Forandringer i integrationen over Øresund de seneste år – fra regionale til globale drivkræfter
At måle kontaktfladerne mellem danskere og svenskere kan være en ny måde at betragte hverdagsintegrationen i Greater Copenhagen / Øresundsregionen på. Kontakten kan være fysisk i den forstand, at man mødes eller virtuel, fx via sociale medier. Et kontaktfladeindeks vil i højere grad sætte fokus på bestandene (fx af danskere i Skåne og svenskere på det danske arbejdsmarked) og vil vise en langt mere stabil udvikling end de nuværende integrationsindeks.
De to integrationsindeks for Greater Copenhagen/Øresundsregionen viser et markant fald i integrationen siden 2008. Begge indeks baseres på en økonomisk forståelsesramme, hvor de to dele af regionen bliver stadig mere ens (får samme prisniveau), når integrationen stiger. Men siden finanskrisen har globale faktorer påvirket dansk og svensk økonomi forskelligt og dermed øresundsintegrationen mere end tidligere – noget som begge integrationsindeks fanger som en mindsket integration.
Efter finanskrisen og frem til i dag har ydre påvirkninger fra den globale og europæiske økonomi påvirket drivkræfterne bag øresundsintegrationen mere end de regionale og nationale drivkræfter. Finanskrisens store effekter på dansk økonomi med en boligboble, der sprak og en økonomisk recession, betød at såvel pendlingen som antal flytninger over Øresund faldt.
Valutakursen har siden 2008 været langt mere volatil end de første syv år efter åbningen af Øresundsbron ( 2000- 07). Det giver en større usikkerhed i pendlernes økonomi og for erhvervslivet. Den svingende valutakurs har og har haft en negativ påvirkning arbejdsmarkedsintegrationen i regionen. For turismen vurderes den ustabile valutakurs dog at have været en fordel.
Øresundstogene har i perioden 2012-15 ikke levet op til målet om 90 procent af togene skal køre til tiden. Den dårligere regularitet virker i praksis som en længere rejsetid, og har derfor haft en negativ indflydelse på arbejdspendlingen over Øresund. Dette er yderligere forstærket af den globale flygtningekrise, der i to trin i løbet af vinteren 2015/2016 har medført politiske beslutninger om at indføre regionale grænse- og id-kontroller for alle, der rejser fra Danmark til Sverige, hvilket har forlænget rejsetiden yderligere. Dermed har for eksempel jernbanestationerne ved Københavns Lufthavn og Hyllie i Malmø ændret karakter fra pendlingsstationer til grænsestationer.
Der er blevet færre øresundsregionale samarbejdsorganisationer siden 2008, men det er ikke ensbetydende med at der samarbejdes mindre. Tværtimod tager samarbejdet i dag i højere grad form af bilaterale samarbejder mellem fx universiteter, turistorganisationer, kommuner eller regioner.
112-nyheter dominerer mediernes rapportering på tværs af Øresund. Mediernes valg af nyheder afspejler, at vores viden om nabolandet generelt er lav. Det stiller højere krav til mediedækningen, der ofte skal indeholde en vis mængde fakta om samfundsstrukturer for overhovedet at give mening. I Danmark fylder artikler om politik og holdninger næstmest efter 112-nyheder. I de svenske medier er det artikler om økonomi og er-hvervslivet som tager næst mest spalteplads. Også nyheder om sport og kultur tager ofte turen over Øresund.
Arbejdsmarkeds- og boligmarkedsintegrationen i det nordlige Øresund har siden 2008 udviklet sig dårligere end i det sydlige Øresund. Mens arbejdsmarkedsintegrationen er faldet 20 procent i det sydlige Øresund, er den faldet 25 procent i det nordlige Øresund. Samtidig er boligmarkedsintegrationen steget 1,3 procent årligt i perioden 2008-12 i det sydlige Øresund, mens den er faldet 0,5 procent i det nordlige Øresund.
BAGGRUND
Baggrunden for denne analyse er et ønske fra Region Skåne om at få mere viden om, hvad der har drevet integrationen i perioden fra 2008 og frem til i dag, det vil sige efter finanskrisen. Projektbeskrivelsen fra Region Skåne bar titlen ”Hvad har bremset integrationen de seneste seks år?” Denne titel peger på, at det er holdningen at Øresundsintegrationen har udviklet sig utilfredsstillende siden finanskrisen. Og i formuleringen bremset ligger også en opfattelse af at der er hindringer, der sætter farten ned, således at integrationen ikke udvikler sig så hurtigt som man kunne ønske eller som den ellers ville. Denne opfattelse støttes af de to integrationsindeks, der findes for Øresundsregionen, Öresundskomiteens integrationsindeks samt Erhvervslivets integrationsindeks udarbejdet i et samarbejde mellem Sydsvenska Industri- og Handelskammeren og Dansk Erhverv.
| Læs hele analysen her |
For mere information kontakt:
chefanalytiker og forfatter til rapporten
Britt Andresen
mobil +46 703 05 60 25
britt.andresen@oresundsinstituttet.org
adm. direktør
Johan Wessman
mobil +46 (0)702 52 32 41
johan.wessman@oresundsinstituttet.org