det skånske erhvervsliv.
• Højere boligpriser og flere bolighandler. Forårets udgave af Skånsk konjunktur viste en stagnation med hensyn til både prisudvikling og antallet af solgte boliger, men kurverne vender igen opad. I perioden oktober 2018 til september 2019, blev der solgt otte procent flere bostadsrätter og syv procent flere villaer i Skåne end i den foregående tolvmånedersperiode. Derudover steg kvadratmeterprisen for bostadsrätter med fem procent, og for villaer med fire procent i perioden. Stigningerne er dog lavere end i 2015–2017, hvor den årlige prisstigning var tocifret.
• Boligbyggeriet falder. Antallet af lejligheder, der blev startet i Skåne, var 33 procent mindre i første halvdel af 2019 sammenlignet med samme periode i 2018. Boligbyggeri forventes at falde i hele Sverige i både 2019 og 2020. De færdige lejligheder forbliver på et højt niveau, cirka lige så mange lejligheder blev færdige i løbet af første halvdel af 2019 som i samme periode i 2018.
• Uændret arbejdsløshed. Arbejdsløsheden var 9,3 procent i Skåne i september 2019, præcis som i september 2018. Arbejdsløsheden er faldet i flere år, men denne tendens er nu stoppet op. Skåne har et højere arbejdsløshedsniveau end Sverige som helhed.
• Fortsat kompetencemangel. Kommunernes erhvervschefer i 24 af 33 skånske kommuner deltog i Øresundsinstituttets undersøgelse, hvilket tyder på, at kompetencemanglen stadig opfattes som et udbredt problem i de skånske kommuner. Arbetsförmedlingens prognoser viser også, at der er en stor kompetencebrist i Skåne.
• Flere nystartede virksomheder i Skåne. Antallet af konkurser steg i løbet af første halvdel af 2019 sammenlignet med samme periode året før, og i samme periode steg antallet af nye virksomheder svagt. I alt tilkom der netto 4.204 virksomheder i første halvdel af 2019, en stigning på 147 sammenlignet med samme periode i 2018.
• Skåningerne bliver mere og mere mobile. Fire ud af ti skåninger arbejder i en anden kommune end den, de bor i. Pendlingen stiger i hele regionen, 31 af 33 kommuner havde flere pendlere i 2017 end i 2007. Kompetenceudbuddet er større i det vestlige Skåne end i regionens nordlige og østlige dele, og det er til Malmø at pendlingen stiger mest. 71.000 pendlede til Malmø i 2017. Selvom Malmø er størst, er der flere lokale centre, der er vigtige for arbejdsmarkedet i deres nærområder. Lund, Helsingborg, Kristianstad, Ängelholm, Hässleholm, Landskrona og Ystad har alle en høj indpendling. I alt arbejder 249.000 skåninger i en anden kommune end den, de bor i.
• Store arbejdsgivere påvirker pendlingsmønstre. Malmö Airport i Svedala, CGI Sverige i Bromölla, IKEA i Älmhult og Perstorp AB, i kommunen med samme navn, er alle større arbejdsgivere, der påvirker pendlingsstrømmene i Skåne. Generelt er industri en mere almindelig branche blandt pendlere i den nordlige og østlige del af Skåne, mens services rettet mod erhvervslivet er mere almindelige i Skånes større kommuner, men store arbejdsgivere kan have en betydelig indflydelse på pendlingen i mindre kommuner.
• Høj vækst i Kristianstads erhvervsliv. Kristianstads private og offentlige virksomheder skabte over 1.200 job mellem november 2018 og september 2019, en stigning på 3,3 procent. Den gennemsnitlige stigning var på 1,6 procent mellem 2014 og 2018. I Malmø og Helsingborg var væksthastigheden istedet markant lavere mellem november 2018 og september 2019 end den årlige stigning i job i 2014–2018.
• Boligmarkedet blomstrer i Mellemskåne. 24 procent flere bostadsrätter og 13 procent flere villaer blev solgt i delområdet Mellemskåne, mellem oktober 2018 og september 2019, sammenlignet med den foregående tolvmånedersperiode. I Eslöv, delområdets største kommune, steg antallet af salg kraftigt, men også på villamarkedet i Hörby og Svalöv skete der en markant stigning i antallet af bolighandler.
Citater om Skånsk konjunktur
– Vi skåninger bevæger os i stigende grad for at arbejde. Malmø er blevet et klart nav for arbejdsmarkedet, men med god infrastruktur er det noget, som kommer indbyggerne i store dele af Skåne til gode. Kommunerne bliver mere og mere afhængige af hinanden, siger Anders Hansson, privatøkonom hos Sparbanken Skåne.
– Vi bevæger os fra høj- til lavkonjunktur, som vi blandt andet kan se på, at boligproduktionen er faldende, og at der ikke skabes lige så mange nye job erhvervslivet som i de senere år. Danmark er lidt senere i konjunkturcyklussen med en positiv udvikling for landets store lægemiddelsvirksomheder og vindmølleproducenter. Samtidig har den svage svenske kronekurs gjort det attraktivt for danskere at rejse til Skåne for at shoppe og være turist. Forhåbentlig kan det give dansk trækkraft til den skånske økonomi i det kommende år, siger Johan Wessman, adm. direktør for Øresundsinstituttet.
– Arbejdsløsheden er fladet ud på et højt niveau. Dette er en udfordring, især når problemer med kompetencemangel fortsætter. Strukturen i Skånes erhvervsliv adskiller sig fra for eksempel Stockholm, og at matchningen på arbejdsmarkedet fungerer, vil være en succesfaktor for den fremtidige udvikling, siger Rasmus Roos, bankchef hos Sparbanken Skåne.
Grafik fra Skånsk konjunktur
Skånsk konjunktur udarbejdes af Øresundsinstituttet på opdrag af Sparbanken Skåne. Dette er den tredje udgave af Skånsk konjunktur. Rapporten præsenteres på Sparbanken Skånes fremtidsdage den 21. november 2019, og publiceres i sin helhed den 22. november 2019.
