Medlemsinterview med Linus Eriksson: ”Fjern flaskehalsene omkring Øresundsbron, opret en Øresunds task force og genopret optimismen”

Øresundsinstituttet har mere end 100 medlemmer fra Sverige og Danmark. Medlemmerne er en del af et unikt netværk af offentlige og private aktører fra forskellige brancher. To tredjedele af vores medlemmer er fra private virksomheder, og med har vi også ministerier, universiteter, regioner og kommuner. I hvert månedsbrev præsenterer vi et medlem i et kort interview.

 

Hvad betyder Øresundsregionen og stillingerne som adm. direktør for Øresundsbrokonsortiet og bestyrelsesmedlem i Øresundsinstituttet for dig personligt?
– Det er to opgaver, som det er let at være meget stolt af. Broen er så håndgribelig, den binder os sammen midt i sundet, og at kunne gå langs kysten, se den smukke bro og tænke: Det er “min” bro! er heftigt. Formålet med broen er jo at føre os sammen som lande, og med muligheden for at påvirke regionen både som adm. direktør og gennem Øresundsinstituttet håber jeg, at jeg kan bidrage til at bringe os endnu tættere sammen. At få lov til at være en brobygger, helt enkelt.
Hvordan ser du på udviklingen i den dansk-svenske grænseregion over Øresund i de seneste år, og hvad tænker du om udviklingen i den nærmeste fremtid?
– Den bekymrer mig. I dag går vi glip af så meget uudnyttet potentiale på grund af den manglende koordinering mellem vores lande. Forskelle i lønninger, boligpriser, valuta, arbejdsløshed osv. er alle drivkræfter for væksten i regionen. De giver muligheder på den anden side for de mere end fire millioner mennesker, der bor i regionen. Men for at kunne udnytte dette potentiale er vi nødt til at løse knuderne ved at fjerne flaskehalse i infrastrukturen og løse skatte- og socialsikringsproblemerne én gang for alle. Og frem for alt at genopbygge tilliden til hinanden og til forbindelsen, så alle kan stole på, at den aldrig vil blive lukket igen. Det er derfor glædeligt, at vi nu ser lederartikler i de store aviser på begge sider, politikere og repræsentanter for erhvervslivet, der nu sætter ord på situationen. Vi kan gøre det bedre. Det er vores pligt at tage ved lære af de seneste år og rette op på tingene. Alle vil få gavn af det.
Hvad gør du og Øresundsbron for at øge integrationen mellem Danmark og Sverige igen, og hvad vil du gerne se fra andre aktører?
Det vigtigste, vi som bro kan gøre, er at sørge for, at broen altid er åben og let at rejse over. Derudover ser jeg tre nødvendige tiltag:
1) Infrastrukturen. Vi har netop afsluttet en analyse af flaskehalsene i den nuværende forbindelse og fokuserer nu på det under temaet: Byg Øresundsbron  færdig. Der er kun 8 år til Femern-forbindelsen er færdig.
2) Task force Øresund. Integrationen er drevet af at se mulighederne på den anden side. Men for at turde tage et job eller starte en virksomhed er vi nødt til dels at fjerne hindringer såsom skatteregler og dels at opbygge tillid. Vi er nødt til at skabe en fælles mekanisme mellem landene, så pulsåren ikke igen bliver blokeret for arbejdspendlere, for dem, der bor eller driver virksomhed på begge sider. Det er grunden til, at vi sammen med mange andre insisterer på, at der er behov for at oprette en taskforce.
3) Genskab optimismen. Der er så meget fokus på grænseproblemer, og vi skal løse dem, men vi skal også fremhæve alle de ting, som vi længes efter på den anden side. De gode historier. Her tror jeg, at de politiske beslutningstagere kan gå forrest og vise, at vi virkelig er naboer. Vi inviterer derfor beslutningstagere til at mødes midt i Øresund, på en af vores pylontoppe, og ministre er også velkomne. Øresundsbroen byder også på en klub med masser af tilbud og grunde til at rejse til den anden side. Jeg håber også på flere fælles arrangementer, hvorfor ikke et fodbolds EM på begge sider af sundet, en etape af Tour de France på tværs af broen, et broløb igen måske? Helt enkelt at fokusere på alle de gode ting, der binder os sammen.
Det er ikke noget, vi kan gøre alene, vi er nødt til at samarbejde på begge sider på alle niveauer, ikke mindst på nationalt plan.
Foto: Lars Dareberg