De danske gymnasiependlere har set Malmø – nu vil de se verden

I 2019 var tvillingesøstrene Simone og Alberte Fridan fra den lille by Præstø på Sydsjælland skoletrætte. Ingen af dem havde lyst til at gå på ”et almindeligt dansk gymnasium”. Så faldt de over en video på YouTube fra Bryggeriets gymnasium i Malmø. Nu går de i 2.g, og selv om de ikke indgår i arbejdsstatistikken er pendlingen over Øresund blevet hverdagskost. Den svenske skole har givet begge søstre lyst til at rejse, og efter gymnasiet vil de ud i verden.

Det var en YouTube-video med en dansk skater, der gik på Bryggeriets gymnasium i Malmø, som først vakte deres interesse. Før det havde hverken Alberte eller Simone Fridan fra Præstø på Sydsjælland hørt om skolen.
– Men det virkede fedt, sådan et dejligt og kreativt miljø. Og så tjekkede vi skolen ud og så, at de havde en film- og fotolinje, og det var det, der tiltrak os, siger Simone Fridan.

Bryggeriet var gode til at give de studerende en forsmag på, hvad de kunne forvente, med flere åbne huse og muligheder for at følge studerende.
– Vores danske venner syntes, det var ret sejt, at vi skulle gå på en svensk skole, og flere har været på besøg. Det har været sjovt for dem at se, hvordan det fungerer her, fordi det er så forskelligt fra en dansk skole, siger Simone Fridan.

Friere tilrettelæggelse af skolen i Sverige

Både Alberte og Simone understreger, at foto- og filmlinjen stadig er en uddannelse med ”rigtige fag”, men de siger, at de i højere grad integreres i de kreative fag. Desuden er programmet friere end i ”en almindelig dansk skole”, hvor alle mere eller mindre får den samme undervisning.
– Der forventes det bare, at man følger skemaet, men det passer ikke alle. Der føler jeg, at ”Bryggan” er bedre til at tilpasse sig de studerende, de er gode til at hjælpe dig, hvis du har brug for lidt ekstra hjælp eller til at skræddersy et skema. Det var afgørende for at jeg overhovedet ville studere på gymnasiet, siger Alberte Fridan.

Malmø var udland – nu er byen som en anden kommune

Fridan-søstrenes tidligere oplevelser af Sverige kom fra Astrids Lindgrens Emil i Lönneberga og en ferie i ny og næ. Sverige var ”udlandet”.
– Nu føles det bare som en anden kommune hvor de taler et andet sprog. Man skal længere op i landet, hvor landskabet ændrer sig, før man får den følelse igen, siger Alberte Fridan.

De har også opdaget Malmø som en by uden for skolen, hvor man kan ”hygge” sig på caféer eller bade om sommeren. Men de danske elever er forskellige, siger de: Nogle vil bare gerne hjem med det samme. De har også fået styr på sproget, selvom det tog omkring to måneder, før de kunne slappe af.
– Første gang vi spiste frokost i kantinen, sad jeg sammen med nogle svenskere og forstod ikke, hvad de sagde, for de talte så hurtigt. Jeg havde hovedpine, da jeg kom hjem, fordi min hjerne skulle på overarbejde. Men i dag forstår jeg svenskerne, siger
Alberte Fridan.

Pendlerafstanden er passende, menbureaukratiet er unødigt langt

Alberte og Simone Fridan flyttede til Østerbro i København for at gå i tiende klasse. Takket være flytningen har Alberte og Simone Fridan nu omkring en time fra dør til dør til Bryggeriet. En rimelig pendlertid, der giver dem mulighed for at ”vågne op
om morgenen”, som de siger.

Bryggeriets danske andel er vokset de seneste år, og nu har skolen næsten 30 danske elever. Det betyder, at der nærmest er massevandring om morgenen fra København H.
– Det gør det lidt nemmere, at man ikke føler sig som den eneste. Det ville nok være lidt svært at være den eneste, der kommer så langt væk fra, siger Simone Fridan.

Det eneste, de ikke synes fungerer problemfrit, er det ungdomskort, de får fra DSB, som giver dem mulighed for at krydse broen for 400 kroner om måneden. Det er en ”meget lang og kompliceret” proces, der kan tage en måned, og som skal
gentages hvert år.
– Når man starter i skolen, skal man jo bruge det med det samme. Man er nødt til at spamme DSB og stå fast. De er blevet lidt mere vant til, at folk pendler, men det er som om, det stadig er nyt for dem, sukker Alberte Fridan.

Men det er det hele værd i sidste ende, siger de begge.
– Skolen har givet os lyst til at rejse, til at tage ud og opleve ting. Vi vil se, om vi kan rejse rundt og arbejde med film og fotografi ude i verden. (News Øresund)