Ny analyse: 20 år med Øresundsbron – fra visioner til hverdag i en foranderlig region

 

Den 1. juli fylder Øresundsbron 20 år og det giver anledning til at se nærmere på Øresundsregionens udvikling. Øresundsinstituttet udgiver blandt andet en serie rapporter i forbindelse med jubileet – denne analyse har fokus på grundfakta om regionen og dens historik.

Efter 20 år vækker Øresundsbron og den fælles dansk-svenske grænseregion stadig stærke reaktioner. Det er blevet endnu tydeligere under migrationskrisen 2015/2016 og nu under coronakrisen 2020. Når rejsen til jobbet, forretningsmødet, familien eller glæderne på den andre side af Sundet pludselig tager længere tid, rammes af forsinkelse, eller når man ikke længere lukkes ind i nabolandet, tiltager debatten om, hvordan det er at leve og virke i Øresundsregionen. Friktionen ved grænsen tiltager, når Danmark og Sverige vælger forskellige strategier for at løse internationale kriser, og den ene grænse er åben og den anden delvist lukket. De seneste års udvikling viser, at mange af de vigtigste beslutninger, som påvirker grænseregionen stadig tages på nationalt niveau.

– Coronapandemien har på nogle få måneder ændret forudsætningerne for grænseregionen ved Øresund. Når Øresundsbron fylder 20 år i morgen sker det med en delvis lukket grænse til Danmark, men fortsat åben grænse til Sverige, dog med grænsekontrol. At reaktionerne bliver stærke, når bevægeligheden over Øresund begrænses, viser, at Øresundsbron og den lette rejse over grænsen er gået fra at være en vision til at blive en del af hverdagen for Øresundsregionens godt fire millioner indbyggere. En hverdag som er i konstant forandring, siger Johan Wessman, adm. direktør ved Øresundsinstituttet.


 

Om analysen 20 år med Øresundsbron

Øresundsbron og Øresundsregionen blev ikke kun en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den har også fungeret som et symbol på udviklingen i Europa. Først som et billede af det grænseløse regionernes Europa. I de seneste år som et billede på, hvordan nationalstaterne igen er i fokus i takt med at grænserne bliver tydeligere. Nu da Øresundsbron fejrer 20-års jubilæum, er det under en coronakrise med delvis lukkede grænser.
I forbindelse med at Øresundsbron blev bygget, udviklede Malmø og København sig også. På den danske side voksede den nye bydel Ørestad frem og lufthavnen i Kastrup fik både Metro og jernbane med direkte togforbindelser ikke kun til danske storbyer, men også til de store skånske byer samt til Gøteborg, Stockholm, Kalmar og Karlskrona. På den svenske side voksede bydelen Hyllie frem og ti år efter broen, åbnede Citytunnelen med nye stationer ved Triangeln og Hyllie i Malmø. Havnene blev slået sammen til et havneselskab, Copenhagen Malmø Port. Nye boliger og kontor er skudt frem på begge sider af Øresund for at huse den voksende befolkning og det ekspanderende erhvervsliv. Malmø har, siden broen blev indviet, lokket mere end 70 nye hoved- og specialistkontor til sig, blandt andet IKEA’s globale center Hubhult, ifølge en analyse fra Øresundsinstituttet, som bliver opdateret i løbet af 2020. Hvis disse nye job regnes sammen med antallet af pendlere, der har fået job i København, er alene Malmøs pressede arbejdsmarked blevet styrket med omkring 15.000 nye job. Samtidig har det danske hovedstadsområde fået tiltrængt arbejdskraft fra Skåne.
Den samlede biltrafik over Øresund er blevet mere end fordoblet siden Øresundsbron åbnede og frem til og med 2019. Trafikudviklingen på Øresundsbron har de seneste år, frem til coronakrisen, været tæt på forventningen i trafikprognosen fra maj 2000. Togtrafikken er steget så meget, at Skånetrafiken nu har bestilt et pendlertogsystem der skal supplere Øresundstoget og køre mellem Helsingborg, Lund, Malmø og København fra 2022.
Antallet af personer, som har pendlet eller flyttet over Øresund var højest frem til 2007/2008 og er siden da faldet. Og antallet af flyttelæs har været flere i retning fra den svenske til den danske side af Øresund siden 2010. Men fortsat bor der omkring 20.000 danskfødte i Skåne og 10.000 svenskfødte i Østdanmark (Region Hovedstaden og Region Sjælland). Der er mere end 10.300 svenske fritidshuse med en dansk ejer, som tager turen over Øresund ligesom de næsten 40.000 indbyggere på Bornholm, som oftest tager til København og resten af Danmark via Ystad og Skåne og videre over Øresundsbron. Desuden var der i 2019 omkring en million svenske overnatninger i Østdanmark og 300.000 danske overnatninger i Østdanmark.
To eksempler på grænseregionale fremgange er dels de mange svenske unge, som har fået job i danske butikker og restauranter, og dels det europæiske materialeforskningsanlæg, ESS, som nu er ved at blive bygget udenfor Lund og med datacenter i København. Men der mangler heller ikke modgange for den grænseregionale udvikling i de første 20 år med Øresundsbron. Ud over faldet i pendlingen efter 2008 og de tilbageflyttede danskere, så har den seneste tids grænsekontroller, været et tilbageslag for udviklingen.
I løbet af Øresundsregionens levetid er organisationer som Øresundsuniversitetet, Øresund Science Region og Øresund Network blevet nedlagt. Samtidig er der kommet nye til og flere organisationer har omstruktureret og lever videre, så som det politiske dansk-svenske samarbejde The Greater Copenhagen Committee (Öresundskomiteen frem til og med 2015), informationscentret Øresunddirekt, netværksorganisationen Medicon Valley Alliance og det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet, som står bag denne rapport.

 

 


 

Fakta fra analysen

BROTRAFIKKEN NÆSTEN SOM FORVENTET FREM TIL CORONAKRISEN
Sammenlignes med den prognose som kom i maj 2000, så har den faktiske udvikling pendlet imellem at være lidt under og lidt over kurven. De første år lå trafikken lidt under prognosen, mens den i årene 2006 til 2012 lå højere end prognosen for derefter at følge hinanden. I 2019 passerede gennemsnitligt 20.423 køretøjer Øresundsbron på en dag, ifølge Øresundsbro Konsortiet. Trafikprognosen fra maj 2000 spåede 22 250 biler om dagen i 2020. Coronakrisen har dog tydeligt påvirket trafikken på broen i 2020 og er faldet med 36 procent i perioden januar-maj 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.

20.423 køretøjer
33.470 togrejser

krydser gennemsnitligt Øresundsbron hver dag (2019)

KRAFTIGT FALD I TOGREJSER OVER ØRESUND EFTER CORONA
Antallet af togrejser over Øresundsbron var 148 procent flere i 2019 end i 2001*. I 2019 bragte togene mere end 12,2 millioner passagerer over Øresundsbron, hvilket var en stigning på 2,1 procent sammenlignet med 2018. Da Danmark lukkede sin grænse den 14. marts 2020 og flere arbejdspladser sendte medarbejderne hjem pga. coronakrisen blev trafikken på Øresundsbron naturligvis også påvirket. I de første uger derefter mindskede togrejserne, ifølge Skånetrafiken, med omkring 90 procent sammenlignet med samme uge i 2019. I uge 25 var der 76 procent færre togrejser.
SIDEN REKORDÅRET 2008 ER PENDLINGEN FALDET, MEN DER ER STADIG LANGT FLERE PENDLERE END I 2000
Fra Øresundsbron åbnede til rekordåret 2008 tilkom der mere end 20 000 grænsependlere. Men siden 2008 er Øresundspendlingen faldet. Delvis på grund af finanskrisen, men også ID- og grænsekontrol, flyttemønstret på tværs af Øresund og nu Cororonapandemien har påvirket pendlerudviklingen. Siden 2015, hvor der var cirka 18 500 Øresundspendlere, er der ikke nogen officiel statistik for antallet af pendlere, men ifølge Skånetrafikens salg af pendlertogkort så faldt pendlingen 2016 og 2017, men er steget fra 2018 frem til Coronakrisen. I perioden januar-maj 2020 har Skånetrafikens salg af pendlerkort til Øresundstoget været 42 procent lavere end i samme periode sidste år.

SIDEN 2010 ER DER FLEST FLYTTELÆS I RETNING FRA SKÅNE TIL ØSTDANMARK – FLERE SVENSKERE FLYTTER
Antallet af personer som flyttede til den anden side af Øresund var 74 procent flere i 2019 end i 2000. Rekordåret var 2007 hvor 6.422 personer flyttede til den anden side af Øresund. To tredjedele af disse flyttede fra Østdanmark til Skåne. I 2019 flyttede 3.172 personer over sundet og heraf flyttede flest fra Skåne til Østdanmark.
Flyttemønstret over Øresund har haft tre store trendbrud siden broen åbnede. Det første kom allerede samme år, hvor antallet af flytninger steg med 43 procent sammenlignet med året inden. Næste trendbrud var 2010, hvor flyttestrømmen vendte således at flere flyttede fra Skåne til Østdanmark end omvendt. Gennem alle år har det hovedsagligt været danskere som er flyttet i begge retninger. I 2018 skete yderligere et trendbrud da der for første gang var stort set lige mange svenskere som danskere der flyttede fra Skåne til Østdanmark. I 2019 flyttede 801 danske statsborgere og 793 svenske statsborgere fra Skåne til Østdanmark.

20.229 danskere bor i Skåne

10.450 svenskere bor i Østdanmark

Gælder hhv. dansk- og svenskfødte personer som bor på den anden side af Øresund (2019)

3.172 flytninger 2019

Gælder antallet af personer som er flyttet over Øresund i 2019

Ny bog i forbindelse med Øresundsbrons 20-års jubilæum : Checkpoint 2020 Mennesker, grænser og visioner i Øresundsbroens tid
Øresundsbroen fylder 20 år. Hvad er sket gennem alle de år? Og hvor er vi på vej hen? Danske og svenske journalister, forskere og analytikere giver i denne antologi et aktuelt billede af Øresundsbroens betydning og udviklingen i regionen. I seks essays giver forskere ved universiteterne i København, Lund og Malmø samt Copenhagen Business School deres syn på hvordan broen udgør en grænse mellem to lande og ikke bare en fast forbindelse, samt hvordan den nye benævnelse Greater Copenhagen knytter an til broen og fortællingen om Øresundsregionen. I antologien møder vi også pendlere, pensionister, fiskere, virksomhedsejere, kulturudøvere og mange andre, som i mere end 20 interviews fortæller hvordan Øresundsbroen har påvirket regionen og dem selv, hvordan den dansk-svenske hverdag ser ud, og funderer over, hvad der venter i fremtiden. Bogen udgives af Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Læs mere om bogen her