Medlemsinterview med Helle Ahlenius Pallesen: ”At bo og arbejde i to lande har gjort mit liv meget rigere”

Medlemsinterview: Helle Ahlenius Pallesen, direktør for foreningen Øresundsadvokater og bestyrelsesmedlem i Øresundsinstituttet, Svenska-danska kulturfonden og Danske Torpare

Øresundsinstituttet har mere end 100 medlemmer fra Sverige og Danmark. Medlemmerne er en del af et unikt netværk af offentlige og private aktører fra forskellige brancher. To tredjedele af vores medlemmer er fra private virksomheder, og med har vi også ministerier, universiteter, regioner og kommuner. I hvert månedsbrev præsenterer vi et medlem i et kort interview.

 

Hvad betyder Øresundsregionen for dig personligt og for Øresundsadvokater?

– Vi var en gruppe på ca. 20 danske og svenske advokater, som startede foreningen i 2005. Anledningen var at vi oplevede at der kom flere og flere dansk-svenske juridiske spørgsmål. Hvordan skal jeg oprette en filial på den anden side af Øresund? Hvordan ansætter vi folk – hvordan afskediger vi folk? Hvilke regler gælder hvis jeg bliver skilt og hvordan er det med arv. Det er blot eksempler de spørgsmål, som opstod. En skøn blanding af erhvervsretlige og private juridiske problemer. I dag er vi over 90 danske og svenske advokater i netværket og dækker i praksis alle kompetencer. Der er fortsat mange spørgsmål og konflikter. Det er godt vi har Øresunddirekt og andre til rådgivning, men det er også godt med en advokat, når konflikterne virkelig er gået i hårdknude.

– Privat mødte jeg i 2006 en svensk mand, og besluttede mig i 2007 for at flytte fra København til Malmø, så jeg fik jo også selv alle disse praktiske spørgsmål ind på livet. Foreningen Øresundsadvokater kom faktisk først – manden senere. I dag bor min mand og jeg på Ven, som har ca. 400 fastboende. Vi blev fastboende øen, da pandemien satte ind. En perle midt i Øresund, hvor man glimrende kan arbejde fra digitalt.

– At bo og arbejde i to lande har gjort mit liv meget rigere. Det lyder måske lidt højtravende, men jeg mener det virkelig. Når man bare er i et land, funderer man ikke altid så meget over, hvorfor vi gør som vi gør. Man kan blive lidt snæversynet. Når man bevæger sige i flere lande og i flere kulturer, stiller man flere spørgsmål til sig selv og sin omverden.

 

Fortæl om dine forskellige engagementer i organisationer, der har tilknytning til både Danmark og Sverige?

– Jeg har haft den lykke, at jeg har fået mulighed for at arbejde med dansk-svenske forhold på mange plan. Jeg sidder i bestyrelsen for Øresundsinstituttet, og de mange analyser og projekter instituttet arbejder med, har givet mig indsigt og fakta om forhold, som jeg har kunnet viderebringe til Øresundsadvokater. F.eks. havde vi på et seminar i Øresundsadvokater repræsentanter fra Øresundsinstituttet til at sammenligne danske og svenske politiske partier. Det var nyttigt for vores advokater at lære noget om de to landes politiske systemer og partier.

– For over 5 år siden kom jeg i bestyrelsen i StyrelseAkademien Skåne, som er en ren svensk organisation med over 7000 medlemmer, men jeg havde i Danmark arbejdet med bestyrelsesarbejde og andre bestyrelsesforeninger og den viden kunne jeg nu bringe ind i den svenske organisation. Foreningen har nu kontakt til Danske Bestyrelseskvinder og Sydsvenske Handelskammererens 100-liste, så her har vi et triumvirat.

– For et par år siden fik StyrelseAkademien, Øresundsadvokater og Øresundsinstituttet udarbejdet en fælles rapport om, hvordan danskere og svenskere har ledende poster på tværs af de to lande. Det er blot et eksempel på, hvordan vi samvirker og knytter viden og kompetencer sammen.

– For 3 år siden kom jeg i bestyrelsen for Svenska-danska kulturfonden som har adresse hos foreningen NORDEN i Stockholm.  Initiativtager til fonden, som blev stiftet i 1953, var bl.a. Sydsvenske Handelskammeren. Som eneste dansker i bestyrelsen kan jeg bidrage med viden om dansk kulturliv, og det har været meget inspirerende at behandle de mange ansøgninger, der kommer til fonden.

– I foråret 2021 kom jeg i bestyrelsen for Danske Torpare, som er en forening for danskere med fritidshuse i Sverige. Foreningen har 8.500 medlemmer. Jeg er ikke selv en typisk ”torper”, fordi jeg jo bor i Sverige, men jeg har et netværk og en baggrund, som forhåbentlig kan være til nytte i foreningen. Lige nu arbejder vi med at få praktikken omkring det såkaldte ”samordningsnummer” til at fungere. Jeg interesserer mig meget for kultur og historie og synes det der utrolig fascinerende med Skånelandskabet (Skåne, Halland og Blekinge), som jo skulle ”forsvenskes” efter Roskildefreden i 1658 for at blive en integreret del af Sverige. Man forstår bedre sin nutid, hvis man også kender til sin fortid, og i Skånelandskabet er der fortsat rigtig mange danske spor.

 

Du er selv grænsegænger – hvordan har du oplevet det seneste år, og hvilke forventninger har du til Øresundsregionen i fremtiden?

– I årene 2007– 2017 rejste jeg hver dag med Øresundståget. De første år fungerede det godt. Da vi fik city-tunnel i Malmø og station Trianglen blev det fantastisk. Med de mange togafgange viste det sig, at min daglige rejsetid faktisk var langt kortere end rejsetiden for mine danske kolleger, der boede på Sjælland. Så kom flygtningekrisen i 2015 og alt blev besværligt. Efter et par år blev det mere smidigt, men så kom pandemien.

– Men faktisk tror jeg at coronakrisen slutter positivt. Vi har lært at arbejde digitalt, og behøver ikke rejse hver dag. Selvfølgelig vil vi gerne træffe folk fra den anden side igen – og det kommer vi helt sikkert også til – men det behøver ikke at være hver dag. Havde vi ikke haft pandemien, så ville der sikkert gå mange år før vi ville have udviklet os digitalt, som vi faktisk har gjort. Det er muligt, at vi er blevet ”slået tilbage”, men kræfterne er så stærke, at vi nok skal komme fremad.

 

Foto: Helle Ahlenius Pallesen

Læs flere interviews med medlemmer og andre relevante aktører i regionen