FAKTA: Pendling på tværs af Øresund
PENDLING. Under coronakrisen har der har været en nedgang i pendlingen, som fortsatte i starten af 2021, men nu ser den ud at stige igen i takt med at behovet for arbejdskraft stiger på begge sider af Øresund. Trafiktallene viser en stigning i pendlere og passagerer over Øresund efter en lang periode med rekordlave tal under pandemien, og nærmer sig nu niveauet fra 2019. Antallet af svenske pendlere med job i Danmark følger samme kurve, dog med mindre nedgang. Efter at have være faldende under 2020, er antallet af svenske medarbejdere i Danmark stigende siden april 2021.
Der er ingen officiel statistik for grænsependling siden 2015, men udviklingen kan beskrives via andre kilder. Under 2020 var der et tydeligt fald i pendlerkortsalget hos alle trafikselskaberne. Eksempelvis var Skånetrafikens salg af pendlerkort til Øresundstoget 43 procent lavere i 2020 end i 2019. Nu i efteråret 2021 nærmer månedskortssalget sig normalniveau og lå i august 2021 kun 23 procent under samme måned i 2019. At salget af pendlerkort og trafikken over Øresund faldt, er naturligvis ikke det samme som at antallet af pendlere faldt lige så meget, eftersom mange har haft hjemmearbejde under coronapandemien. Men samtidig er en stor del af pendlerne beskæftigede i brancher så som hotel- og restaurant, handel og transport, som var hårdest ramt under coronakrisen og hvor det ikke har været muligt at arbejde hjemmefra. Dermed kan opsigelser og lønkompensationsordninger have berørt mange pendlere. STAR’s statistik for svenske pendlere med job i Danmark viser en nedgang på 4 procent fra 2019 til 2020. Det er mindre end under finanskrisen, hvor antallet af svenske pendlere med job i Danmark faldt med 9 procent. Under starten af 2021 fortsatte antallet at mindske, men siden april er antallet steget for hver måned, ifølge den foreløbige månedsstatistik. Efter genåbningen af samfundet, er der nu mangel på arbejdskraft, særligt i servicesektoren, men også inden for bygge- og anlægsbranchen. Det kan lede til at flere begynder at pendle over Øresund igen.
Historisk udvikling af Øresundspendlingen
2015, det seneste år med officiel helårsstatistik for pendlingen på tværs af Øresund, var der i alt cirka 18.500 personer som havde en form for indkomst på den anden side af Sundet, hvoraf 15.200 var grænsependlere. Tallet er betydeligt lavere end rekordåret 2008, hvor der var omkring 26.000 pendlere og øvrige indkomstmodtagere (heraf 19.800 pendlere), men stadig væsentligt højere end årene da Øresundsbroen åbnede i år 2000. Det har hele tiden været mere attraktivt at pendle fra Skåne til Østdanmark og 2015 var ingen undtagelse. 1.690 personer pendlede fra Danmark til Sverige mens 16.892 pendlede den anden vej, altså svarende til at 93 procent af pendlerne rejser fra den svenske til den danske side. (Se tabel herunder)
Siden 2015 kan vi følge udviklingen gennem forskellige andre kilder. Ifølge Nordic Statistics database, som har pendlingstal for 2015-2017, faldt den samlede Øresundspendling med 9 procent i den periode. Derudover giver trafikoperatørernes salg af Øresundspendlerkort et billede af udviklingen, men de kan ikke sige noget om retning eller andre baggrundsfaktorer for pendlingen. Det er heller ikke muligt at vide om alle, som har pendlerkort, pendler til et job eller noget andet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har en statistik for antal svenske statsborgere, som ikke har bopæl i Danmark, men som har en indkomst i Danmark. Den inkluderer altså ikke de grænsependlere, som har dansk eller et tredje statsborgerskab.
Siden 2015 har flere faktorer påvirket Øresundspendlingen. I november 2015 indførte Sverige grænsekontrol for rejsende til Sverige og den 4. januar 2016 blev der desuden indført en id-kontrol ved togstationen ved Københavns Lufthavn og ved færgelejet i Helsingør. Dette resulterede i en længere togrejse og færre afgange i myldretiden, hvilket påvirkede pendlerne. Særligt togpassagererne blev påvirket af kontrollerne og antallet af solgte pendlerkort (30-dages-billetter) til Øresundstoget mindskede ifølge Skånetrafiken. Samtidig steg antallet af bilpendlere dog på Øresundsbron. Id-kontrollen blev fjernet i maj 2017, men siden da har også Danmark indført grænsekontrol og indrejserestriktioner i forbindelse med øget grænseoverskridende kriminalitet og coronakrisen. Antallet af svenske pendlere med arbejde i Danmark var faldende med et par procent per år under perioden 2015-2017, men i 2018 vendte udviklingen og 2019 var antallet af svenske pendlere til Region Hovedstaden og Region Sjælland en procent højere end året inden. I 2019 steg også Skånetrafikens salg af pendlerkort med 5,7 procent sammenlignet med 2018, og var næsten på samme niveau som i 2015, inden id- og grænsekontrollen. Samtidig viste Øresundsbrons tal, at bilpendlingen mindskede med 3,4 procent i 2019 sammenlignet med 2018, hvilket sandsynligvis handlede om at mange pendlere skiftede tilbage til tog fra bil eftersom id- og grænsekontrollen var blevet lettet og togtrafikken var tilbage på normaldrift. Læs mere om grænsekontrol og rejserestriktioner her.
I 2020 påvirkede coronakrisen kraftigt trafikken over Øresundsbron. Salget af pendlerkort til Øresundstoget er, ifølge Skånetrafiken, faldet med 43 procent i 2020 sammenlignet med 2019. Det gennemsnitlige antal bilpendler-rejser over Øresundsbron pr. dag faldt med 27 procent i 2020 sammenlignet med året inden. På færgerne mellem Helsingør og Helsingborg mindskede antallet af passagerer med månedsbillet med 9 procent, ifølge tal fra ForSea. At trafikken mindskede under coronakrisen er naturligvis ikke det samme som at pendlingen mindskede lige så meget, eftersom mange har arbejdet hjemmefra. STAR’s statistik for svenske pendlere i Danmark viser en nedgang på 4 procent fra 2019 til 2020. Det er mindre end under finanskrisen, hvor antallet af svenske pendlere med job i Danmark faldt med 9 procent.
Statistik fra trafikoperatører over Øresund
| Skånetrafikens solgte pendlerkort til Øresundstoget (årligt gennemsnit af antal solgte månedskort pr. måned) | ||
| Gnst. pendlerkort/måned | Forandring et år | |
| 2015 | 7682 | |
| 2016 | 7044 | -8% |
| 2017 | 6789 | -4% |
| 2018 | 7182 | 6% |
| 2019 | 7590 | 6% |
| 2020 | 4303 | -43% |
Kilde: Skånetrafiken. Tallet angiver et årligt gennemsnit af antallet solgte månedstogkort til Danmark per måned.
| Øresundsbrons bilpendlerrejser (årligt gennemsnit af antal rejser pr. dag med BroPas Pendler-aftale) | ||
| Gnst. pendlerrejser/måned | Forandring et år | |
| 2013 | 5879 | |
| 2014 | 5818 | -1% |
| 2015 | 5779 | -1% |
| 2016 | 6067 | 5% |
| 2017 | 5970 | -2% |
| 2018 | 5691 | -5% |
| 2019 | 5496 | -3% |
| 2020 | 4025 | -27% |
Kilde: Øresundsbro Konsortiet. Tallet angiver et gennemsnitligt antal rejser for biler med pendleraftale per dag og er altså ikke det samme som antal personer. Der kan være flere personer i en bil. Desuden foretages almindeligvis to rejser pr. dag for pendlerne.
Svenske pendlere til Danmark
Antallet af svenskere, der arbejder i Danmark, faldt med 4 procent under coronaåret 2020 sammenlignet med 2019. Og under de første måneder af 2021 er de svenske pendlere fortsat blevet færre. Det viser statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Pendlingsfaldet er dog ikke så stort som under finanskrisen.
Statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) redegør for antal beskæftigede svenske statsborgere uden bopæl, men med lønindkomst i Danmark. Statistikken baseres på lønindkomst og påvirkes derfor ikke af, hvor mange som arbejder hjemmefra under coronapandemien, sådan som trafikpendlingsstatistikken. Men samtidig siger statistikken heller ikke noget om hvor mange, som rent faktisk pendler til sit job på den anden side af Øresund. I statistikken indgår kun svenske statsborgere og derfor omfattes danskere og personer med andet statsborgerskab, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, heller ikke. Den officielle statistik for grænsependling fra Ørestat er, på grund af et dataudvekslingsproblem mellem Danmarks Statistik og SCB, ikke opdateret siden 2015. Ifølge den statistik var der i alt 18.582 pendlere og øvrige indkomstmodtagere i 2015, hvoraf 16.892 arbejdede i Danmark. (se nedenfor)
Ifølge denne statistik havde 10.315 svenskere et job i Region Hovedstaden eller Region Sjælland i 2020. Det var fire procent færre end i 2019, hvor antallet af svenske pendlere var steget for første gang siden 2009. I de første måneder af 2021 er antallet fortsat med at falde. I januar såvel som februar faldt antallet af svenskere med job på den anden side af Øresund med 8 procent sammenlignet med samme måned 2020.
Antallet af svenske pendlere på den danske side af Øresund var højest i 2008 og faldt med 9 procent i 2009, hvilket kan forklares af finanskrisen. I de efterfølgende år blev de svenske pendlere færre. Først i 2018 blev antallet stabiliseret og i 2019 steg antallet en smule, med en procent. Men med coronakrisen i 2020 faldt pendlingen altså igen. Under coronapandemien er der ikke lige så mange svenskere, som har mistet sit job som under finanskrisen. Flere har i stedet haft mulighed for at beholde sit job og arbejde hjemmefra.
Svenske Øresundspendlere
Antal svenske statsborgere med lønindkomst i Region Hovedstaden og Region Sjælland (uden bopæl i landet) 2008-2020
| Antal svenske pendlere | Forandring et år | |
| 2008 | 16 392 | |
| 2009 | 14 909 | -9% |
| 2010 | 13 711 | -8% |
| 2011* | 13 070 | |
| 2012 | 12 184 | -7% |
| 2013 | 11 571 | -5% |
| 2014 | 11 414 | -1% |
| 2015 | 11 155 | -2% |
| 2016 | 10 796 | -3% |
| 2017 | 10 609 | -2% |
| 2018 | 10 622 | 0% |
| 2019 | 10 772 | 1% |
| 2020 | 10 315 | -4% |
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), jobindsats.dk, som baserer statistikken på oplysninger fra Udlændingeregisteret, EstherH, CPR-registeret, CVR-registeret, Indkomstregisteret.
* Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar 2011 og derfor skal sammenligning af niveauet før 2011 med niveauet de følgende år gøres med forsigtighed.
Officiel historisk statistik for Øresundspendling
Samlet antal pendlare og øvrige indkomstmodtagere efter retning 1997–2015 (officiel statistik):
Tabel: pendlare og øvrige indkomstmodtagere 1997–2015 (officiel statistik):
| Pendlere | Øvrige Inkomstmodtagere | Totalt | |
| 1997 | 2296 | 775 | 3071 |
| 1998 | 2553 | 996 | 3549 |
| 1999 | 2788 | 1150 | 3938 |
| 2000 | 3291 | 1384 | 4675 |
| 2001 | 4290 | 1672 | 5962 |
| 2002 | 5230 | 1785 | 7015 |
| 2003 | 6219 | 1906 | 8125 |
| 2004 | 7852 | 1978 | 9830 |
| 2005 | 9517 | 2375 | 11892 |
| 2006 | 13494 | 3368 | 16862 |
| 2007 | 18513 | 4564 | 23077 |
| 2008 | 19805 | 5884 | 25689 |
| 2009 | 19020 | 5411 | 24431 |
| 2010 | 18414 | 4849 | 23263 |
| 2011 | 17053 | 4725 | 21778 |
| 2012 | 16048 | 4239 | 20287 |
| 2013 | 15509 | 3839 | 19348 |
| 2014 | 15377 | 3649 | 19026 |
| 2015 | 15182 | 3400 | 18582 |
Kilde: Ørestat
Om pendlingen
Pendlingen over Øresund hænger sammen med flere faktorer. Tilgængelighed er den tydeligste, hvilket illustreres af at antallet af pendlere steg markant efter at Øresundsbron åbnede. Fra at have været omkring 3.000 grænsependlere til at være som mest 25.689 i rekordåret 2008. Derefter påvirkede først finanskrisen og dernæst ID- og grænsekontrollerne pendlingen.
Valutakurs, forskel i boligpriser samt udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på begge sider er andre vigtige faktorer som påvirker pendlingen. En del af pendlerne er danskere som er flyttet til Skåne, men har beholdt sit job på den danske side af Sundet. Det var ekstra populært at flytte til Skåne omkring 2006 og 2007, inden boligboblen sprak i Danmark, eftersom prisforskellen på boligmarkedet var markant. I samme år var arbejdskraftsmanglen også som størst i Danmark og dermed var der stor efterspørgsel på svenske medarbejdere. Da arbejdsløsheden steg med finanskrisen, faldt også antallet af grænsependlere. I dag er der mangel på arbejdskraft i de samme brancher på dansk og svensk side. Yderligere en faktor som, udover den almindelige lønforskel, også påvirker, er forskellen i valutakursen. Når valutaforskellen vokser så stiger den faktiske lønforskel mellem landene også, hvilket kan gøre det endnu mere attraktivt at tage et job på den anden side.
Færre unge grænsependlere
I rekordåret 2008 havde 25.689 personer en form for indkomst på den anden side af Øresund, heraf var 9.728 under 30 år. I 2015 havde det samlede antal personer med indkomst på den anden side af Øresund mindsket med cirka 7.000 personer, og over 6.000 af disse tilhørte gruppen 16-29-årige. De unge er således de som har stået for den største mindskning i grænsependlingen i løbet af de seneste ti år.
Statistikken måler dels grænsependlere, men også øvrige indkomstagere, det vil sige personer som ikke fuldtidspendler over Sundet, men som har haft en indkomst på den anden side i løbet af året. De unge udgør en stor del af denne gruppe, men andelen er blevet mindre siden rekordårene. I slutningen af 2000 udgjorde de 16-29-årige cirka halvdelen af gruppen ”øvrige indkomstagere” mens andelen unge i denne gruppe var cirka en tredjedel i 2014 og 2015.
Pendlere og øvrige inkomstmodtagere fordelt på aldersgrupper:
| 16–29 år | 30– år | |
| 1997 | 786 | 2285 |
| 1998 | 983 | 2566 |
| 1999 | 1177 | 2761 |
| 2000 | 1458 | 3217 |
| 2001 | 1839 | 4123 |
| 2002 | 2318 | 4697 |
| 2003 | 2685 | 5440 |
| 2004 | 3622 | 6208 |
| 2005 | 4466 | 7426 |
| 2006 | 6262 | 10600 |
| 2007 | 9005 | 14072 |
| 2008 | 9724 | 15965 |
| 2009 | 8170 | 16261 |
| 2010 | 7044 | 16219 |
| 2011 | 5938 | 15840 |
| 2012 | 5057 | 15230 |
| 2013 | 4190 | 15158 |
| 2014 | 4022 | 15004 |
| 2015 | 3672 | 14910 |
(Kilde: Ørestat)
Kilder: Øresundsdatabasen/Ørestat, Nordic Statistics database, STAR/Jobindsats.dk, Skånetrafiken, Øresundsbro Konsortiet
Om statistikken
Ørestat/Øresundsdatabasen offentliggør den officielle statistik for antal pendlere over Øresund (frem til 2015). Statistikken udarbejdes ved hjælp af en samkøring af den danske registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med den modsvarende svenske Registerbaserad arbetsmarknadsstatistik (RAMS). RAS og RAMS opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i november. Begge statistikker følger, i vidst muligt omfang, ILO’s retningslinjer for klassifikation af befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet (ICSE). Statistikken vedrører kun lønmodtagere, dvs. selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår ikke. Det vurderes dog ikke at betyde så meget for øresundspendlingen, da en selvstændig som oftest vil have virksomhed i bopælslandet og rejser over Øresund derfor vil være forretningsrejser og ikke pendlingsrejser mellem bopæl og arbejdsplads.
Ørestat offentliggør både statistik for antal pendlere og øvrige indkomstmodtagere. Pendlere er personer, der bor på den ene side af Øresund og har deres hovedjob (i november) på den anden side af Øresund. Indkomstmodtagere er personer, der har et bijob eller som har haft indkomst i løbet af året i det andet land. I ovenstående tekst og tabeller er det valgt kun at vise antal pendlere for at få et tal, der er sammenligneligt med den nationale danske og svenske opgørelse af pendlere.
Siden 2015 opdateres den officielle statistik ikke, men ved at følge trafikken på Øresundsbron og Skånetrafikens pendlerkortsalg kan vi få en indikation på udviklingen i pendlingen. Det bliver dog ikke et fuldstændigt billede eftersom visse af togpendlerne køber sit pendlerkort hos danske DSB og eftersom der også er pendlere i den nordlige del af Øresund som pendler med færge mellem Helsingborg og Helsingør. Desuden kan valutaforskellen påvirke valget mellem at købe sit pendlerkort hos Skånetrafiken eller DSB, hvilket kan medvirke til en stigning i pendlerkortsalget, som ikke hænger sammen med en stigning i antallet af personer som pendler. For bilpendlingen over Øresundsbron er det ikke muligt at sige hvor mange personer som sidder i bilen. Tallet angiver i stedet et gennemsnitligt antal rejser for biler med pendleraftale per dag.
Statistikken fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), jobindsats.dk, baseres på oplysninger fra Udlændingeregisteret, EstherH, CPR-registeret, CVR-registeret, Indkomstregisteret. Statistikken omfatter kun svenske statsborgere med lønindkomst i Danmark – arbejdstagere og selvstændige som er registreret i “registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)” indgår i målingen fra 1. januar 2011 og derfor skal sammenligning af niveauet før 2011 med niveauet de følgende år gøres med forsigtighed.
