FAKTA: Grænsehindringer og nordisk samarbejde

På grund af særlige nationale regler, love og praksis opstår der ind imellem såkaldte grænsehindringer, når mennesker og virksomheder har aktiviteter på tværs af de nordiske grænser. Under coronakrisen er antallet af grænsehindringer og hindringer steget, når landene har valgt forskellige strategier for at håndtere pandemien. Ifølge den seneste information fra det nordiske Grænsehindringsråd er der opstået 41 coronarelaterede grænsehindringer, hvoraf 22 er løst.