FAKTA: Pendling på tværs af Øresund

/i /af

Seneste nyheder om rejser over Øresund med anledning af Coronapandemien:

* Tågresandet över Öresund har minskat med 60-70 procent på grund av covid-19

* Trafiken över Öresundsbron har minskat med 67 procent – stabil lastbilstrafik

 

PENDLING. Pendlingen på tværs af Øresund nåede sin top i 2008, men siden finanskrisen er pendlingen faldet. Flest pendler fra Sverige til Danmark, men i modsat retning har pendlingen vist en opgang siden Øresundsbroen åbnede.

2015, det seneste år med helårsstatistik for pendlingen på tværs af Øresund, var der i alt cirka 18.500 personer som havde en form for indkomst på den anden side af Sundet, hvoraf 15.200 var grænsependlere. Tallet er betydeligt lavere end rekordåret 2008, hvor der var omkring 26.000 pendlere og øvrige indkomstmodtagere, men stadig væsentligt højere end årene da Øresundsbroen åbnede i år 2000. Det har hele tiden været mere attraktivt at pendle fra Skåne til Østdanmark og 2015 var ingen undtagelse. 1.690 personer pendlede fra Danmark til Sverige mens 16.892 pendlede den anden vej.

Siden 2015 har flere faktorer påvirket Øresundspendlingen. I november 2015 indførte Sverige grænsekontrol for rejsende til Sverige og den 4. januar 2016 blev der desuden indført en id-kontrol ved togstationen ved Københavns Lufthavn og ved færgelejet i Helsingør. Dette resulterede i en længere togrejse og færre afgange i myldretiden, hvilket påvirkede pendlerne. ID-kontrollen ophørte den 4. maj 2017, men der er stadig grænsekontrol ved Hyllie station. Læs mere om dette her. Særligt togpendlingen blev påvirket af kontrollerne og antallet af solgte pendlerkort mindskede ifølge Skånetrafiken. Samtidig steg antallet af bilpendlere på Øresundsbron. Siden 2018 er bilpendlingen dog faldende.

Den seneste årsstatistik for salg af pendlerkort til Øresundstoget viser, at togpendlingen er steget de sidste to år. I 2019 steg Skånetrafikens salg af pendlerkort steg med 5,7 procent sammenlignet med 2018, og var næsten på samme niveau som i 2015, inden id- og grænsekontrollen. I 2020 påvirker coronakrisen dog kraftigt trafikken over Øresundsbron. Salget af pendlerkort til Øresundstoget er ifølge Skånetrafiken faldet med 42 procent i perioden januar-maj sammenlignet med samme periode sidste år.

Totalt antal pendlare og øvrige inkomstmodtagere efter retning 1997–2015:

Pendlere Øvrige Inkomstmodtagere Totalt
1997 2296 775 3071
1998 2553 996 3549
1999 2788 1150 3938
2000 3291 1384 4675
2001 4290 1672 5962
2002 5230 1785 7015
2003 6219 1906 8125
2004 7852 1978 9830
2005 9517 2375 11892
2006 13494 3368 16862
2007 18513 4564 23077
2008 19805 5884 25689
2009 19020 5411 24431
2010 18414 4849 23263
2011 17053 4725 21778
2012 16048 4239 20287
2013 15509 3839 19348
2014 15377 3649 19026
2015 15182 3400 18582

(Kilde: Ørestat)

Øresundsbrons bilpendlere
(BroPass Pendler-rejser)
2013 5879
2014 5818
2015 5779
2016 6067
2017 5970
2018 5691
2019  5496

Kilde: Øresunds Konsortiet. Tallet angiver et gennemsnitligt antal rejser for biler med pendleraftale per dag.

Skånetrafikens sålda månadskort till Öresundståget
2015 7682
2016 7044
2017 6789
2018 7182
2019 7590

Kilde: Skånetrafiken. Tallet angiver et årligt gennemsnit af antallet solgte månedskort per måned.

Om pendlingen
Pendlingen over Øresund hænger sammen med flere faktorer. Tilgængelighed er den tydeligste, hvilket illustreres af at antallet af pendlere steg markant efter at Øresundsbron åbnede. Fra at have været omkring 3.000 grænsependlere til at være som mest 25.689 i rekordåret 2008. Derefter påvirkede først finanskrisen og dernæst ID- og grænsekontrollerne pendlingen.

Valutakurs, forskel i boligpriser samt udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på begge sider er andre vigtige faktorer som påvirker pendlingen. En del af pendlerne er danskere som er flyttet til Skåne, men har beholdt sit job på den danske side af Sundet. Det var ekstra populært at flytte til Skåne omkring 2006 og 2007, inden boligboblen sprak i Danmark, eftersom prisforskellen på boligmarkedet var markant. I samme år var arbejdskraftsmanglen også som størst i Danmark og dermed var der stor efterspørgsel på svenske medarbejdere. Da arbejdsløsheden steg med finanskrisen, faldt også antallet af grænsependlere. I dag er der mangel på arbejdskraft i de samme brancher på dansk og svensk side. Yderligere en faktor som, udover den almindelige lønforskel, også påvirker, er forskellen i valutakursen.  Når valutaforskellen vokser så stiger den faktiske lønforskel mellem landene også, hvilket kan gøre det endnu mere attraktivt at tage et job på den anden side.

Færre unge grænsependlere
I rekordåret 2008 havde 25.689 personer en form for indkomst på den anden side af Øresund, heraf var 9.728 under 30 år. I 2015 havde det samlede antal personer med indkomst på den anden side af Øresund mindsket med cirka 7.000 personer, og over 6.000 af disse tilhørte gruppen 16-29-årige. De unge er således de som har stået for den største mindskning i grænsependlingen i løbet af de seneste ti år. 

Statistikken måler dels grænsependlere, men også øvrige indkomstagere, det vil sige personer som ikke fuldtidspendler over Sundet, men som har haft en indkomst på den anden side i løbet af året. De unge udgør en stor del af denne gruppe, men andelen er blevet mindre siden rekordårene. I slutningen af 2000 udgjorde de 16-29-årige cirka halvdelen af gruppen ”øvrige indkomstagere” mens andelen unge i denne gruppe var cirka en tredjedel i 2014 og 2015.

Pendlere og øvrige inkomstmodtagere fordelt på aldersgrupper:

16–29 år 30– år
1997 786 2285
1998 983 2566
1999 1177 2761
2000 1458 3217
2001 1839 4123
2002 2318 4697
2003 2685 5440
2004 3622 6208
2005 4466 7426
2006 6262 10600
2007 9005 14072
2008 9724 15965
2009 8170 16261
2010 7044 16219
2011 5938 15840
2012 5057 15230
2013 4190 15158
2014 4022 15004
2015 3672 14910

(Kilde: Ørestat)

Om statistikken
Ørestat offentliggør den officielle statistik for antal pendlere over Øresund. Statistikken udarbejdes ved hjælp af en samkøring af den danske registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med den modsvarende svenske Registerbaserad arbetsmarknadsstatistik (RAMS). RAS og RAMS opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i november. Begge statistikker følger, i vidst muligt omfang, ILO’s retningslinjer for klassifikation af befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet (ICSE). Statistikken vedrører kun lønmodtagere, dvs. selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår ikke. Det vurderes dog ikke at betyde så meget for øresundspendlingen, da en selvstændig som oftest vil have virksomhed i bopælslandet og rejser over Øresund derfor vil være forretningsrejser og ikke pendlingsrejser mellem bopæl og arbejdsplads. Den officielle pendlingsstatistik offentliggøres på årsbasis cirka halvandet år efter årets udløb.

Ørestat offentliggør både statistik for antal pendlere og øvrige indkomstmodtagere. Pendlere er personer, der bor på den ene side af Øresund og har deres hovedjob (i november) på den anden side af Øresund. Indkomstmodtagere er personer, der har et bijob eller som har haft indkomst i løbet af året i det andet land. I ovenstående tekst og tabeller er det valgt kun at vise antal pendlere for at få et tal, der er sammenligneligt med den nationale danske og svenske opgørelse af pendlere.

Siden 2015 opdateres den officielle statistik ikke, men ved at følge trafikken på Øresundsbron og Skånetrafikens pendlerkortsalg kan vi få en indikation på udviklingen i pendlingen. Det bliver dog ikke et fuldstændigt billede eftersom visse af togpendlerne køber sit pendlerkort hos danske DSB og eftersom der også er pendlere i den nordlige del af Øresund som pendler med færge mellem Helsingborg og Helsingør. Desuden kan valutaforskellen påvirke valget mellem at købe sit pendlerkort hos Skånetrafiken eller DSB, hvilket kan medvirke til en stigning i pendlerkortsalget, som ikke hænger sammen med en stigning i antallet af personer som pendler. For bilpendlingen over Øresundsbron er det ikke muligt at sige hvor mange personer som sidder i bilen. Tallet angiver i stedet et gennemsnitligt antal rejser for biler med pendleraftale per dag.