FAKTA: Konjunktur

• Beskæftigelsen bland udenlandskfødte stiger i Danmark
• Syv ud af ti svenskere ville oftere komme til Danmark hvis den svenske krone var mere værd
• Beskæftigelsen forventes at stige med 45.000 i Sverige og 26.000 i Danmark i løbet af 2020-2021

I de seneste måneder er der hørt flere og flere rapporter om opbremsende konjunktur i både Øresundsregionen og globalt. I 2019 har BNP-væksten været lavere end i de foregående år, og i 2020 forventes hjulene at dreje langsommere selv i den danske økonomi. I Sverige forventes 45.000 flere at komme i job i løbet af 2020 og 2021, mens beskæftigelsen i Danmark forventes at stige med 26.000 i samme periode, i begge tilfælde betydelige reduktioner sammenlignet med 2018. Der er ligheder og forskelle mellem arbejdsmarkederne i de to lande. Stigningen i beskæftigelsen forekommer hovedsageligt blandt udenlandskfødte i både Sverige og Danmark, men mens langtidsarbejdsløsheden falder i Danmark, når den i stedet rekordhøje niveauer i Sverige.

I Sverige steg antallet af beskæftigede i alderen 16-64 år med 79.000 i 2018, ifølge Arbetsförmedlingens prognose for arbejdsmarkedsudsigterne 2019-2021, præsenteret i sidste uge. Antallet af beskæftigede forventes at stige med 45.000 i alt i 2020 og 2021. I Danmark er antallet af beskæftigede steget med et gennemsnit på 45.000 om året mellem 2013 og 2018, ifølge Finansministeriets økonomiske rapport, der blev præsenteret mandag. Væksten vil falde lidt i 2019, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 30.000 personer. I 2020 og 2021 forventes væksten i beskæftigelsen kun at blive henholdsvis 19.000 og 7.000.

Arbetsförmedlingen i Sverige og Finansministeriet i Danmark peger på udenlandsk fødte som en nøgle til stigningen i beskæftigelsen i de senere år. Arbetsförmedlingen mener til og med at ”i prognoseperioden (2019–2021, red.) ventes udenrigsfødte at stå for hele stigningen i beskæftigelsen”. Dette er en del af en længere tendens, hvor antallet af indenrigsfødte i den erhvervsaktive alder ikke vokser i hverken Danmark eller Sverige, mens de samtidig har en høj beskæftigelsesfrekvens. Befolkningsstigningen drives i stedet af første og anden generation af indvandrere, hvis beskæftigelsesgrad også er steget i de senere år. Således kommer flere og flere mennesker med udenlandsk baggrund altså i arbejde. For fortsat vækst i beskæftigelsen er det vigtigt, at beskæftigelsesgraden blandt disse grupper fortsætter med at stige.

En stor forskel mellem det danske og det svenske arbejdsmarked er udviklingen i langtidsledigheden. I Danmark er antallet af langtidsledige faldet fra 46.000 i starten af 2013 til ca. 20.000 i maj 2019. I Sverige er antallet af langtidsledige steget noget, og ifølge Arbetsförmedlingen forventes det at passere 150.000 inden udgangen af 2019 og derefter stige yderligere i 2020 og 2021. Det er de højeste niveauer i 2000’erne. Myndigheden mener, at den største udfordring for Sverige at løse er, hvordan udenrigsfødte med lavt uddannelsesniveau, dem uden folkeskoleeksamen, skal komme i arbejde.

Kompetencebristen i Danmark er faldet noget i 2019, og niveauerne under den seneste konjunkturtop var ikke så høje som under toppen i 2006-2007, grundet en samtidig stigning i arbejdskraften. I Sverige er efterspørgslen efter kompetencer også faldet noget i efteråret 2019, men i Skåne er kompetencebristen mere udbredt end i Sverige generelt. Dette til trods for, at Skåne har en højere ledighed end Sverige som helhed. I Skåne er matchningsproblemet derfor langt det mest tydelige. Sammenfattende er det altså vigtigt for det sammenhængende arbejdsmarked i Øresundsregionen at tackle matchningsproblematikken og fortsætte arbejdet med at øge beskæftigelsesgraden blandt udenlandske fødte. Så kan virkningerne af den kommende konjunkturnedgang mindskes.

Emil Persson
Analytiker

Beskæftigelsen blandt udenlandskfødte stiger i Danmark – nu på samme niveau som før finanskrisen

62% af alle mænd og 50% af alle kvinder, der immigrerede fra ikke-vestlige lande, var ansat i Danmark i 2018. Det er på samme niveau som i 2008, skriver Danmarks Statistik. Samtidig falder antallet af modtagere af sociale bidrag blandt udenlandske fødte. 35 procent af mænd og 41 procent af kvinder med ikke-vestlig baggrund fik fuld offentlig støtte i 2018. Dette er en lavere andel end i 2008, men højere end hos indfødte danskere. (News Øresund)

Fodnote: Vestlige lande omfatter, ifølge Danmarks Statistiks definition, EU, Andorra, Australien, Island, Canada, Liechtenstein, Monaco, Norge, New Zeeland, San Marina, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lander er alle øvrige lander.

Arbetsförmedlingen: Langtids-arbejdsløsheden vil stige i Sverige

En svagere konjunktur vil lede til, at beskæftigelsen i Sverige stiger i et langsommere tempo gennem de kommende år. Det viser Arbetsförmedlingens prognose for 2019–2021, der udkom tirsdag. Den samlede arbetsløshed forventes også at stige, men størst er udfordringen for de, der allerede i dag står langt fra arbejdsmarkedet.

Arbejdsløsheden i Sverige lå i gennemsnit på 6,4 procent i 2018. Arbejdsløsheden har været lidt højere i 2019, hvor et samlet gennemsnit på 6,8 procent forventes. Det viser Arbetsförmedlingens prognose Arbetsmarknadsutsikterna, hvor blandt andet 9.000 private arbejdsgivere er blevet interviewet. I prognosen fortsætter arbejdsløsheden med at stige til 7,4 procent frem mod 2021. I Skåne, som allerede har en højere arbejdsløshed i forhold til resten af landet, ventes arbejdsløsheden at blive 9,2 procent i 2019 og 0,4 procent i 2020.

Inden årsskiftet ventes Sverige at have 150.000 langtidsledige, det vil sige personer, som er varigt arbejdsløse i mere end 12 måneder. Stigningen forventes at fortsætte i 2020 og 2021, og tallene er historisk høje.
– Vi ser en stor stigning blandt dem med længst tid uden arbejde, to år og mere. Den negative udvikling har hovedsageligt ramt udenlandskfødte kvinder med kort uddannelse. En kombination af forskellige indsatser som voksenuddannelse og offentlig støttede ansættelser er nødvendige, siger Annelie Almérus, arbejdsmarkedanalytiker på Arbetsförmedlingen, i en pressemeddelse.

| LÆS MERE |

Nu er den danske eksport til USA større end til Tyskland

Fra 1976 til 2018 var Tyskland Danmarks største eksportmarked. I løbet af de første ni måneder af 2019 eksporterede Danmark for første gang nogensinde mest til USA. Hovedårsagen til dette er den lave vækst i Tyskland. Den tyske økonomi voksede med 0,1 procent i tredje kvartal af 2019 efter tilbagegang i andet kvartal, viser nye tal fra det tyske statistikbureau DESTATIS.
– Tilliden til økonomien er foruroligende lav. De seneste stemningsrapporter fra tysk erhvervsliv tyder desværre på, at fjerde kvartal kan blive en vækstmæssig fuser, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri (DI), til DI Business. (News Øresund)

Nationalbanken hissar gul flagg för de danska bankerna

Under onsdagen gick Nationalbanken ut med en analys med rubriken “finansiell stabilitet – lägre kapitaltäckning i bankerna. Enligt Berlingske är det ett historiskt besked som innebär att varningslamporna börja blinka gult för de danska bankerna. Flera storbanker uppges riskera att få problem nu när konjunkturen viker nedåt, räntorna är låga och kapitaltäckningskraven ökar. Finanstilsynet har tidigare varnat för att om kreditförlusterna ökar till en procent av utlåningen så riskerar var tredje dansk bank att gå med förlust inom kärnverksamheten.

Nationalbanken gör varje halvår stresstester av det danska banksystemet. I sin senaste analys noterar de att bankernas grundläggande intjäningsförmåga minskat. Nettointäkterna minskar medan kostnaderna ökar. Detta har delvis kunnat uppvägas av ökade avgifter. Nationalbanken skriver att “kapitaltäckningen har reducerats för de största kreditinstituten och enskilda kreditinstitut har låg kapitaltäckning”. De pekar på att många av bankerna inte nyttjat de senaste årens vinster till att öka reserverna utan istället delat ut för stora belopp till aktieägarna.

Varningen från Nationalbanken kommer två veckor efter att Finanstilsynet varnat för att en tredjedel av de danska bankerna riskerar att kärnverksamheten börjar gå med förlust om de idag låga kreditförlusterna ökar till en procent av utlåningen. Det låga ränteläget gör det svårt för bankerna att hålla intäkterna uppe och Finanstilsynet pekar på att det kan leda till ett ökat risktagande i banksektorn. Samtidigt har kraven på att bekämpa penningtvätt drivit upp kostnaderna. Danmarks 63 banker redovisade ett överskott på knappt 14 miljarder DKK under första halvåret 2019, vilket är en minskning med fyra miljarder jämfört med samma tid 2018. (News Øresund)

Se hele billedet her.

Syv ud af ti svenskere ville oftere komme til Danmark, hvis den svenske krone var mere værd

14 procent af danskerne og 12 procent af svenskerne oplever store problemer med sproget på den anden side af broen – resten klarer sig bedre. Ofte besøger både svensker og danskere steder i det naboland, hvor de tidligere har været. Og shopping er den mest almindelige grund til at tage en tur over Øresundsbroen. Det viser en undersøgelse, der er lavet blandt Øresundsbro Konsortiets bropass-kunder af analysefirmaet Yougov, står der i broens nyhedsbrev Fokus Öresund.

I forhold til shopping køber både svenskere og danskere mest fødevarer, men danskerne køber også ofte tøj. Svenskerne er derimod påvirket af valutakursen, og syv ud af ti oplyser, at de ville komme oftere til Danmark, hvis den svenske kroner var lidt mere værd.

| LÆS MERE |

Svenska brotaxan höjs fyra procent på grund av den svaga kronan

Priset för att köra över Öresundsbron höjs med cirka fyra procent vid årsskiftet men bara för resenärer som betalar i svenska kronor. Anledningen är den försvagade svenska kronkursen uppger Öresundsbro Konsortiet. Priset för privatpersoner som gör en enkelresa med personbil och Bropass-avtal stiger från 235 till 245 svenska kronor. Priset för en snabbtur med Bropass stiger från 145 till 150 svenska kronor. Priset för en enkelresa utan Bropass-avtal stiger från 545 till 565 svenska kronor.
– Den svenska kronkursen har varit svårbedömd under året. Vi följer noga utvecklingen och om det visar sig att vår bedömning inte stämmer med hur den svenska kronan utvecklas under de närmaste månaderna kommer vi att justera de svenska priserna igen, skriver Öresundsbro Konsortiet i en kommentar. (News Øresund)